Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har indgået en aftale til en værdi af et trecifret millionbeløb med det aalborgensiske rejseselskab, Suncharter.
Det skriver branchesitet Check-In.
Fra 2016 bliver SAS ene om at transportere Suncharters gæster sydpå, men allerede fra vintersæsonen 15/16 begynder selskabet at transportere rejseselskabets gæster.
Suncharter har sommeren over benyttet sig af Jet Time og Airbaltic som samarbejdspartnere, men de bliver nu skiftet ud på bekostning af det skandinaviske selskab.
Årsagen til skiftet skal forklares med, at SAS har et godt brand, og at personalet taler skandinaviske sprog, hvilket især de ældre chartergæster værdsætter.
- Der er også dansk personale ved Jet Time. Men vi mener, at SAS er et bedre brand end Jet time - specielt blandt de ældre. Pris og brand skal holdes op mod hinanden. Vi har en billigere pris fra en anden charterudbyder af fly, men vi valgte SAS, da vi mener, de er pengene værd, siger Suncharters direktør, Søren Kjellerup, til Check-In.
Endelig anvender SAS også rutefly, der typisk har omkring 30-32 tommers benplads, hvorimod den typiske benplads i Jet Times fly er omkring 29 tommer, fortæller charterdirektøren.
Suncharter venter at sælge 40.000 rejser fra det nordjyske i 2016.