Salg af Fionia-afdelinger på plads inden for få uger

Salget af den kollapsede fynske Fionia Banks filialnet vil blive afsluttet om få uger. Det er vurderingen hos Spar Nord Bank, der ventes at overtage hele eller hovedparten af filalnettet sammen med de sundeste af bankens 84.000 kunder.

"Salgsprocessen omkring Fionia Bank forventes at være afsluttet inden for få uger. Hvis Spar Nord bliver køber, vil der i efteråret blive gennemført en kapitaludvidelse med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer. Bankens største aktionærer, Spar Nord Fonden og Nykredit, har på forhånd tilkendegivet interesse for at deltage heri," skriver Spar Nord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix