Sådan har vi arbejdet med Carlsberg-afsløringerne

Her kan du læse en detaljeret gennemgang af, hvilket materiale dækningen af bestikkelse i Carlsberg Indien bygger på, og hvordan vi har arbejdet med det.

Carlsberg Indien, Hyderabad bryggeri Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Monis Naqvi

Sådan opstod ideen:

Berlingske har fået et tip om, at personer tilknyttet Carlsberg Indien gennem en længere periode havde betalt summer under bordet til indiske embedsmænd. Vi har i flere måneder forsøgt at skabe kontakt til personer, som kunne have viden om forløbet, og har især brugt tid på at lokalisere og indhente relevante dokumenter.

Dette materiale bygger afdækningen på:

Whatsapp-beskeder: Berlingske er i besiddelse af billeder af adskillige Whatsapp-beskeder udvekslet mellem personer i Carlsberg Indien. Beskederne er blandt andet udvekslet internt i den daglige ledelse og mellem den daglige ledelse og et bestyrelsesmedlem. Beskederne indeholder blandt andet oversigter over, hvilke embedsmænd der skal have hvilket beløb hver måned. Modtagerne er lokale embedsmænd i forskellige centrale roller for indisk bryggeri, eksempelvis såkaldte brewery excise officers.

SMS’er: Vi er i besiddelse af adskillige SMS’er udvekslet mellem nøglepersoner i Carlsberg Indien. I de pågældende SMS’er omtales det blandt andet, at pengene til embedsmændene betales kontant.

E-mails: Berlingske er i besiddelse af en række mails udvekslet mellem ansatte og chefer ved Carlsberg Indien. I de pågældende mails omtales en række af de opgaver, udfordringer og licenser, som omtales i de øvrige beskeder, og som embedsmænd er tiltænkt betaling for.

Lydoptagelser: Berlingske er i besiddelse af flere lydfiler, som indeholder telefonsamtaler mellem nøglefigurer i Carlsberg Indien. Berlingske har fået lydfilerne oversat af en autoriseret tolk. Indholdet af samtalerne understøtter, at et indisk Carlsberg-bryggeri har givet penge under bordet til embedsmænd.

Tilladelser og øvrige dokumenter: Derudover er vi i besiddelse af en række tilladelser og officielle dokumenter udvekslet mellem ledelsen på et indisk Carlsberg-bryggeri og de lokale myndigheder. De officielle dokumenter viser, at det pågældende bryggeri opnår de ønskede tilladelser nogenlunde samtidig med, at der falder penge til embedsmændene.

Mundtlige kilder: Berlingske har desuden identificeret, opsporet og fået kontakt til tre centrale kilder, som uafhængigt af hinanden har bekræftet, at personer ved Carlsberg Indien systematisk har givet penge under bordet til indiske embedsmænd. Herudover har vi talt med en lang række eksperter på området.

Her kan man læse et lille udpluk af sagens omfattende materiale, som blandt andet omfatter interne SMSer og krypterede Whatsapp-beskeder. Beløbene og forkortelserne i de viste eksempler er henholdsvis kontantbeløb angivet i indiske rupi og titler på embedsmænd. BO er eksempelvis en Brewery Excise Officer - en helt central indisk embedsmænd for bryggerierne. Fold sammen
Læs mere

De skriftlige dokumenter i tal:

  • En kortlægning af vores materiale viser i alt mere end 200 betalinger af samlet knap otte mio. rupi, det svarer i runde tal til knap 755.000 kroner.
  • Betalingerne løber over 18 måneder fra sommeren 2015 til efteråret 2016.
  • Beløbene til embedsmænd varierer mellem 2.500 rupi (240 kroner) og op til 125.000 rupi (11.800 kroner).
  • Betalingerne fra ansatte ved Carlsberg Indien går blandt andet til syv konkrete embedsfunktioner: Brewery Excise Officer, Assistant Commissioner, Additional Commissioner, Joint Commissioner, Assistant Commissioner Driver, Constable, Assistant Secretary. De faste betalinger til de syv konkrete funktioner omfatter 119 betalinger.
  • Resten af betalingerne har karakter af sjældnere eller enkeltstående beløb til diverse specifikke formål eller instanser.

Det viser dokumentationen:

Samlet set tegner Whatsapp-beskeder, SMS’er, mails og officielle  dokumenter et billede af, at betalingerne er bestikkelse af embedsmænd mod at få de nødvendige tilladelser, og at betalingerne har kørt helt systematisk over en længere periode. Beskederne indikerer også en fast procedure: En ansat ved Carlsberg Indien orienterer sin chef om de konkrete beløbsstørrelser, der skal betales til rækken af embedsmænd. Chefen videresender derefter de pågældende beløb til et daværende bestyrelsesmedlem hos Carlsberg Indien, der dernæst godkender og beordrer betalingerne gennemført.

Det fremgår også af beskederne, at der i nogle tilfælde pågår en konkret forhandling om, præcist hvilket månedligt beløb hver embedsmand bør modtage. Desuden beskrives det, at en betaling foregår i kontanter.

Sådan har vi verificeret dokumenternes ægthed:

Fysisk adgang: Berlingske har haft fysisk adgang til og gennemgået en Whatsapp-konto med alle de relevante beskeder.

Rådata: Berlingske har fået lavet et omfattende udtræk af de originale rådata fra Whatsapp, som omhandler penge fra ansatte ved Carlsberg Indien til embedsmænd. Samtlige beskeder er anført med tid og dato og stemmer overens med de billeder af Whatsapp-beskeder, som Berlingske også er i besiddelse af.

Undersøgelse af telefonnumre: Berlingske har efterprøvet, at rækken af telefonnumre, som indgår i de relevante Whatsapp-beskeder, eksisterer og tilhører de pågældende personer, som omtales. Vi har blandt andet benyttet åbne databaser over telefonnumre til at kæde numre og personer sammen.

Video: Berlingske har fået lavet en videooptagelse af en de relevante mobiltelefoner, hvorpå de aktuelle Whatsapp-beskeder findes i original form. På videoen kan man se en dynamisk gennemgang af flere eksempler på samtalerne mellem Carlsberg Indien-topfolk om penge til embedsmænd. Videoen viser endvidere en lang række af de beløb, som Carlsberg-folkene påtænker at overføre til en stribe embedsmænd. På videoen bliver der også filmet en datering, som dokumenterer, at videoen er optaget i 2019.

Krydskørsel: Ved at krydskøre sagens dokumenter er det lykkedes at genskabe flere konkrete forløb, hvor der er kongruens mellem Whatsapp-beskeder, e-mails og de officielle dokumenter fra indiske myndigheder. Eksempelvis omtaler Carlsberg Indien-topfolk i interne beskeder om konkrete betalinger et specifikt forløbs sagsnummer: »File number is 3712«. I den efterfølgende officielle indstilling fra embedsmændene er sagsnummeret ligeledes »3712«.

Mundtlige kilder: Kilder har til baggrund bekræftet, at Berlingske har forstået dokumenternes indhold korrekt.

Netværk og ansættelser: Berlingske har analyseret netværkene omkring de mest relevante ansatte i Carlsberg Indien og centrale embedsmænd. Vi har blandt andet brugt LinkedIn til at verificere, at de aktuelle personer findes, og at de har de titler, som er anført i de interne dokumenter.

Det siger juraen:

Dansk lovgivning skelner ikke mellem smørelse og egentlig bestikkelse.

Bestikkelse er reguleret i straffelovens § 122 (om aktiv bestikkelse som forbrydelse mod den offentlige myndighed), § 144 (om passiv bestikkelse som forbrydelse i offentlig tjeneste) og § 299 (om forretningsforbindelser og virksomheder).

Carlsberg satser på Indien og har syv aktive bryggerier i landet, hvor ølindustrien forventes at vokse markant de kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Monis Naqvi.

Udgangspunktet er, at den danske straffelov også gælder i udlandet, hvis handlingen er ulovlig i det pågældende land. følge Prevention of Corruption Act, 1988, er selv mild smørelse forbudt i Indien.

I praksis har danske myndigheder tidligere forsøgt at fastsætte en bagatelgrænse for, hvornår der er tale om mere simpel smørelse, også omtalt som facilitating payments.

Derfor bringer vi historien:

Korruption, og måske i særlig grad bestikkelse, kan undergrave basale samfundsstrukturer, som vi kender dem herhjemme. Bestikkelse åbner blandt andet for mistillid til embedsmænd, institutioner og aftaler, at befolkningen ikke er lige for loven, og at virksomheder ikke kender reelle driftsomkostninger.

Berlingskes dækning af Carlsberg Indien handler ikke kun om, hvorvidt Carlsberg Indien har overtrådt gældende regler og egen nultolerancepolitik. Den handler også om, hvor kompliceret det kan være for danske virksomheder at drive forretning i visse lande med udbredt korruption.

Over dobbeltporten til det gamle Carlsberg-bryggeri ved Valby Bakke er en række af grundlægger J.C. Jacobsens ord indgraveret i monumentet: »Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt«, lyder det blandt andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Etiske overvejelser:

En række af de menigt ansatte ved Carlsberg Indien, som er nævnt i sagens dokumenter, har Berlingske valgt ikke at navngive. Det skyldes blandt andet et hensyn til deres fremtidige jobmuligheder, og at Berlingske som udgangspunkt først navngiver kriminelle uden såkaldt gyldne kæder, hvis de har fået en fængselsdom. Vi har anonymiseret de mundtlige kilder, som bliver citeret for, at bestikkelse mellem ansatte ved Carlsberg Indien og indiske embedsfolk har fundet sted. Kilderne har betinget sig denne anonymitet for at medvirke og har blandt andet henvist til fremtidige jobmuligheder og frygten for retslige efterspil. Berlingske har valgt at bruge de anonyme citater, fordi de understøtter indholdet i dokumenterne, og fordi deres udtalelser understøtter, hvorfor sagen er væsentlig. Berlingske er bekendt med de anonyme kilders identitet.

Forelæggelse: Carlsbergs synsvinkel.

30. august 2019 holdt Berlingske et længere møde med ledende medarbejdere i Carlsberg, hvor vi præsenterede sagen. 3. september 2019 sendte vi centrale dele af vores materiale til Carlsberg sammen med seks spørgsmål, som vi gerne ville have svar på. Carlsberg fik adgang til centrale dele af Berlingskes materiale for at kunne svare så præcist som muligt. Vi har forelagt Carlsberg citaternes kontekst, hvilket gav Carlsberg anledning til yderligere bemærkninger, hvis indhold vi har taget højde for.