Så dyre blev Twitter-aktierne

Når aktierne i det sociale Twitter torsdag bliver sat til salg på børsen i New York, så bliver det til 26 dollar pr. styk - en højere pris end ventet.

Foto: BRENDAN MCDERMID.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De 70 millioner aktier i selskabet er sat til at koste 26 dollar pr. stk., svarende til cirka 143 danske kroner, hvilket er et stykke over de mellem 127 og 138 kroner, som var det forventede prisleje.

Twitter har været fokuseret på at undgå de faldgruber, verdens største sociale netværk Facebook faldt i ved selskabets børsnotering sidste år. Twitter har blandt andet prissat sine aktier mere konservativt end Facebook gjorde og har desuden valgt at gå på New York Stock Exchange i stedet for Nasdaq-børsen.

Twitter har ifølge BBC omkring 230 millioner brugere.

Det sociale medie har siden sin lancering i 2007 endnu ikke indbragt et overskud.

BNB