Regeringen skød ved siden af i solcellesag

Ministrene kunne have sparet sig for en tur i mediemøllen og undladt at sende et brev til Folketingets formand. For han kan nemlig ikke bestemme over statsrevisorerne, og nu skal solcelle­sagen undersøges som planlagt.

Finansminister Bjarne Corydon (S) finder det vigtigt, at den principielle debat blev taget i forbindelse med solcellesagen. Foto: Martin Sylvest Andersen
Læs mere
Fold sammen

Et uskønt forløb ender nu med, at Rigsrevisionen alligevel kan komme helt til bunds i solcellesagen.

Regeringen ramte dermed uden for skiven, da fire topministre i et kontroversielt brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), forsøgte at bremse Rigs­revisionens undersøgelse af lovforberedende arbejde i sagen om lovsjusk på solcelleområdet. Mogens Lykketoft har nemlig ingen mulighed for at begrænse Rigsrevisionen i sit arbejde. Det understreger han i et brev til sin partikollega, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, har fulgt sagen om brevet til Folketingets formand tæt. Og han betegner det som »virkelig et fejlskud.«

»Det er en tabersag, de går ind i. Det er dumt at gøre. Regeringen eksponerer hele sagen, og brevet har sat ekstra spotlys på en sag, som regeringen formentlig ikke er særlig stolt af,« siger Peter Nedergaard og kalder det oplagt, at Rigsrevisionen undersøger, om det offentliges penge er forvaltet ordentligt efter kritik af forberedelserne til det lovarbejde, der i solcellesagen har betydet milliardomkostninger for staten.

Grøn milliardregning

Undersøgelsen bliver nu delt i to, sådan som de politisk udpegede statsrevisorer allerede har lagt op til. Den konkrete undersøgelse af solcellesagen vil begynde, mens Folketinget efterfølgende kan tage en principiel diskussion af rollefordelingen mellem regeringen, Folketinget samt Stats- og Rigsrevisionen.

Reelt har regeringen altså opnået en principiel diskussion, som man ifølge både politiske med- og modspillere og eksperter nemt kunne have fået uden at så tvivl om, hvorvidt man ville trække tænder ud på Folketingets vagthund, Rigsrevisionen.

»Det er i sig selv usædvanligt, at top­ministrene interesserer sig på den måde for rigsrevisor, og det virker lidt tvivlsomt, om ønsket reelt er en principiel og rent faglig diskussion om rigsrevisor, eller om det snarere er et forsøg på at få afdramatiseret solcellesagen og rigsrevisors granskning af sagen,« siger Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet.Sagen begyndte at rulle i maj, da Berlingske afdækkede omfattende lovsjusk i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med statsstøtte til solceller. Lovsjusk, der samlet kan medføre en regning på over fem milliarder kroner, og som skal betales ved at udskyde andre grønne initiativer.

Klima- og energiminister Martin Lide­gaard (R) lukkede huller i solcelleloven ét for ét – men en omfattende aktindsigt viste, at både ministeren og hans embedsmænd var informeret om et hul i loven, inden loven blev vedtaget. For det indkasserede ministeren en såkaldt »næse«, og nu får Rigs­revisionen altså grønt lys til at gå hele forløbet efter i sømmene hos Klima- og Energiministeriet samt Skatteministeriet.

Argumenter falder til jorden

Også regeringens argument om, at Rigs­revisionen ikke normalt undersøger lov­forberedende arbejde, er faldet til jorden. For af et notat fra Folketingets Præsidium fremgår fire konkrete eksempler på netop sådanne undersøgelser, bl.a. i sagerne om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter i 2011 og udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere i 2007.

Præsidiets næstformand, Bertel Haarder (V), samt Dansk Folkepartis præsidie­medlem, Pia Kjærsgaard, mener begge, at sagen om brevet fra de fire topministre til Mogens Lykketoft landede, som den skulle. Til Berlingske Nyhedsbureau kalder Pia Kjærsgaard Præsidiets svar »en iskold afvisning og afvaskning«, mens Bertel Haarder mener, at brevet var helt ved siden af fra begyndelsen.

»Jeg synes, at det var et uklogt brev. Det blev sendt til de forkerte, og indholds­mæssigt var det uholdbart. Vi kan ikke pludselig rulle tæppet for, når vi i lignende tilfælde har haft åbenhed. Nu er sagen sat på plads,« siger han og tilføjer:

»Jeg ved ikke, om det er en næse. Men de har i hvert fald fået lang næse – altså sagt i spøg.«

Corydon er tilfreds

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at topministrene gik den forkerte vej for at få taget den principielle debat op.

»Hensigten med brevet var, at man fik taget stilling til noget principielt på en principiel måde. Derfor er det også stilet til Folke­tingets Præsidium, netop fordi vi synes, at spørgsmålet var af principiel rækkevidde. Selv om forløbet næppe har været nogen stor fordel for mig eller for regeringen, så er jeg sådan set glad for, at sagen kan løses på en fornuftig måde,« siger Bjarne Corydon og tilføjer:

»Vi har nået vores mål, selv om det ikke har set fantastisk godt ud undervejs.«