____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Solcellesagen har ikke kun store konsekvenser på Christiansborg, hvor regeringen kæmper for at undgå Rigsrevisionens vidtgående granskning af hele forløbet. Ude i virkeligheden er solcelleselskaber begyndt at gå konkurs efter omfattende lovsjusk i solcellesagen, og en regulær konkursbølge truer, vurderer flere selskaber.

En overgangsordning, der skal sikre statsstøtte til igangsatte projekter, er endnu ikke godkendt af EU. Og samtidig er de endelige regler for kommuners opsætning af solceller heller ikke på plads endnu. Projekter, der er livsvigtige for selskaberne, falder derfor til jorden, og det kan komme til at koste mange selskaber livet.

»Nogle virksomheder er allerede bukket under, og vi kommer til at se flere. Alle har nu ventet et år på afklaring. Det er helt urimeligt og har ødelagt markedet fuldstændig. Jeg vil gætte på, at så mange som 80 procent af aktørerne risikerer at bukke under,« siger Jørn Bue Madsen, adm. direktør for Blue Solar og medlem af bestyrelsen for Dansk Solcelleforening.

Han ser et fremtidigt marked, hvor der kun er plads til 40-50 selskaber mod flere hundrede, da markedet boomede sidste år. I fremtiden vil markedet være for kommuner, boligforeninger og virksomheder, der ønsker et grønt aftryk, men det store milliardmarked er effektivt lukket med forårets lovændringer.Siden solcellelovens vedtagelse i slutningen af juni har mindst fire solcelleselskaber indgivet konkursbegæring. Og en aktindsigt på flere tusinde sider, som Berlingske har fået, viser, at en lang række selskaber har klaget deres nød til Klima- og Energiministeriet over såvel processen som mangelfuld vejledning fra myndighederne.

Kent Bisgaard fra selskabet VE Energy har ligefrem sendt en faktura til klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på flere millioner kroner for tabt arbejdsfortjeneste.

»Vejledningen fra myndighederne har været katastrofal. Vi fik at vide i januar af Energinet.dk, at vi godt kunne sætte et stort anlæg op, men ministeriet vidste på det tidspunkt godt, at loven skulle laves om. Det er hovedrystende,« siger Kent Bisgaard, som indtil videre må kigge langt efter kompensation.

Aktindsigten viser også, at Martin Lidegaard rejser spørgsmålet om mulig vildledning over for embedsværket.

»Til ministerens spørgsmål, om det ikke er vildledning, må siges nej. Vi er forpligtet til at svare på gældende lovs grundlag. At vi forbereder et indgreb hverken kan eller bør vi røbe,« svarer embedsværket i Energistyrelsen.

Hos Dansk Solcelleforening ser formand Flemming Kristensen de mange lovændringer som »altødelæggende«, men han forsøger at finde en solstråle i mørket.

»Vi kan skælde ud på politikerne for dårligt håndværk, men vi er nødt til at komme videre. Den gode nyhed er, at der vil være et marked fremadrettet, fordi solcellerne stadig bliver billigere og billigere. Men det har taget urimeligt lang tid med den her lovgivning, og vi venter stadig,« siger han.

I Klima- og Energiministeriet forsikrer Martin Lidegaard, at arbejdet skrider fremad både med hensyn til EU-godkendels af overgangsordningen og dispensationsregler for kommunerne.

»Der er på to år sat over 500 MW solceller op i Danmark, og den udvikling kunne ikke fortsætte [...] Man skal huske på, at det er elforbrugerne, der skal betale regningen. Jeg vil også gerne understrege, at flere af de udfordringer, som nogle virksomheder oplever, meget vel kan være blevet forstærket af, at de har satset på store jordbaserede solcelleanlæg, som det ikke var forligskredsens intention at fremme,« uddyber klima- og energiministeren i en e-mail.