Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det bekræfter Pandoras kommunikationschef, Kristian Lysgaard, over for Ritzau Finans.
- Vi har planer om nogle ændringer i vores strukturer, hvor vi ændrer vores arbejdsgange, og det kan gå ud over omkring 40 medarbejdere.
- Vi laver ændringerne for at optimere vores organisation ved at forenkle nogle interne processer. Det gør vi løbende, og det her er måske en lidt større øvelse, vi er i gang med, siger Kristian Lysgaard.
Han fortæller, at Pandora i øjeblikket er ved at forhandle med de ansatte om vilkårene for fratrædelserne, og at det formentlig snart vil falde på plads.
Kommunikationschefen vil ikke oplyse, hvilke konkrete jobfunktioner der er tale om, da det ikke er 100 pct. afklaret.
Det er en mulighed, at nogle af de nedlagte stillinger i hovedkvarteret bliver genbesat et andet sted i verden.
- Det er ikke usandsynligt, men det er en proces, vi er i gang med, og det er for tidligt at konkludere noget på det, siger Kristian Lysgaard.
Pandora, der blandt andet laver charms og ringe, har de seneste år haft massiv vækst, hvor både salget og indtjeningen er drønet i vejret. Sidste år steg salget med omkring 40 pct. til 16,7 mia. kr.
Kristian Lysgaard afviser dog, at fyringerne skal ses i den sammenhæng, men at det udelukkende handler om at forbedre de interne arbejdsgange.
- Det har ikke noget med vores performance som virksomhed at gøre. Tværtimod. Det handler bare om en løbende justering af vores virksomhed, siger han.
Fyringerne i det danske hovedkvarter sker knap et år efter topchef Anders Colding-Friis' tiltræden. Han afløste englænderen Allan Leighton.
Pandora har på verdensplan over 15.000 ansatte. Cirka 10.400 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor selskabets smykker bliver fremstillet.