Ny topchef er på plads i Microsoft

Microsoft har i dag fundet afløseren til topchef Steve Ballmer. Det bliver den indiskfødte, 46-årige Satya Nadella, der er fundet internt i Microsoft.

Satya Nadella, er ny topchef for Microsoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICROSOFT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den indiskfødte, 46-årige Satya Nadella, som i dag står i spidsen for Microsofts satsning på nettjenester, skal afløse Steve Ballmer som topchef. .

Steve Ballmer har stået i spidsen for Microsoft, siden han i 2000 overtog roret efter Bill Gates, som dengang fortsatte som bestyrelsesformand. Satya Nadella bliver dermed den blot tredje topchef for Microsoft siden grundlæggelsen for 39 år siden, i 1975.

Satya Nadella kender i den grad Microsoft indefra. Han har arbejdet der i 22 år og står i dag i spidsen for al Microsofts teknologi, som bruges på virksomheders servere og andre steder i »bagbutikken«. Han nyder stor respekt både internt i selskabet og blandt analytikerne men har aldrig stået i spidsen for en virksomhed tidligere og slet ikke en i Microsofts størrelse.

Hos Microsoft har man de sidste fem måneder ledt efter en afløser til den afgående Steve Ballmer, og flere navne har været i spil. Heriblandt topchefen for bilproducenten Ford, Alan Mulally, og topchefen for den svenske netværksgigant Ericsson, Hans Vestberg. Også Tony Bates, der står i spidsen for Skype, som Microsoft købte i maj 2011 for 8,5 milliarder dollars, samt topchefen for Nokia, Stephen Elop, har været i spil. 

»En fremragende direktør«

I en intern mail til Microsofts medarbejdere skriver Steve Ballmer blandt andet om Satya Nadella:

Læs Steve Ballmers brev her.

»I dag er en utrolig spændende dag, når vi annoncerer Satya Nadella som den nye administrerende direktør i Microsoft. Satya vil blive en fremragende direktør, og jeg er begejstret for Microsofts fremtid,« skriver Ballmer og fortsætter:

»Satya har bevist sig som en leder. Han har stærke tekniske færdigheder og en dyb indsigt i erhvervslivet. Han har en bemærkelsesværdig evne til at se, hvad der sker på markedet, hvor der er muligheder, og hvordan vi i Microsoft samlet kan udnytte de muligheder. Jeg har arbejdet tæt sammen med Satya i mange år og jeg har set de færdigheder mange gange. Han er dog ikke alene. Koncerndirektionen har aldrig været stærkere og den samlede gruppe vil drive os fremad,« skriver Ballmer.