Nationalbanken til Danske Bank: Genovervej jeres kriseforsvar

Landets største bank er ifølge Nationalbanken den danske storbank, som har mindst at stå imod med i tilfælde af en ny krise. »Vi er en velkapitaliseret bank«, lyder det fra Danske Bank.

Danske Bank har en lav kapitaloverdækning, viser en ny analyse fra Nationalbanken. Selv mener landets største bank, at den er velkapitaliseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Danske Bank bør genoverveje, om storbankens forsvar er robust nok.

Sådan lød opfordringen fra Nationalbankens vicedirektør Karsten Biltoft onsdag i forbindelse med en halvårlig analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

»De, der ligger med en lav overdækning, bør gentænke deres kapitalmål,« sagde Karsten Biltoft, der har ansvar for finansiel stabilitet hos Danmarks Nationalbank.

På nuværende tidspunkt lever alle de såkaldte »systemisk vigtige finansielle institutter« – SIFI-banker – op til deres aktuelle kapitalmålsætninger. Det gælder også for Danske Bank, der har en lav kapitaloverdækning i forhold til bankens kapitalkrav på mindre end to procentpoint.

GRAFIK

Størst risiko for Danske Bank

Danske Bank er ifølge Nationalbanken den storbank i Danmark, der er relativt mindst polstret i forhold til myndighedernes krav.

Alligevel mener Nationalbanken, at flere storbanker, heriblandt Danske Bank, bør genoverveje niveauet for deres kapitalmålsætninger, og det er der flere grunde til.

For det første er bankernes kerneindtjening blevet svækket, og hvis tendensen til svagere indtjening fortsætter, vil det mindske deres første værn mod tab. For det andet ser bankerne ind i en fremtid med stigende kapitalkrav. Og for det tredje viser Nationalbankens netop offentliggjorte stresstest, at nogle af de største danske banker overskrider kravene til deres buffere i et hårdt recessionsscenarie.

»Bankerne har tjent gode penge i nogle år, og det kommer de også til i år på grund af lånekonverteringer. Men der er nogle medvindsfaktorer, som forsvinder. Det gør, at modvindsfaktorer bliver mere tydelige,« sagde Karsten Biltoft og tilføjede:

»Hvis billedet er sådan, at der kommer flere modvindsfaktorer, så er det nu, man skal begynde at tilpasse sig.«

Pres fra flere fronter

Danske Bank har da også ramt ind i modvind efter en årrække i kølvandet på finanskrisen, hvor overskuddene blot blev større og større. Fra 2014 til 2017 steg resultatet på bundlinjen således fra fire mia. kroner til 21 mia. kroner. Men sidste år faldt resultatet til 15 mia. kroner, og forventningen for i år er at lande i den lave ende af niveauet 13-15 mia. kroner.

Udviklingen skyldes dels en omsætning, der er trykket af de negative renter, en lav låneefterspørgsel og en lav handelsaktivitet blandt investorkunderne. Og så skyldes det dels, at omkostningerne er steget markant som følge af netop de øgede kapitalkrav og så særligt ansættelsen af hundredvis af nye medarbejdere til at håndtere bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

Danske Bank oplyser onsdag i en skriftlig kommentar, at banken »altid lytter til myndighederne«.

»Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at Danske Bank er en velkapitaliseret bank. Både solvensprocent og egentlig kernekapitalprocent opfylder de regulatoriske krav og vores egne målsætninger,« siger Christoffer Møllenbach, Head of Treasury i Danske Bank.

Professor og ekspert i finansiel regulering Jesper Rangvid fra CBS vil ikke forholde sig til en enkelt virksomhed.

»Men overordnet og generelt er jeg enig i, at alle banker skal overveje, om deres overdækning er stor nok, og for store banker skal overdækning også være så stor, at man kan opfylde solvenskravet efter en stress,« siger han.

For 11 år siden vaklede Danske Bank på kanten af den finansielle afgrund, da den internationale finanskrise eksploderede. I en række artikler i 2012 og 2013 afdækkede Berlingske det intense forløb under de afgørende måneder i efteråret 2008.

Nationalbanken ser to muligheder

Hvad kan bankerne konkret gøre for at holde tilstrækkelig afstand til deres kapitalkrav?

Ifølge Nationalbanken kan bankerne forbedre deres kapitalisering ved at udstede flere aktier. Denne mulighed er i øjeblikket en dyr løsning for mange banker, fordi bankaktier generelt er raslet ned de senere år. Alternativt kan bankerne tilbageholde en større del af indtjeningen ved at skrue ned for gaveregnen til aktionærer.

I årene 2015 til 2018 var udlodningerne til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb historisk høje. I år ser niveauet for udlodningerne dog ud til at ende på et væsentligt lavere niveau, hvilket Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, for nylig anerkendte.

For Danske Banks vedkommende sigter banken mod at udbetale 40-60 procent af profitten i udbytte til aktionærerne, og dette har banken ikke for nuværende planer om at justere på.

»Vi har en overkapitalisering på niveau med andre nordiske banker. Samtidig forventer vi allerede, at der vil opbygges mere kapital over tid, og i forbindelse med vores seneste kvartalsregnskab styrkede vi vores kapitalmålsætning,« siger Christoffer Møllenbach.