Merkel: EU-statspenge skal forsvare industrier

De europæiske lande skal kunne forsvare strategiske industriinteresser ved hjælp af offentlige midler, mener Tysklands kansler Angela Merkel. Hun mener, at EU-landene bør enes om, hvilke sektorer man betragter som strategiske, og som derfor skal kunne forsvares ved hjælp af skatteydernes penge.

De borgerlige regeringsledere fra henholdsvis Frankrig, Nicolas Sarkozy, og Tyskland, Angela Merkel, opfordrer til fælles europæiske spilleregler mod, at statskontrollerede investorer i bl.a. Rusland, Kina og Mellemøsten med gigantiske pengetanke i ryggen kan få uhindret adgang til at købe EUs strategiske industrier. Foto: Patrick Kovarik/AFP Fold sammen
Læs mere
Europæiske lande bør kunne bruge offentlige midler til at forsvare særligt følsomme virksomheder mod opkøb fra russiske, kinesiske og mellemøstlige investorer.

Det mener Tysklands forbundskansler Angela Merkel, der opfordrer til, at EU-landene i løbet af de næste år laver spilleregler for, hvordan man skal kunne bruge offentlige midler i forsvaret af strategiske interesser.

Statskontrollerede investorer i Rusland, Kina og Mellemøsten råder ifølge Morgan Stanley over værdier på 2.500 mia. dollar, og de er stærkt interesserede i at købe sig ind i europæiske virksomheder. Og denne interesse fra investorer med baggrund i totalitære regimer af nationalistisk, kommunistisk eller islamistisk tilsnit bør man kunne forsvare sig imod i Europa, mener Angela Merkel.

Spørgsmålet har været aktuelt blandt andet i forbindelse med det europæiske industrikonsortium EADS, der producerer både Airbus-fly, jagerfly, satellitter og missiler.

I efteråret 2006 kom det frem, at den statsejede russiske bank Vneshtorgbank ejede mere end fem pct. af aktier i EADS, og Ruslands præsident Vladimir Putin gjorde det klart, at man gerne ville købe flere aktier. Det har særligt Angela Merkel imidlertid modsat sig.

Angela Merkel lancerede idéer om den nye EU-protektionisme ved sin sommerpressekonference i Berlin i onsdags.

Hun talte om såkaldte »suveræne fonde«, der skal kunne erhverve og besidde selskaber og aktier af »politiske grunde« og altså ikke alene med »profitmaksimering« som mål.

Fælles regler
Merkel opfordrede til, at EU-landene laver fælles regler for, hvilke industrier man betragter som strategiske.

»Vi har en situation, hvor Frankrig har en lov, der definerer, hvad der er strategisk industri. Denne lov går videre end det, vi kender i Tyskland, hvor det i virkeligheden kun er militære og sikkerhedspolitiske hensyn, der kan tages. Jeg er lidt bekymret over, at hvert enkelt land nu kan vedtage en sådan en lov, og derfor finder jeg det fornuftigt, at man på et tidspunkt debatterer på EU-plan: Hvad er strategiske industrimål?« sagde Merkel og fortsatte:

»Hvordan gør man det i USA? Hvordan gør man det i andre lande? Hvordan kan vi udarbejde fælles standarder.«

I Tyskland har man i dag en særlig lovgivning fra 2005, som gør det muligt for regeringen at nedlægge veto, hvis en udenlandsk investor er på vej mod at besidde mere end 25 pct. af kapitalen i forsvarsrelaterede virksomheder.

I Frankrig er præsident Nicolas Sarkozy en varm fortaler for, at man i Europa skal kunne forsvare strategiske industrier.

Det er imidlertid ikke kun i Europa, at politikere har lyst til at blande sig i, hvem der kontrollerer betydningsfulde virksomheder. I USA har man i Kongressen i Washington et særligt udvalg, der overvåger udenlandske investeringer i USA, ligesom man fører skarp kontrol med amerikanske og andre virksomheders salg af følsom højteknologi rundt omkring i verden.

Det såkaldte Cfius-udvalg har i de senere år blandet sig afgørende i to opsigtsvækkende sager: Dels fik man forpurret det statslige kinesiske olieselskab CNOOCs overtagelse af Unocal. Og dels har man sikret, at Dubai-selskabet DP Worlds ikke fik lov til at købe de amerikanske aktiver i havneoperatøren P&O.

Kik på kapitalfonde
Den tyske forbundskanslers bemærkninger i Berlin forleden gik i øvrigt ikke kun på sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med investorer fra Rusland, Kina og Mellemøsten. Hun talte også i bredere forstand om politisk indblanding i erhvervslivet.

I Tyskland har særligt delstaterne fortsat store interesser i både bankvæsen og eksempelvis bilproduktion. Og samtidig har internationale kapitalfondes opkøb af tyske virksomheder vakt kritik og ført til opfordringer om statslig intervention.

»Når det gælder brug af statsmidler, så kan man ikke bare på forhånd sige: Det er forbudt. Vi må have procedurer ligesom amerikanerne, hvor man kan kontrollere tingene. Når det gælder udenlandsk kapital, må vi bruge alle erfaringer, sådan at vi ikke selv mindsker vore investeringsmuligheder. Tyske virksomheder vokser ikke kun, fordi europæiske markeder vokser, mens også fordi de er aktive i Indien og Kina. Og det skal vi fortsætte med. Men vi må også gøre det tydeligt, at vi ser på, at der er ting, vi bør kunne beskytte os imod. Et generelt forbud er ikke løsningen. Det er derimod gennemskuelige procedurer,« sagde den tyske kansler.