Med solen i øjnene

De tjente en formue på reklame, og i dag er Obton Danmarks største udbyder af skattedrevne sol-projekter i udlandet. Problemer med Finanstilsynet, slingrende lovgivning i Sydeuropa, revisor-anmærkninger samt økonomisk nødstedte partnere presser selskabet. Men risikovillige investorer strømmer til.

Obton-partnerne Anders Marcus (t.h.) og Peter Krogsgaard Jørgensen (t.v.) oplever eksplosiv vækst i interessen for sol-investeringer. De høje afkast på projekterne kommer dog med tilsvarende høje risici. Foto: Henning Bagger
Læs mere
Fold sammen

Den gamle industrihavn i Aarhus er et virvar af byggepladser, trafikomlægninger og nye glasfacader. Midt i det hele troner byens gamle, smukt renoverede toldbygning, hvor Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen bor med deres fem år gamle selskab Obton. På kort tid er de blevet førende i en helt ny branche.

De to erhvervsfolk øjnede i 2010 mulighed for at give risikovillige danskere, der betaler topskat, mulighed for at opnå store fradrag ved at investere i solparker i udlandet. Obton har sammen med kunderne investeret 750 millioner kroner ved at kombinere de danske afskrivningsregler med Tysklands, Spaniens og Italiens høje, garanterede (så nogenlunde da) priser på solenergi. Herudover er der investeret 750 millioner kroner i A/S-projekter, altså i alt halvanden milliard kroner i solenergi.

Obton er i dag Danmarks største udbyder af timandsselskaber (K/Ser) inden for solenergi og sidder på omkring halvdelen af markedet. Obton har for nylig købt eget fondsmæglerselskab, og investorerne flokkes om nye projekter. Alene i år har selskabet skudt otte styks af sted. Obton har på vegne af 550 investorer etableret 52 solprojekter i Tyskland, Italien, Spanien og Belgien.

Investorerne i K/S-projekterne er typisk vellønnede danskere, der betaler topskat for eksempel læger, advokater, landmænd og minkavlere. Resten af Obtons portefølje ligger i aktieselskaber, hvor et dansk moderselskab ejer udenlandske datterselskaber, hvor beskatningen sker. Her er investorerne typisk folk, der har solgt deres virksomhed og har større likvide beløb, der skal anbringes. Ved begge selskabsformer kommer investorerne med en udbetaling på 25 procent. Resten finansieres af udenlandske banker som for eksempel Deutsche Kreditbank i Tyskland, hollandske ING og italienske Intesa på fast forrentede lån.

»Vi har gennem 2011 og 2012 oplevet en vækst på 60 procent, og i første halvår af 2013 er vi vokset 40 procent,« oplyser Obtons ene grundlægger, administrerende direktør Anders Marcus.

Tab i Dubai og Abu Dhabi

Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen har kendt hinanden siden studietiden på byens handelshøjskole. De to tjente en tocifret millionformue på at sælge reklamebureauet A-Dale med knap 200 ansatte i 2006. Oven på salget kiggede de sig om efter egnede investeringsobjekter. Blikket faldt på Dubai og Abu Dhabi, hvor Obton købte og udbød tre ejendomsudviklingsprojekter.

To af projekterne blev ramt af finanskrisen og har mistet mellem en tredjedel og 60 procent af egenkapitalen, som opgøres til 44 millioner kroner. Obton-ejerne er optimis-tiske med hensyn til ejendomsmarkedet i Dubai og Abu Dhabi, men selskabernes revisor advarer i en anmærkning i regnskaberne om, at der er usikkerhed om værdisætningen af ejendommene.

Siden 2010 har Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen investeret i solenergi både personligt og via firmaet. Obtons indtægter kommer ud over deltagelsen i projekterne fra et udbyderhonorar på tre-fem procent af projektsummen. Hertil kommer et administrationshonorar på 75.000-150.000 kroner eller mere pr. år. Obton-ejerne har selv investeret omkring 100 millioner kroner i solprojekter:

»Det er et af vores bedste argumenter over for kunderne, at vi selv har hånden på kogepladen,« siger Anders Marcus.

Blandt Obtons øvrige gode argumenter er, at kommanditisterne i timandsselskaberne ikke hæfter solidarisk over for bankerne, som det var tilfældet i ejendomsselskaber fra før finanskrisen. Her oplevede anpartshavere, at andre anpartshaverne i projektet pludselig ikke kunne klare deres betalinger.

Aarhus-virksomheden bogfører et resultat før skat på 15 millioner kroner og en egenkapital på 42 millioner kroner for 2012, og de to ejere har tilsammen omkring 88 millioner kroner i egenkapital i deres personlige holdingselskaber.

Finanstilsynet på nakken

Bag de flotte vækstprognoser gemmer sig en række store problemer for Obton. I sin korte levetid har selskabet ud over fejlslagne ejendomsinvesteringer været udfordret af slingrende lovgivning i Sydeuropa, bøvl med Finanstilsynet, revisoranmærkninger samt økonomisk pressede partnere.

Sidste år forbød Finanstilsynet Obton at formidle aktieprojekter, før selskabet havde fået tilladelse til at agere som fondsmæglerselskab. Obton klagede til Erhvervsankenævnet, som i november 2012 gav Finanstilsynet medhold. Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen måtte så købe Coin Fondsmæglerselskab.

»Finanstilsynet har skærpet overvågningen af branchen. Reelt har markedet i mange år været ureguleret, og der er solgt for mange milliarder ejendomme, vindmøller og solenergi efter samme model som vores. Mange i branchen foretager forskellige krumspring for at undgå at blive underlagt Finanstilsynet. Vi har den holdning, at vi gerne vil følge reglerne og signalere til vores kunder, at vi er en seriøs og langsigtet spiller,« siger Anders Marcus.

Obton har også negative erfaringer med det, de fleste solinvestorer frygter mest – lovændringer med tilbagevirkende kraft.

I april 2010 rejste 40 danske privatinvestorer til Spanien for at besigtige et af Obtons første solprojekter i Badajoz tæt på grænsen til Portugal. Hver især havde de sluppet minimum 400.000 kroner i udbetaling for at være med i projektet til i alt 300 millioner kroner. Men lovændringer vendte hurtigt op og ned på økonomien i Obton Solenergi Don Benito, som projektet blev døbt. Den spanske regering indførte et treårigt loft på sol-tariffen – altså den pris, solenergien afregnes til. Det betød, at omsætningen i Don Benito faldt med 27 procent. Og ikke nok med det. I 2012 indførte Spanien en ekstra skat på syv procent, der trækkes direkte af salget.

Investorernes udbytte afhænger nu af den spanske regering samt forhandlinger med Obtons tyske banker. Hvis Spanien ikke hæver loftet for afregningsprisen igen efter 2014, er investorernes udbytte tabt, fordi al indtægt kommer til at gå til renter og afdrag, oplyser Anders Marcus. I 2012 er egenkapitalen i Don Benito opgjort til 57 millioner kroner, men revisoren bemærker i regnskabet, at der er usikkerhed om tallet på grund af usikkerheden om det spanske tarifsystem.

Ifølge Anders Marcus har Obton modtaget udbyderhonorar, men i dag administrerer selskabet det spanske projekt gratis.

»Obton A/S er selv største aktionær i projektet, hvilket har en stærk signalværdi overfor investorerne,« siger han og afviser, at det spanske flop rokker ved Obtons succes: »Samlet set lå vi i 2012 2,3 procent foran budget, når vi sammenlægger alle 52 anlæg. Solen er meget stabil målt på årsbasis, selv om der kan være store udsving fra kvartal til kvartal, men både 2012 og 2013 har indtil nu været fine solår«, siger Anders Marcus.

Rådgiver i problemer

Fredericia-firmaet Goal Energy – navngivet efter indehaverne Thomas Gordon Vølund og Allan Egeris Arentsen – har formidlet solanlæg til to af Obtons italienske fonde, Obton Fondo I og II, men er løbet ind i økonomiske problemer. Goal kalder Obton »vores gode kunde«, men Anders Marcus understreger, at kontakten til Goal udelukkende sker via de italienske fonde.

Goal Energy er presset økonomisk, og selskabets revisor har de seneste to år advaret om, at ejerne overtræder loven, fordi Goal Energy har stillet sikkerhed for ejernes gæld. Goal Energy oplyser i seneste regnskab, at selskabet har indgået en ny aftale med bankerne og har fået lettet gælden med knap ti millioner kroner.

»Det er svært at operere i Italien, hvor der er megen træghed og bureaukrati,« forklarer Thomas Gordon Vølund, der har en fortid i det konkursramte Ejendomsvækst, som matadoren Hans Thygesen stod for frem til finanskrisen.

Nogle udbydere af solcelleprojekter undgår Italien på grund af politisk og økonomisk usikkerhed. Men Obton lader sig ikke skræmme af frygt for mafiaindblanding. Halvdelen af Obtons forretning ligger i Italien, og selskabet har som eneste danske udbyder etableret et datterselskab i støvlelandet.

»Bankerne kommer typisk med 70-80 procent af pengene, og de har udelukkende sikkerhed i solcelleanlægget. Derfor er de ekstremt berøringsangste over for, at noget skal gå galt. Samtidig undgår vi fuldstændig projekter i Calabrien, Campania og Sicilien, hvor risikoen for mafiaindblanding er stor,« siger Anders Marcus og forklarer: »Vi udbyder italienske projekter til den risikovillige investor, mens de tyske projekter er til investorer, der vil gå med livrem og seler. I år har interessen for Tyskland været stor,« siger han.

Både i Italien og Tyskland sættes de garanterede afregningspriser gradvist ned, og mens afkastet for et par år siden lå omkring 10-15 procent, må investorerne i dag nøjes med syv-otte procent i Tyskland og 12-13 procent i Italien, fortæller han og peger på, at solcelleanlæggene samtidig bliver billigere.

Fra havnen i Aarhus ser Anders Marcus og partneren Peter Krogsgaard Jørgensen fortsat lyst på investeringer i nye solprojekter. De venter fortsat vækst i Danmark de kommende år og er senest begyndt at sælge solprojekter til rige nordmænd.