Mærsk-formand forsvarer konglomerat-ideen

Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk, brugte meget tid på at forsvare den udskældte konglomeratstruktur på mandagens generalforsamling.

Bestyrelsesformand A.P. Møller - Mærsk, Michael Pram Rasmussen, på mandagens generalforsamling i Gruppen. Han leverede et varmt forsvar for konglomerat-tanken, som efter hans mening har sørget for en stabil udvikling af forretningen. Foto: Erik Refner
Læs mere
Fold sammen

Et udfordrende år har afsløret, at den ellers udskældte konglomeratstruktur har sin styrke. Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen er ikke i tvivl om, at de forskellige forretningsområder har deres berettigelse efter et år, der gav den bedste indtjening nogensinde.

»Som konglomerat har vi muligheder for såvel geografisk som industriel risikospredning, og dem udnytter vi, når vi gennemfører vore investeringer og frasalg. Derved reducerer vi volatiliteten i vor indtjening,« sagde Michael Pram Rasmussen på mandagens generalforsamling.

Opbygningen af konglomerat har de seneste 10-15 år været umoderne, fordi de efter investorernes opfattelse skaber for ufokuserede virksomheder. Det var blandt andet det, som var tanken, da medicinalkoncernen Novo Nordisk i 2000 med stor succes spaltede ingredienskoncernen Novozymes ud i et separat selskab.

Investorerne har gentagne gange været efter A.P. Møller - Mærsk for at have for spredte forretninger. Men med frasalgene af aktierne i Dansk Supermarked i 2014 og for nylig aktieposten i Danske Bank er A.P. Møller - Mærsk blevet mere strømlinet, og forretningsområderne er i dag alle inden for kerneaktiviteterne i olie og shipping.

»Meget tyder på, at kapitalmarkederne og vores aktionærer i stigende grad værdsætter den stabilitet, vi tilbyder. Sammenligner vi Gruppens samlede markedsværdi med den værdi, som aktieanalytikerne opgør for hver af vore forretningsenheder isoleret set, så er rabatten reduceret fra 11 pct. i 2013 til seks pct. i 2014,« sagde Michael Pram Rasmussen om den såkaldte konglomeratrabat, som investorerne på aktiemarkedet kræver.

I de seneste 15 år er der solgt virksomheder fra for over 100 mia. kroner. Herunder så forskellige selskaber som medicinalvirksomheden Maersk Medical, flyselskabet Maersk Air og IT-virksomheden Maersk Data. Også en række industrivirksomheder i forskellige brancher er blevet solgt, og Lindøværftet på Fyn er lukket.

Det mere klare A.P. Møller - Mærsk er dog også gentagne gange blevet rost af ATP, Danmarks største investor.

»Hvis A.P. Møller - Mærsk fortsætter den strategiske linje, som er lagt i de senere år, er selskabet godt på vej til at opfylde målsætningen om at være et premium konglomerat og levere et attraktivt afkast til os som aktionærer,« sagde Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, på generalforsamlingen.

A.P. Møller - Mærsks største forretningsområde er containerrederiet Maersk Line, der er verdens største. Koncernen råder også over APM Terminals, der er et af de førende globale havneselskaber.

I olieforretningen Maersk Oil bliver der udvundet olie fra blandt andet den danske del af Nordsøen, fra den lille golfstat Qatar og fra en række andre lande. Det fjerde ben er Maersk Drilling, der udlejer borerigge, men det sidste ben er APM Shipping Service, der består af en række mindre shippingselskaber.

Den danske virksomhed har fortsat nogle mindre selskaber, som ikke er allokeret til et område. Nogle af dem vil sandsynligvis blive solgt fra, herunder blandt andre offshore-selskabet Esvagt, der, som Berlingske for nylig kunne fortælle, er sat til salg.

 

Laes mere