Jeg tror på Skat, når milliarderne er i hånden – ikke et sekund før

Erhvervsredaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»... i omegnen af seks milliarder kroner er på vej tilbage.«

Udsagnet er hentet fra tirsdagens pressemøde, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) gav en foreløbig status på arbejdet med at rydde op efter år med en pivåben statskasse – et hul, som svindlere udnyttede til at snyde med udbytteskat for i hvert fald 12,7 mia. kroner.

I DRs TV Avisen præsenterede værten meldingen med ordene »god nyhed«. Og det var da også lige før, at jeg selv blev helt opstemt ved tanken om, at der er seks mia. gode kroner på vej ned i statskassen.

Men glæden blev hurtigt overstrålet af en kedelig smag af realiteter.

For sandheden om skatteministerens budskab er jo, at der er en lang og stenet vej forude, før vi kan håbe – med streg under håbe – at milliarderne er tilbage i statskassen.

Og tillader jeg mig at inddrage mange års negativ historik og erfaringer med Skat, er det bare at konkludere, at jeg vil se pengene i statskassen, før jeg vil nikke tilfreds.

Og selv da er det værd at huske, at selv om der kommer seks mia. kroner tilbage fra svindlerne i udbytteskatsagen, vil det stadig være under halvdelen af, hvad der blev stjålet fra statskassen.

Så inden vi glade klapper i hænderne, så lad os se på et par af de forudsætninger, som Skat skal lykkes med, før de mange milliarder er hjemme:

Skat arbejder på sager i otte lande. Det komplicerer i sig selv arbejdet, fordi man må samarbejde med udenlandske myndigheder og med forskellige regelsæt. Så har man udtaget stævninger mod personer i fem lande. Det er altså et par tunge ubekendte, som involverer advokater i en stribe lande. Retssager i flere lande. Forskellige lovgivninger. Så at tage for givet, at de seks mia. kroner kommer hjem, er optimistisk. Måske endda grænsende til det naive.

Det er noget af en uriasopgave, som Karsten Lauritzen har som skatteminister. Det er et område, som er mere end svært at vinde store sejre på. Dertil er historien i og om Skat alt for grim.

Alligevel er der grund til at sende bidder af ros i retning af skatteministeren.

Det har klædt ham – og regeringen – at de har grebet til handling for at stoppe blødningen i Skat og for at få genetableret et Skat, som sikrer fair og lige behandling af borgerne. Det er katastrofalt, at det ikke har været tilfældet i snart mange år.

Der investeres tungt i en genetablering. Og der ansættes medarbejdere, hvilket i sig selv er opsigtvækkende.

Referater fra den undersøgelseskommission, som netop nu gennemtrawler, hvad der gik galt i Skat, fortæller grumme historier om en organisation, som blev ramt af politikernes nedskæringer og mistede medarbejder efter medarbejder. Tager man oplevelserne fra medarbejderne for gode varer, forklarer det, at det var så let at svindle Skat for milliarder.

Det klæder også ministeren, at han så åbent siger, at man da går efter alle de forsvundne penge. Men ét er ord, noget andet er, hvad der kommer ud af bestræbelserne.

Så inden nogen nu lader sig forblænde af, at ministeren lader forstå, at seks mia. kroner er på vej tilbage i statskassen, skal man altså huske, at det er under halvdelen af, hvad der forsvandt. Og at denne sag blot er én ud af flere skandalesager i Skat. Så der er lang vej igen, før vi har pengene i hånden. Og lang vej igen før man med nogen rimelighed kan sige, at Skat er velfungerende.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske