De økonomiske op- og nedture betyder mere, end de fleste lige tror. Ikke bare for kedelige økonomiske størrelser som inflation og statsfinanser.

Nej, tykkelsen på vores tegnebøger er afgørende for, hvordan vi indretter næsten hele vores liv, hvilke film vi ser i biografen, hvilke restauranter vi besøger, hvad vi putter i munden, og hvad vi laver i fritiden. Selv det tøj vi klæder os i, påvirkes af økonomiens udsving.

Korte kjoler i gode tider
Den gamle provo og forfatter Rudolf Broby-Johansen var en af de første til at påvise en sammenhæng mellem mode og konjunkturer.

I sin bog »Krop og klær« fra 1950erne hævdede han, at længden på kvindernes skørter fortæller lige så meget om rigets økonomiske tilstand som bunkevis af rapporter og statistikker.

Er tiderne gode, kravler skørterne nemlig op, mens de atter bliver lange, når tiderne bliver dårlige. Noget om snakken var der da også. Men især før i tiden.

I perioden fra 1918 til 1929 – oven på krigen – blev skørterne således kortere. Det var dengang, Hollywood blev et fænomen med Charlie Chaplin i spidsen.

De hvide sportsgrene – tennis, golf og sejlads – gjorde sit indtog i denne periode, hvor folk levede i nuet og frygtede fremtiden. Skørterne blev kortere helt frem til 1928, da de faldt ned sammen med det berømte børskrak på Wall Street.

Barske 1930ere
I de barske 1930ere, der fulgte efter, uddøde den rige aktiespekulant, mens inflationen og arbejdsløsheden plagede Europa.

Folk flygtede fra gaderne ind i biograferne for at se de glade og dansende Ginger Rogers og Fred Astair.

Det var en tid med lange skørter og husmandskost på bordet. Under krigen blev sammenholdet det vigtige, og folk begyndte at dyrke egne kartofler og grøntsager.

I 1950erne satte økonomien farten op, og årtiet blev dermed en guldalder for pinup-piger.

For første gang i historien fik man tilmed en ungdomsmode.

James Dean og »Rock and Roll-feberen« satte sine klare spor i den ungdomskultur, der voksede frem. Skørterne krøb langsomt men sikkert opad – sammen med spekulationerne i aktier og obligationer.

60er-optimisme
Mini-moden i 1960erne fortalte om en ekstremt stor optimisme, hvor alle købte ny bil, fik hus, drak øl og brændte stearinlys, mens væksten i visse år kom op på voldsomme ti pct.

Beatles hittede, ungdommen gjorde oprør, og økonomien var så god, at fokus blev flyttet væk fra alt det materielle. Samtidig blev skørtelængden den korteste, man nogensinde har set.

I 1970erne satte oliekrisen det hele i stå, og de korte skørter blev byttet ud med buksedragter og lange kjoler.

I slutningen af 1980erne blev cigarføringen atter høj. Folk lånte penge. Man skulle være synlig med lav bil, højt smørrebrød og champagneflasker i magnumstørrelse. Statussymboler som Rolex-ure og La Costes krokodille-trøjer blev et hit. Og kjolerne blev atter kortere.

At kjolelængden skulle være på vej ned nu – sammen med konjunkturerne – er svært at påvise.

Moden er langt mere mangfoldig i dag end dengang. Man kan derfor ikke længere sige, at der kun er én kjolelængde. Der er både korte og lange kjoler i dag. Moden er mere flygtig i vores mere individualistiske samfund. Så om vi er på vej mod dårligere tider, er det ikke mere kjolerne, men andre ting, der giver svar på.