De såkaldte fit & proper-regler, der stiller krav til finansielle toplederes erfaring, kompetencer og integritet, er de senere år blevet skærpet markant.
Det har mødt massiv kritik fra blandt andet virksomheder og interesseorganisationer, når Finanstilsynet med udgangspunkt i de gældende regler har valgt at vende tomlen nedad i forhold til selskabernes nyudnævnelser.
Berlingske har nedenfor listet de sager, hvor personer ikke blev vurderet egnede eller hæderlige nok til at varetage den post, de ellers var blevet udnævnt til.
Jacob Aarup-Andersen
I efteråret 2018 kom fit & proper-reglerne for første gang særligt på dagsordenen, da Danske Bank efter ni måneder med en midlertidig afløser for topchef Thomas Borgen skulle udnævne en permanent efterfølger.
I kulissen stod Jacob Aarup-Andersen, den daværende chef for Wealth Management i banken, klar til at overtage jobbet som administrerende direktør. Men i fuld offentlighed blev han af Finanstilsynet fundet for let.
»Finanstilsynet har foreløbigt vurderet, at de anser kandidaten for velkvalificeret på mange områder, men vurderer, at der er behov for længere tids erfaring,« oplyste Danske Bank dengang i en pressemeddelelse.
På det tidspunkt havde han været Wealth Management-chef i mindre end seks måneder og før det økonomidirektør i under to år.
Ifølge Berlingskes oplysninger dengang valgte Danske Banks bestyrelse med daværende formand og nu afdøde Ole Andersen i spidsen at tage et åbent opgør med tilsynet om udnævnelsen.
Danske Bank havde nemlig på forhånd fået at vide, at det potentielt ville blive svært for Finanstilsynet at godkende Aarup-Andersen som topchef, skrev Berlingske.
Lars Steensgaard Mørch
En særligt mærkværdig sag om fit & proper-reglerne var Lars Steensgaard Mørch omdrejningspunkt for sidste sommer.
Den tidligere Danske Bank-direktør var blevet spået til at overtage jobbet som administrerende direktør i Jyske Bank. Men i august sidste år oplyste Finanstilsynet, at man i første omgang ikke kunne godkende ham til en stilling i direktionen i henhold til fit & proper-reglerne.
»Jyske Bank kan oplyse, at Lars Stensgaard Mørch i samråd med Jyske Bank tidligere har anmodet Finanstilsynet om en fit & proper-forhåndsvurdering. Finanstilsynet vurderede, at Finanstilsynet ikke på nuværende tidspunkt kunne give en positiv forhåndsvurdering,« skrev Jyske Bank dengang i en meddelelse, hvor banken ligeledes erklærede sig uenig i tilsynets vurdering.
Årsagen til, at Finanstilsynet umiddelbart ikke kunne forhåndsgodkende Steensgaard Mørch, skulle findes i hans tidligere ansættelse i Danske Bank. Her havde han haft direkte ansvar for bankens estiske afdeling og spillede dermed en central rolle i hvidvasksagen.
Jyske Bank mente, at Finanstilsynets vurdering var baseret på en »for streng standard«, og at man havde vurderet hans ageren i hvidvasksagen forkert.
»Finanstilsynet har i sin vurdering lagt vægt på personens rolle i hændelsesforløbet, og at personen, uanset at vedkommende tog relevante initiativer undervejs, ikke agerede tilstrækkeligt,« fremgik det af Finanstilsynets afgørelse om Lars Steensgaard Mørch.
Lars Steensgaard Mørch kan dog godt senere blive godkendt til et topjob i Jyske Bank, lød det også den gang.
Topi Manner
Ikke nok med at Danske Bank har oplevet problemer med at få godkendt en topchef – banken har også haft fit & proper-problemer med bestyrelsen.
I den mystiske ende af skalaen om fit & proper-afvisninger finder man sagen om Topi Manner. Topchefen i Finnair, der var tidligere chef for personal banking i Nordea, valgte 18 timer inden generalforsamlingen i 2021 at trække sit kandidatur til Danske Banks bestyrelse.
Det skete »på baggrund af indikationer fra Finanstilsynet om, at der under de gældende regler potentielt kan opstå vanskeligheder,« skrev Danske Bank i en lettere kryptisk meddelelse dengang.
Banken oplyste i den forbindelse, at Topi Manner er administrerende direktør for Finnair, »der er en del af en sektor, som er særligt påvirket af covid-19-pandemien, og der er kunde i banken«.
Overfor Børsen oplyste direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, dengang, at der var tale om problemer med uafhængighed. Han ønskede dog ikke at kommentere den konkrete sag, men henviste til §64 i lov om finansiel virksomhed, altså fit & proper-reglerne.
»Et centralt element er uafhængighed, og at en person ikke via et selskab, som vedkommende er bestyrelsesmedlem i eller deltager i driften af, må påføre en finansiel virksomhed et væsentligt tab eller en risiko for tab,« refererede tilsynsdirektøren.
Ifølge ham handler reglen ikke blot om, at man ikke må have et engagement med banken som bestyrelsesmedlem, men at der decideret skulle være tale om, at man kunne »stille spørgsmålstegn ved et låns kvalitet«.
Børsen havde i den forbindelse set nærmere på Finnairs regnskab, der viste, at flyselskabet havde en ubrugt løbende kassekredit hos et syndikat af banker, herunder Danske Bank, som der netop var problemer med på det tidspunkt.
Tonny Thierry Andersen
Og så er der fit & proper-sagen om den tidligere Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen, som trods alt fik en lykkelig udgang.
Tonny Thierry Andersen måtte vente over otte måneder på at få en tommel op fra Finanstilsynet til, at han med god samvittighed kunne kalde sig koncerndirektør i Nykredit.
På sin LinkedIn-profil kaldte han selv processen for »usædvanlig«, da han endelig modtog godkendelse fra tilsynet.
»Men jeg er tilfreds med, at Finanstilsynet har vendt hver en sten i sagen. Til gavn for alle,« skrev han.
Generelt var det opfattelsen dengang, at Nykredit-direktøren måtte vente så længe på et vink fra Finanstilsynet, fordi han havde tråde til Danske Banks Flexinvest Fri-sag om vildledning af investeringskunder i perioden januar 2017 til november 2018.
En sag, der kostede den midlertidige topchef efter Thomas Borgen, Jesper Nielsen, jobbet. Tonny Thierry Andersen havde ansvaret for privatkundeforretningen i Danske Bank mellem 2012 og 2016, hvorefter han blev chef for Wealth Management i banken.
Finanstilsynet skrev i sin afgørelse, at man havde lagt vægt på, »hvilken viden personen var i besiddelse af, og hvordan vedkommende agerede herpå«. Efter at have vurderet sagen, fandt tilsynet dog ikke grund til »at antage, at personen ikke vil kunne varetage hvervet som ledelsesmedlem i de pågældende finansielle virksomheder på forsvarlig måde«.
