Tidligere Danske Bank-direktør blev afvist af Finanstilsynet. Nu har han leveret sit svendestykke i en af landets største banker

Til stor overraskelse var det ikke Jyske Banks topchef, der mandag stod klar til at præsentere et af de største opkøb i banksektoren de senere år. Det var derimod tidligere Danske Bank-direktør Lars Mørch, der kan være på vej mod et topjob i banken, spekulerer aktører.

Lars Mørch, der er direktør for forretningsstrategi i Jyske Bank, vil ikke svare på, hvorvidt han står klar til at overtage jobbet som ordførende direktør efter Anders Dam. Niels Ahlmann Olesen

Det er kun knap et år siden, at den tidligere Danske Bank-direktør Lars Stensgaard Mørch ikke kunne få et eftertragtet blåstempel af Finanstilsynet.

Konkret var der tale om, at Mørch ikke på »nuværende tidspunkt« kunne såkaldt fit & proper-godkendes til en plads i direktionen i Jyske Bank, som bankens bestyrelse ellers havde ansøgt om at få ham forhåndsgodkendt til.