Nykredit-direktør skal redegøre for gebyrsag i Danske Bank

En tidligere chef for Wealth Management i Danske Bank skal over for sin nuværende arbejdsgiver redegøre for sin ageren i den sag, der mandag førte til Jesper Nielsens fyring.

Tonny Thierry Andersen stoppede i maj sidste år som direktør i Danske Bank. Nu skal den nuværende Nykredit-direktør redegøre for sin rolle i den gebyrsag, som mandag fik direktør Jesper Nielsen fyret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Fortiden banker på døren hos Tonny Thierry Andersen. Sagen om for høje aftalegebyrer og dårlig rådgivning i forbindelse med salg af investeringsproduktet Flexinvest Fri, der mandag fik Danske Bank-direktøren Jesper Nielsen fyret, rækker nu også ud efter den afskedigedes tidligere kollega.

Tonny Thierry Andersen er i dag direktør i Nykredit og en del af den øverste ledelse i realkreditkæmpen. Men fra 1999 og frem til maj sidste år var han Danske Bank-mand. Frem til april 2016 var han ansvarlig for privatkundeforretningen, og derefter var han øverste chef for Wealth Management, som er bankens store investeringsarm.

I en skriftlig udtalelse forklarer Nykredit-formand Steffen Kragh, at realkreditkoncernen ikke har nogen kommentarer til salget af produkter hos Danske Bank.

»Vi har tillid til Tonny Thierry Andersen, der netop er tiltrådt som koncerndirektør hos Nykredit den 1. juni. Han er af Finanstilsynet fit & proper-godkendt som bestyrelsesmedlem i Nykredit Bank, og vi afventer godkendelsen som koncerndirektør i Nykredit Realkredit. Samtidig imødeser vi Tonny Thierry Andersens nærmere redegørelse,« skriver han.

En mere offensiv rolle fra tilsynet

Ifølge Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet, der udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag, er betydningen af fit & proper-godkendelsen vokset dramatisk i de seneste år. Det afspejler ifølge professoren erfaringerne efter finanskrisen og understreger, at Finanstilsynet i dag spiller en mere offensiv rolle i forsøget på at undgå nye kriser og nye skandaler.

»Hvor bedømmelsen af fit & proper tidligere var ret overfladisk og især lagde vægt på, om man tidligere var straffet, indebærer bedømmelsen i dag en langt mere indgående vurdering af, om personen har den fornødne erfaring og har udvist en forsvarlig adfærd i sine tidligere hverv. Dermed tager bedømmelsen også mere tid, og man kan ikke uden videre gå ud fra, at fordi man var godkendt i en funktion, vil man også blive godkendt til en anden,« siger han.

Man lægger imidlertid ikke kun vægt på tidligere erfaring og adfærd, bedømmelsen er især fremadrettet, således at Finanstilsynet må bedømme, om personen fremadrettet evnet at løfte sine opgaver og kan forventes at overholde lovgivningen.

»Det er således ikke meningen, at fit & proper skal bruges til at sanktionere tidligere overtrædelser; den skal bruges til at sikre, at personen fremadrettet er den rette til at varetage hvervet,« siger Jesper Lau Hansen.

Andre ansvarlige

Tonny Thierry Andersen har ikke ønsket at kommentere sin rolle. Danske Bank-formand Karsten Dybvad ville mandag udelukkende forholde sig til Jesper Nielsens rolle i sagen, hvor landets største bank har valgt at godtgøre 87.000 ramte kunder med omkring 400 mio. kroner i alt, men han påpegede, at ansvaret ikke var Jesper Nielsens alene.

»De konsekvenser, vi kan drage, kan kun gælde for de medlemmer af direktionen, som fortsat er i banken. Men det er også klart, at der var andre involverede. Men de er ikke længere i banken,« sagde formanden mandag.

Nykredit har i den senere tid positioneret sig som værende meget opmærksom på sit moralske ansvar. I en større artikel i Børsen fortalte topchef Michael Rasmussen tilbage i januar selv om et nyt element i risikostyringen, der kaldes »conduct management«.

»Det er i tidens ånd at holde et spejl op for sig selv og spørge, om man bidrager til samfundet,« sagde han blandt andet.

Her nævnte han desuden specifikt nødvendigheden af at give ansvarlig rådgivning, sælge ansvarlige produkter og udvise ansvarlig adfærd. Eksemplet, han brugte, var ligefrem en investeringsforening, der havde klaret sig dårligere end markedet igennem en årrække, og hvorvidt man så alligevel skulle anbefale kunden at købe det. Det skulle man ikke, var konklusionen dengang.