Udnævnelsen af den nye ATP-topchef har på ny sat gang i debatten om de store krav, der stilles til toppen af de finansielle virksomheder.
For mens Martin Præstegaard om tre måneder kan kalde sig direktør for Danmarks største pengetank – med kun knap tre års erfaring fra den finansielle sektor – havde han aldrig fået et topjob i en stor, privat, finansiel virksomhed, lød det fra eksperter i sidste uge.
Der stilles alt for strikse krav til landets direktører og bestyrelsesmedlemmer i finanssektoren i forhold til i andre europæiske lande, mener Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark. Dette skyldes i høj grad Finanstilsynets fortolkning af de såkaldte fit & proper-krav.
»De grundlæggende krav til egnethed har ikke ændret sig markant i lovgivningen de seneste fem til seks år, men det har Finanstilsynets praksis,« mener Ulrik Nødgaard.
Især er det ifølge Finans Danmark svært at rykke mellem finanssektorens »søjler« – pension, forsikring og bank. Så selvom man har mange års erfaring fra pensionssektoren, skal man altså ikke gøre sig forventninger om at kunne få et topjob i en bank. Eller omvendt.
»Der er grundlag for at justere kursen og netop give mulighed for, at man kan flytte mellem søjlerne, så folk kan komme ind med andre erfaringer, og man kan skabe diversitet, der bliver efterspurgt. Ellers bliver det de samme gråhårede herrer, der sidder på posterne,« siger Ulrik Nødgaard.
Svært for PFA
Det seneste eksempel på udfordringen med at finde egnede kandidater findes hos PFA. Her skulle man for nogle måneder siden forsøge at finde en afløser til Allan Polack, der trådte tilbage til fordel for en bestyrelseskarriere.
Ifølge Berlingskes oplysninger fik PFA afvist mere end en kandidat til jobbet, herunder koncerndirektør Camilla Holm. Det på trods af, at hun har mere end ti års nylig praktisk erfaring i at drive finansvirksomhed – en række af dem har været i ledelsen. Blandt andet som topchef i realkreditkæmpen Totalkredit.
Tilsynet krævede dog, at Camilla Holm specifikt havde flere års erfaring fra pensionsområdet. Og eftersom hun kun har været koncerndirektør i PFA siden sommeren sidste år, var dette ikke nok til, at hun kunne slippe gennem nåleøjet.
»Vi er kede af den silotankegang. Vi oplever, at man i andre lande i Norden og i Eurozonen har en anden tilgang, mens vi i Danmark ser eksempler på, at oplagte og kompetente kandidater indstillet af kompetente bestyrelser får tommelfingeren nedad,« siger Ulrik Nødgaard.
Han fortæller desuden, at Finans Danmark har været i dialog med flere folketingspolitikere om at genoverveje den tilgang, der lige nu er til fit & proper-reglerne.
Regler strammet
Reglerne stiller specifikke krav til både direktions-, bestyrelsesmedlemmer og nøglepersoner i den finansielle sektor. Der stilles således krav til personernes egnethed (fit), altså deres erfaring og kompetencer, men også til deres hæderlighed (proper), som handler om integriteten.
Meget af lovgivningen er nedfældet i EU-regi, mens der i Danmark er blevet foretaget stramninger i forbindelse med hvidvasksagen i Danske Bank, senest i 2018.
Finanstilsynet skal i sin vurdering af en kandidat til et topjob i sektoren blandt andet se på, om vedkommende tidligere har været en del af ledelsen i en virksomhed, der har overtrådt regler på hvidvaskområdet.
Tilsynet har de seneste år mødt stor kritik fra flere sider for at være alt for skrapt i sin tilgang til fit & proper-vurderingerne. Den nylige udnævnelse af Martin Præstegaard som ATP-topchef har ifølge flere aktører i sektoren skrevet sig ind i rækken af kritikpunkter mod fit & proper.
Flere eksperter vurderede over for Berlingske i sidste uge, at der gælder særlige regler for ATP, som betyder, at Præstegaard med få års erfaring fra finanssektoren kan blive topchef i ATP. Han har blandt andet været økonomidirektør i Danmarks Radio (DR) og departementschef i Finansministeriet.
Individuel vurdering
Caspar Rose, advokat og associate professor i virksomhedsledelse med fokus på finansielle virksomheder ved Copenhagen Business School, mener ikke, at det er ATP-reglerne, der ikke er tilstrækkelig strenge.
»Men snarere Finanstilsynets opfattelse, der er alt for restriktiv i forhold til de almindelige finansielle virksomheder. Konsekvensen er, at dygtige kandidater sorteres fra. Groft sagt kan man sige, at tilsynets praksis reducerer feltet af dygtige topledere og dermed risikerer at hæmme værdiskabelsen i de finansielle virksomheder,« siger han.
I sidste ende er det aktionærerne, der taber på det, konstaterer Caspar Rose.
Finanstilsynet har tidligere henvist til, at det er i EU-regi, at stramningerne er fundet sted. Derudover har tilsynet adskillelige gange påpeget, at selvom kravene i teorien er nedfældet sort på hvidt, så er der alene tale om en rettesnor.
»Vi har en helhedsorienteret tilgang til tingene. Det vil man også kunne se på cv’erne hos dem, der er udpeget for nylig,« sagde formand for tilsynet Nina Dietz Legind i et interview til Berlingske i forrige uge.
Dette ændrer dog ikke ved, at praksis er for stram, mener Ulrik Nødgaard.
»Der kan sagtens være tilfælde, hvor man er mere fleksibel, men generelt synes vi, at linjen er hård og rigid. Vi ender et meget snævert sted, hvis man skal have arbejdet med bankdrift hele sin karriere for at få et topjob i en bank,« mener han og peger på andre lande, hvor praksis ser ud til at være en anden.
Netop den individuelle tilgang henviste vicedirektør i Finanstilsynet Rikke-Louise Ørum Petersen til i et indlæg i Børsen, efter at Finans Danmark sidste år i en kommentar påpegede de store forskelle på fit & proper-vurderingerne i Danmark og Europa.
»Ulrik Nødgaard nævner eksempler som illustration på, at anbefalingerne (Finanstilsynets anbefalinger til fit & proper-kravene, red.) ikke er udtryk for europæisk praksis. Med over 4.000 banker i EU vil der altid være sager, der på overfladen synes at stikke ud,« skrev hun.
Lydhørt folketing
Eksempelvis blev Robert Swaak i 2020 administrerende direktør for den hollandske storbank ABN Amro, selvom hans erfaring stammer fra konsulentvirksomheden PwC.
Samme år blev Martjin Gribnau udnævnt til topchef i hollandske Volksbank, selvom han før da havde arbejdet en årrække i det amerikanske forsikringsselskab Genworth Financial.
I foråret 2021 fik den italienske bank UniCredit ny topchef i Andrea Orcel. Han har en baggrund som investment banker med speciale i virksomhedshandler, men altså ingen direkte erfaring med egentlig kreditrisiko.
Et eksempel tættere på Danmark findes i Sverige, hvor Swedbank i oktober 2019 fik Jens Henriksson som administrerende direktør. Før da var han topchef i forsikringsselskabet Folksam og før dette for NASDAQ i Stockholm.
»Derfor mener vi bestemt, at der er mulighed for at løsne lidt op på praksis uden at komme i problemer med EU-reglerne,« siger Ulrik Nødgaard, der oplever, at flere politikere er optaget af problemet.
»Vi sidder med et klart billede af, at der bredt i Folketinget er lydhørhed over for at få mere fleksibilitet. Der er mange i Folketinget, som gerne ser, at man kan flytte sig rundt i den finansielle sektor på tværs af brancher.«
Lige nu er der politiske forhandlinger i gang om fit & proper-kravene i den finansielle sektor. Forventningen er, at man vil nå frem til en politisk aftale inden sommerferien, og at lovgivningen vil falde på plads på den anden side af sommeren.
