ATP satte onsdag navn på sin kommende topchef. Han hedder Martin Præstegaard og er lige nu viceadministrerende direktør og finansdirektør i pensionskæmpen.
Men mens ATPs bestyrelse har modtaget Finanstilsynets velsignelse til at hyre Præstegaard til den øverste post i selskabet, så var den ikke gået for et kommercielt selskab som PFA.
PFA havde nemlig ikke fået godkendelse fra tilsynet, hvis bestyrelsen her havde foreslået Præstegaard som ny topchef, vurderer pensionseksperter overfor Berlingske. For han har ikke pensionserfaring nok.
»Der er ingen tvivl om, at han ikke kunne blive godkendt til hverken PFA eller Danica,« konstaterer indehaver af FPension, Søren Andersen, der har en stor indsigt i pensionsområdet.
Han bakkes op af pensionsekspert og ejer af pensionsmæglerselskabet afpr, Jørgen Svendsen, der ligeledes vurderer, at Martin Præstegaard ville få svært ved at blive godkendt til et direktørjob i den private finansielle sektor.
Når kilder vurderer, at Martin Præstegaard ikke kunne blive topchef i PFA, skeler de til de såkaldte fit & proper-regler, som stiller særlige krav til topledelsen i de finansielle virksomheder.
Reglerne om fit & proper har længe udløst frustration og vrede i finanssektoren, og den nye sag om udnævnelsen af Martin Præstegaard skriver sig ind i rækken af kritikpunkter mod fit & proper, vurderer kilder med stor indsigt i sektoren, som Berlingske har talt med.
Søren Andersen påpeger, at det må være vanskeligt at finde nogen, der har meget mindre pensionserfaring, end Martin Præstegaard har. Derfor er det »pudsigt«, at han alligevel glider igennem nåleøjet.
For selvom forretningsmodellen betegnes som »enklere« i ATP end PFA, så har ATP en helt anden rolle i det danske samfund end de kommercielle pensionsselskaber, påpeger Søren Andersen.
»Det er tankevækkende, at i vores alle sammens gigantiske pengetank, som spiller en stor rolle både for dansk økonomi, samfund og erhvervsliv nu og i fremtiden, skal man have allermindst pensionserfaring for at blive direktør,« siger han.
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) har en formue på omkring 950 milliarder kroner, som selskabet – der er en kollektiv pensionsordning – forvalter på vegne af alle danskere.
Har mødt stor kritik
De såkaldte fit & proper-regler gælder både direktionen, bestyrelsen og såkaldte »nøglepersoner« i de finansielle selskaber. Der kræves stor erfaring fra det område, man beskæftiger sig med, og der stilles krav om hæderlighed og integritet.
For de største finansielle institutioner lyder det, at man som topchef skal have ti års praktisk erfaring fra den finansielle sektor og en stor del af det skal være opnået gennem en ledelsesrolle.
I teorien. For som Finanstilsynets bestyrelsesformand, Nina Dietz Legind, og næstformand, Preben Lund Hansen, i et interview med Berlingske for nylig har påpeget, så er der tale om en individuel vurdering.
Det skete, efter at fit & proper-reglerne i længere tid var blevet stærkt kritiseret fra flere sider for at være for skrappe og blandt andet spænde ben for, at flere kvinder kan nå til tops i den finansielle sektor.
Særligt Finans Danmark, der er brancheorganisationen for landets banker, har flere gange kritiseret fit & proper-reglerne.
»Der er indiskutabelt sket en stramning af Finanstilsynets praksis de seneste år i retning af snævrere og mere firkantede vurderinger af, hvad der skal til af kompetencer for at beklæde forskellige job,« sagde administrerende direktør Ulrik Nødgaard for eksempel til Finans for et år siden.
I en fælles kommentar fra Nødgaard og Kent Damsgaard, administrerende direktør i lobbyorganisationen Forsikring & Pension, lød det ligeledes sidste år:
»Vi har gennem længere tid oplevet, at reglerne er blevet strammet, og at Finanstilsynet anlægger en rigid og firkantet praksis.«
Færre års erfaring
Heller ikke Lars Krull, seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, vurderer, at Præstegaard kunne godkendes til et topjob i den private, finansielle sektor lige nu.
»Det kan godt være, han kunne om nogle år, når han har vist, at han kan arbejde i den kompleksitet, han skal. Men det ville være ud fra en individuel vurdering, for hvis vi kigger på, om han har ti års erfaring – det har han jo ikke.«
Kigger man på Martin Præstegaards cv, er det tydeligt, at han ikke har særligt mange års erfaring fra den finansielle sektor. Han har været økonomidirektør i DR, og så har han arbejdet flere år som departementschef i Finansministeriet.
Her har han muligvis fået noget brugbar erfaring, eftersom han i ministeriet var med til blandt andet at sælge statens aktiepost i Vestjysk Bank i 2017, ligesom han var en del af arbejdet med pensionsreformen fra samme år, hvor loftet for aldersopsparing blev ophævet.
I september 2019 blev han viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.
»Jeg er slet ikke bekymret for ATPs samlede ledelse. Der sidder to sindssygt gode pensionsfolk i den øverste ledelse. Martin Præstegaard er super dygtig, en god leder, hører jeg, og han har integritet, bare ikke mange års pensionserfaring,« understreger Søren Andersen med henvisning til investeringsdirektør Mikkel Svenstrup og risikochef Kim Kehlet Johansen.
Ligesom andre kilder, Berlingske har talt med, finder han det vigtigt at understrege, at Præstegaard på mange andre punkter er et godt valg for ATP.
Særregler
At Præstegaard ikke ville kunne godkendes af tilsynet til PFA-topposten skyldes ifølge Jørgen Svendsen, at han målt på sin pensionsfaglighed mangler kompetencer og erfaring.
»Den nye ATP-direktør er oplært internt i ATP med det formål at få Finanstilsynet til at acceptere dette uddannelsesforløb som tilstrækkeligt – altså »anciennitet« nok til jobbet. Der gælder imidlertid andre regler for ATP end øvrige i den finansielle sektor,« konstaterer Jørgen Svendsen.
Han henviser til den særlige ATP-lov. ATP er nemlig kendetegnet ved at være være oprettet ved lov og refererer til Beskæftigelsesministeriet.
Og ifølge vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for pensionsområdet, Carsten Brogaard, er fit & proper-bestemmelsen anderledes formuleret i ATP-loven end for resten af de finansielle virksomheder.
»Finanstilsynet skal altid vurdere en persons erfaring op imod den konkrete stilling i den konkrete virksomhed, hvilket i dette tilfælde er den lovbestemte ordning i ATP,« skriver han i et mailsvar til Berlingske.
Finanstilsynet ønsker ikke at svare konkret på, om Martin Præstegaard kunne få et job som administrerende direktør i PFA, men ifølge Carsten Brogaard har man politisk valgt at skele til fit & proper-kravene, også når man vurderer ATP-topchefer.
Så selvom fit & proper-kravene i ATP-reglerne ikke er enslydende med dem, der gælder for pensionsselskaber, ændrer det ikke ved, »at Finanstilsynet med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang foretager en vurdering af kandidatens erfaring op i mod den konkrete stilling i den konkrete virksomhed«, oplyser Carsten Brogaard.
Forskel på selskaber
Mens ATP havde succes med at at få godkendt sin kandidat til posten, var bestyrelsen i PFA ifølge Berlingskes oplysninger ikke helt så heldig, da selskabet skulle ansætte sin nu tidligere topchef Allan Polacks afløser.
PFA lykkedes ikke med at ansætte afløsere selv med stor erfaring fra den finansielle sektor. Ifølge Berlingskes oplysninger ønskede bestyrelsen at vælge Camilla Holm, der i juli 2021 blev udnævnt til koncerndirektør i PFA, som administrerende direktør.
Hun arbejdede før det syv år i realkreditkæmpen Totalkredit, herunder fem år i direktionen, tre af dem som administrerende direktør. Før det var hun blandt andet underdirektør i Nykredit Asset Management.
Men på trods af hendes mangeårige erfaring fra den finansielle sektor, vurderede Finanstilsynet, at hun manglede længere tids erfaring fra specifikt pensionsområdet.
Ifølge pensionsekspert Søren Andersen er det et »vanvittigt godt eksempel« på forskellene mellem de private selskaber og ATP.
»Hvis du spørger mig som faglig ekspert, er PFAs forretningsmodel mere kompliceret, og derfor er det måske fair, men der er noget mærkeligt i det,« siger han med henvisning til Camilla Holms mangeårige finansielle erfaring, men vurderer, at hun sikkert kunne være blevet godkendt om nogle år.
Det er muligvis også årsagen til, at Martin Præstegaard ikke tiltræder som ny topchef i ATP med det samme, men først 1. juli. Han har endnu ikke nok erfaring.
Søren Andersen er i hvert fald ikke i tvivl om, at den lange ventetid skyldes, at Martin Præstegaard ikke ville kunne blive godkendt af Finanstilsynet dags dato.
»Så selvom der er lempeligere krav for ATP, er man alligevel nødt til at vente tre måneder, før man kan få ham godkendt. Det handler om formalia,« siger han.
ATP har ikke ønsket at svare på, hvorfor Præstegaard må vente med at kalde sig topchef, og den nuværende topchef Bo Foged – der ellers har fået et nyt job – skal fortsætte sin gang i hovedkontoret i Hillerød indtil juli.
Man henviser blot til pressemeddelelsen, som selskabet udsendte onsdag.
Når Martin Præstegaard overtager topchefstolen fra Bo Foged 1. juli, har han arbejdet i den finansielle sektor i to år og ti måneder. Fortsat et godt stykke fra de mange år, fit & proper-reglerne i teorien kræver af landets topledere i de største finansielle selskaber.
