Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenoverblik fra Berlingske Business.
Vi skal i dag forbi historien om, at milliardforvaltere ser et stort skifte på aktiemarkedet, og at krigen i Ukraine betyder gentænkning af kontrakter. Men vi begynder med historien om ATPs kommende topchef:
Han kan blive topchef for Danmarks største pengetank, men var aldrig blevet det i Danske Bank eller PFA
ATP satte onsdag navn på sin kommende topchef. Han hedder Martin Præstegaard og er lige nu viceadministrerende direktør og finansdirektør i pensionskæmpen.
Men mens ATPs bestyrelse har modtaget Finanstilsynets velsignelse til at hyre Præstegaard til den øverste post i selskabet, så var den ikke gået for et kommercielt selskab som PFA.
PFA havde nemlig ikke fået godkendelse fra tilsynet, hvis bestyrelsen her havde foreslået Præstegaard som ny topchef, vurderer pensionseksperter over for Berlingske. For han har ikke pensionserfaring nok.
»Der er ingen tvivl om, at han ikke kunne blive godkendt til hverken PFA eller Danica,« konstaterer indehaver af FPension, Søren Andersen, der har en stor indsigt i pensionsområdet.
Krigen i Ukraine har fået virksomheder til at gentænke deres kontrakter: »Det er en anden virkelighed nu«
Krigen i Ukraine har skabt så meget usikkerhed, at man ikke længere kan regne med en kontrakt. Derfor er virksomheder nu nødt til helt at gentænke deres kontrakter med underleverandører.
Det skriver Finans.
»Det er et kæmpe skift. Det er en helt anden verden, vi navigerer i lige nu,« siger Bent Jensen, som ejer og driver industrivirksomheden Linak med en omsætning på fire milliarder kroner.
Usikkerheden som følge af krigen i Ukraine, stigende energi- og råvarepriser og forsyningsproblemer gør det for mange svært at indgå lange kontrakter som før. Nu tages der forbehold for prisstigninger og leveringstid.
Inden for søfragt vinder lange kontrakter dog frem for at sikre, at varerne kommer med om bord. Tidligere shoppede mange rundt for at få den bedste pris.
Milliardforvaltere ser afgørende skifte: Kan udløse større fald i aktiemarkedet
Renterne har været rekordlave og aktiemarkedet har buldret frem med tocifrede afkast tre år i træk frem mod 2021. Dermed har investorer ikke haft et alternativ til aktier.
Men nu stiger renterne, og det ændrer mekanismerne på markedet og kan udløse større fald på aktiemarkedet, skriver Børsen.
Sådan lyder det nemlig fra to markedsdeltagere, der forvalter store formuer – Brian Kudsk, administrerende direktør i Artha Kapitalforvaltning, og Lone Kjærgaard, administrerende direktør i formueforvalteren Investering & Tryghed. De forvalter henholdsvis 17 og 15 milliarder kroner.
»Vi kan ikke længere bruge argumentet om, at der ikke er noget alternativ til aktier. Obligationer ser pludselig mere interessante ud, fordi renterne er tikket op. Dermed bliver det nemmere for investorer at tage beslutningen om at gå ud af aktier,« siger Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, som Børsen også har talt med.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, har fredag fokus på følgende:
Torsdag oplevede vi en mere blandet aktiehandel, selv om de amerikanske børser formåede at svinge i plus ud på aftentimerne. De sikre renter over en bred kam fortsatte op. Olieprisen faldt lige under 100 USD/tønde efter at være faldet omtrent 9 procent over ugen drevet blandt andet af udbudsrelaterede faktorer, som at man for eksempel fra amerikansk side sælger ud af strategiske reserver for at begrænse olieprisen. Ligesom EU syntes at blive enige om at udelukke importen af russisk kul, så vil krigen fortsat have fokus i dagens løb og ikke mindst, hvilke fortsatte modsvar det internationale samfund giver.
I weekenden går franskmændene til stemmeurnerne, hvor søndagens første runde af det franske præsidentvalg finder sted. Afstanden mellem den siddende præsident Macron og den politiske modstander Le Pen er blevet mindre, selv om Macron stadig er klar favorit. Valget bliver næppe lige så spændende ud fra et markedsmæssigt synspunkt som valget tilbage i 2017, da Le Pen har været mere midtersøgende rent politisk og for længe siden har begrænset sit euroskeptiske syn, hvilket var en markedsrisiko tilbage i 2017. Se i weekenden efter, hvordan Le Pen klarer sig relativt til meningsmålingerne, støtte fra de kandidater, der ikke går videre, og den faktisk valgdeltagelse. Indtil da er det fortsat emner som stigende priser, der optager franskmændene mest, og som formentlig også vil tynge Macron i meningsmålingerne. Hold øje med nyheder fra den front i dag.
Fredag er en relativt stille dag på nøgletalsfronten. I de tidlige morgentimer har vi fået tal fra Japan for forbrugertilliden. Landet er notorisk kendt for at lave en meget lav inflation igennem de sidste mange år og en ultralempelig pengepolitik. Japanerne oplever dog også prisstigninger i disse tider (senest 1,3 procent år/år) men slet ikke i samme grad, som vi aktuelt gør i vesten. Det gælder også andre fjernøstlige lande, der er bl.a. kommet langsomt ud af pandemien og derfor ikke oplever samme inflationsstigninger.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: +0,25 procent
S&P 500: +0,43 procent
Nasdaq: +0,06 procent
Asien – indeks fredag kl. 06.30:
Japan Nikkei: -0,08 procent
Hongkong Hang Seng: -0,57 procent
Kina CSI: -0,06 procent
Tak, fordi du læste med!
