Handelskrig: Og ovenover alting svæver et Boeing-fly

Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Er du klar til at betale ti procent ekstra for dine Nike-sko? Eller ti procent ekstra for trøjen fra Under Armour? Og den samme prisstigning gælder varer importeret fra Kina til USA for i alt 300 milliarder dollar.

Det bliver virkeligheden for de amerikanske forbrugere, når præsident Trump fra 1. september lægger en ti-procents universaltold på de varer fra Kina, som hidtil er gået under radaren i den stadig mere omfattende toldkrig mellem de to lande.

For tager man Donald Trump på hans ord – eller nærmere hans Twitter-konto – bliver dét en realitet om en lille måned. Og samtidig tyder alt på, at Kina er klar til at skrue op for substansen af deres modsvar og ramme USA og Trump på det ene af de to steder, hvor Kina kan ramme USA hårdest: Landbrugsimporten og køb af amerikanske Boeing-fly. Og så har vi slet ikke talt om kinesiske opkøb af amerikanske statsobligationer.

Bloomberg mener således at vide, at Kina vil stoppe for indkøb af amerikanske landbrugsprodukter, selv om netop de, herunder sojabønner, var noget, kineserne tidligere har lovet at skrue op for indkøbene af.

Gør Kina af alvor af det, så rammer de direkte ned i Trump-land, fordi præsidenten bl.a. høster mange stemmer i de centrale amerikanske stater, som er flade og fyldt med marker.

Det er simpelthen et signal, der vil noget, hvis Kina gør alvor af truslen. For sandheden er, at Kina hidtil har været endog særdeles forsigtig, når det gælder tunge, synlige modtræk mod præsidents Trumps tidligere indførelser af told på kinesiske varer. Ikke fordi Kina ikke har svaret igen. Og ikke fordi man ikke har svaret offentligt. Men tonen er nu en anden, og den kan hurtigt gå fra underspillet til skinger, hvis Kina gør alvor af de mulige planer.

Og så har ingen endnu villet tale åbent om Kinas næste våben på paletten.

For vil Kina ramme USA og Trump hårdt, rigtigt hårdt, så gør man, som det er blevet spekuleret i: Stopper købene af amerikanske Boeing-fly.

I 2017 udgjorde kinesiske køb af Boeing-fly hele 25 procent af det samlede salg af passagerfly. Og så kan det godt være, at Kina siden har foretaget en slags stille boykot af Boeing, og så vidt det er offentligt kendt slet ikke har bestilt nye Boeing-fly i løbet af 2018 og 2019, men det blev mest læst som en slags periodeforskydning.

For sandheden er, at mens politikerne har råbt højt, mens embedsfolkene har forhandlet for at undgå en handelskrig, har Boeings sælgere i mange måneder forhandlet om salg af nye langdistancefly til Kinas mange flyselskaber for op mod 30 mia. dollar.

Derfor rammer Trumps nye told på kinesiske varer på det værst tænkelige tidspunkt for Boeing. For det er en umulig tanke, at Kina skulle købe fly fra USA, mens man strides om told og handel. Og Kinas myndigheder har alle muligheder for at styre, hvad de kinesiske flyselskaber gør – og ikke gør. For alle flykøb sker via en offentlig myndighed – på god central kinesisk manér.

Kina og USA taler stadig sammen. Men forsommerens aftale om en slags våbenhvile er altså afløst af en langt hårdere retorik og nu også hårde udmeldinger om ny told. Den slags matcher dårligt med forsøget på at finde en fælles handelsvej for de to lande, og weekendens forhandlinger i Beijing mellem handelsrepræsentanter fra de to lande endte da også uden resultater.

Så stadig mere tyder på, at vi må forberede os på en reel handelskrig – retorik og handlinger tyder i hvert fald på det.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske