En uge til russisk Ørsted-ultimatum – håb om fælles europæisk modsvar smuldret

Lørdag lukkede Rusland for gassen til Finland. Nu nærmer stopuret for Vladimir Putins krav om, at Ørsted skal betale for russisk gas i rubler, sig hastigt nul. Mens topchef Mads Nipper klart har sagt nej, lader håbet og troen på et stærkt, fælleseuropæisk modsvar til at være forsvundet som gasmolekyler mellem EUs fingre.

Ørsted bestyrelsesformand, Thomas Thune Andersen (tv.), og administrerende direktør, Mads Nipper, har tidligere fortalt, at de håbede og troede på, at man fra europæisk side ville kunne komme med et kraftigt, fælles modsvar til Ruslands rubelkrav. Men det er ikke sket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bulgarien har nægtet. Polen har nægtet. Finland har nægtet.

Nægtet at betale for Vladimir Putins russiske naturgas i rubler via et system med flere forskellige konti i Gazprombank, sådan som den russiske præsident har krævet. Hvorefter der er blevet lukket for hanerne.

I slutningen af april først til Bulgarien og Polen. I lørdags så til Finland. Dels i kølvandet på, at det statsejede finske energiselskab Gasum har nægtet at følge det russiske krav. Men også i kølvandet på, at Finland i lighed med Sverige er på vej til at søge optagelse i forsvarsalliancen NATO.

I alle tre tilfælde er der dog tale om lande, som ikke var eller er voldsomt afhængige af netop den russiske gas. Hvilket samtidig betyder, at Rusland ikke var eller er voldsomt afhængige af indtægterne fra salget af gas til netop disse tre lande.

Men sagen vil hurtigt blive en ganske anden, når deadlinen for Rusland og Gazproms rubelkrav – der har afveget i dato fra land til land – nu rammer en række lande og økonomier, som importerer langt mere russisk gas. Og er langt mere afhængige af den.

Lande, som derfor også sender langt flere gaspenge til Rusland, hvilket udgør en vigtig finansieringskilde til at holde Vladimir Putins krigsmaskine kørende i invasionen af Ukraine. Derfor vil indtægterne også gøre langt mere ondt på Rusland at miste.

I Danmark står Ørsted med Mads Nipper i spidsen for skud. Danskernes stærkt omdiskuterede kontrakt med Gazprom betyder, at russerne sender op til to milliarder kubikmeter gas om året til Danmark svarende til knap 1,5 procent af de i alt 155 milliarder kubikmeter gas, som EU sidste år importerede fra Rusland.

Senest ved udgangen af maj – altså på tirsdag – skal Ørsted svare Gazprom definitivt på, om man vil efterleve kravet. Som administrerende direktør har Mads Nipper dog allerede flere gange slået fast, at Gazprom kan glemme alt om at se rubler fra Ørsted.

»Vi har ingen intention om at betale i rubler. Det kommer vi ikke til, og vi vil heller ikke oprette rubelkonti hos Gazprombank. Der sætter vi en hård grænse,« lød det fra Mads Nipper i slutningen af april.

Onsdag lyder det fra Ørsted, at selskabet intet nyt har at sige om den betændte situation.

Intet fælleseuropæisk modsvar

Sammen med bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen har Mads Nipper efterspurgt en kraftig fælleseuropæisk respons på kravet fra Rusland.

Med få dage til Ørsteds deadline må den ambition siges at synes død og borte.

Godt nok har EU-Kommissionen hele tiden frarådet de europæiske selskaber at acceptere at åbne de omtalte rubelkonti. Og herhjemme har det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lydt, at der er bred enighed i EU og blandt G7-landene om at afvise det russiske krav.

Men bredere er enigheden tilsyneladende heller ikke.

Ifølge Reuters har EU-Kommissionen i en skriftlig vejledning ikke direkte sagt, at det vil udgøre et sanktionsbrud at efterleve det russiske krav.

Blandt G7-landene har både Tyskland og Italien ifølge Reuters givet grønt lys til, at deres energiselskaber må benytte sig af den omtalte fremgangsmåde med flere konti i Gazprombank, uden at man anser det som brud på EU-sanktionerne. Altså reelt givet sine energiselskaber grønt lys til at efterleve det russiske krav.

Og selskaber som franske Engie og tyske Uniper har oplyst, at de mener at have udsigt til at finde en løsning med Gazprom.

Reuters har også berettet, at halvdelen af Gazproms i alt 54 kunder ifølge den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, har accepteret at åbne konti Gazprombank, som Putin kræver.

Samtidig er EU-landene tre uger efter, at EU-Kommissionen 4. maj fremlagde et udspil til en sjette sanktionspakke med et oplæg til at indføre et totalt stop for import af råolie samt raffinerede olieprodukter fra Rusland inden udgangen af 2022, stadig ikke blevet enige.

Et stop for en russisk olie, som EU er langt mindre afhængig af end den russiske gas.

I starten af april blev Litauen det første europæiske land, som omvendt selv gik ud og lukkede for importen af russisk naturgas. Søndag gik de skridtet videre og sløjfede også den russiske olie- og elimport.