Elkunder kræver 4 mia. i erstatning fra DONG

En række virksomheder og kommuner stævner nu energigiganten DONG Energy for at kræve en erstatning på ikke mindre end 4,4 milliarder kr. Det er langt mere, end man havde forventet. (Opdateret 14.33)

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen bliver nu rejst retsligt efter at Elsam, som nu ejes af DONG Energy efter konkurrencemyndighedernes opfattelse har taget for høje priser for strømmen vest for Storebælt i 2003-2006.

»Erhvervslivet og en lang række kommuner i Jylland og på Fyn har lidt under Elsam’s og DONG Energy’s for høje priser. Kravene er grundigt dokumenterede, og vi kan henvise til konkurrencemyndighedernes klare afgørelser. Derfor stævner vi nu DONG for at elkunderne kan få den erstatning, de har krav på,« siger administrerende direktør Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark, der er sagsøgernes talsmand.

Helt nøjagtigt er der tale mom 1.106 virksomheder og kommuner, der stævner DONG Energy med henblik på at kræve erstatning for at have betalt overpriser til Elsam, der er fusioneret ind i DONG.

»I tre et halvt år – fra 1. juli 2003 til 31. december 2006 – opkrævede Elsam/DONG Energy for høje elpriser i Vestdanmark. Det har konkurrencemyndighederne fastslået, senest i en afgørelse fra Konkurrencerådet fra juni 2007, » siger Jørgen Holm Westergaard.

Tre elhandelsselskaber OK, Scanenergi og Energi Danmark, der står for koordineringen af sagsanlægget, opgør det samlede samlede tab som følge af markedsmisbruget til 4,404 milliarder kr.

Erstatningskravet omfatter både spotmarkedet og det finansielle marked, hvor virksomheder køber el på langtidskontrakter.

Sagen er indledt med en stævning til Sø- og Handelsretten. Næste skridt i sagen bliver DONG Energy’s svarskrift i sagen.

Hos energigiganten Dong Energy undrer man sig over søgsmålet, eftersom man endnu ikke har set stævningen.

- Lige nu leder vi efter stævningen, men man kan undre sig over, at de udsender en pressemeddelelse, før vi har fået stævningen, siger pressechef Louise Münter til RB-Børsen.

Læs mere på

Det er en liste med 1.106 kunder. Energi Danmark, OK og Scanenergi har oprettet hjemmesiden, hvor alle informationer om erstatningssagen mod DONG Energy er samlet. På hjemmesiden er offentliggjort en liste over samtlige virksomheder og kommuner, som deltager i erstatningssagen.