Dataeksperter afslører hemmeligheder om humøret på Roskilde Festival

IBM og CBS har i fællesskab analyseret de sociale medier under årets Roskilde Festival og afsløret et par hemmeligheder om danskerne.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen. En undersøgelse af de sociale medier under Roskilde Festival viser, at humøret blandt gæsterne er højest i begyndelsen af festivalen
Læs mere
Fold sammen

Man forbinder normalt Roskilde Festival med fællessang, fuldskab og campingfester. Men lige uden for festivalpladsen er der stuvet 25 mand  ind i et lokale, som hver især kigger koncentreret ind i deres computerskærme.

De anderledes festivalgæster har hvert år siden 2013 mødtes på denne måde. Det er CBS og IBM, der arbejder sammen om at analysere og samle big data om alt fra menneskestrømme på den hårdtprøvede Dyrskueplads til humøret på kryds og tværs af festivalgængernes nationaliteter.

På mange måder er det ikke bare en festival, der bliver målt på. I otte dage om året indtager Roskilde Festival med sine 130.000 gæster nemlig pladsen som Danmarks fjerde største by foran Aalborg med et helt særligt miljø for forskningen.

»Vi kalder det jo gerne Danmarks største sociologiske have, fordi der er så mange spændende observationer, så det er jo en gave til forskningen at kunne være sådan et sted, få adgang til så mange data og have det over så mange år,« siger ekstern lektor ved CBS Per Østergaard Larsen til Ingeniørforeningen IDAs teknologipodcast Techtopia.

At være, dele og føle

Per Østergaard Larsen er projektleder og medstifter af projektet Fra Rio til Roskilde, der gennem data vil gøre livet lidt nemmere for gæsterne, mere effektivt for festivalen og lidt grønnere for alle.

»Vi tror på, at vi kan bruge det, vi lærer til at hjælpe byer med at blive mere intelligente, få bedre overblik over strømme, trafik og hvordan man bedre kan servicere byen,« siger han.

Per Østergaard Larsen og hans stab har flere delprojekter kørende, men én af de mere kuriøse er en kortlægning af »geografien for at være, dele og føle«, som professor ved CBS Ravi Vatrapu formulerer det over for Techtopia.

»Fra GPS-data ved vi præcis, hvor de er. Fra sociale medier ved vi, hvad, de synes, er interessant, vigtigt og relevant at dele på Facebook, Twitter og Instagram. Og så laver vi tekstanalyse på det for at finde ud af, hvordan de har det,« forklarer Ravi Vatrapu.

Danskerne er neurotiske, udlændinge eventyrlystne

Og hvordan er festivalhumøret så? Særligt i starten lå det højt, men som tømmermændene tager til og mudderet kryber længere op af benene på festivalgængerne, stivner smilene også.

»Det går nedad. Følelserne på de sociale medier var meget mere positive før festivalen, og de er meget mere negative nu,« fortæller Ravi Vatrapu mod Roskilde Festivals afslutning.

Han fortæller yderligere, at danske tweets er mere positive end de engelske, så måske er danskerne bare mere vant til mudderet og bedre forberedt på Roskilde Festivalens vanlige gang.

I samme boldgade har Ravi Vatrapu og hans folk også fremanalyseret karaktertræk ud fra de danske og engelske tweets, Instagram- og Facebookopdateringer og sammenlignet dem på tværs af nationaliteter. Her er han kommet frem til, at danskerne er mere neurotiske og mindre hjælpsomme, mens udlændinge er mere åbne og eventyrlystne.

Tilgengæld er det den generelle tendens, at festivalgæsterne får rigelig motion. Imponerende 10 kilometer går de i gennemsnit på en dag, men det er en helt anden afdeling, der måler på det.

Skræmmende præcision

Et andet slaraffenland for dataspecialister på Roskilde Festival er publikumstrømme. De kan være enorme, når for eksempel de populære koncerter skal til og i gang, det begynder at øsregne eller festivalmaverne begynder at knurre.

Og det har stor relevans for Roskilde Festival at spå om fremtiden. Hvorfor skulle Meyer lave 700 flæskestegssandwich, hvis big data kan fortælle, at der kun bliver solgt 500, og hvordan kan festivalen grave sig ud af flaskehalse, når gæsterne buldrer fra sted til sted?

Holdet har inddelt Dyrskuepladsen i store geografiske firkanter og gennem deep learning oplært en computer til at forudsige antallet af gæster i de enkelte på et bestemt tidspunkt. Den første firkant tog 10 timer at oplære, men med et imponerende resultat til følge. Den forudsagde, at der ville være 6383 mennesker i et kvadrat mod det faktiske på 6338.

»Det var første gang, vi kørte modellen, så der kan man justere på parametre og komme tættere på, så jeg synes nærmest, det er en smule skræmmende, at computere i dag kan trænes til at kigge på mønstre i geospecifikke data og med så stor præcision forudsige folkestrømme,« siger Henrik Hammer til Techtopia.

 

Henrik Hammer er analytics arkitekt hos IBM og optaget af, hvordan man kan bruge deep learning og big data i samspil i den gode sags tjeneste

»Det kan vi ved at se, hvad der vil ske I fremtiden, hvordan vi kan forbedre sikkerhed og folks serviceoplevelser. Der er utrolig mange muligheder, så jeg synes både, det er et wake upcall for mig med denne præcision, men det åbner også op for nogle perspektiver,« siger han.

Du kan høre hele udsendelsen på Techtopia.dk eller direkte på iTunes her.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.