Danskerne henter 2,4 sange i sekundet

På et år har danskerne hentet 76 millioner sange hos TDC Play. Sang nummer 100 millioner nåes inden sommer.

Der er ægte musikglæde i danskernes øregange, viser nye tal fra TDC. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Kort nyt: 76 millioner sange - eller 2,4 sange i sekundet - har danskerne hentet, siden TDC for præcis et år siden åbnede sin musiktjeneste TDC Play.

I øjeblikket henter TDC-kunder over to millioner musiknumre om ugen, og musikdirektør i TDC, Mikael Jensen, forventer, at nummer en million nåes inden sommer.

TDC indgik for et år siden aftale med musikbranchen og Koda, som administrerer ophavsrettigheder for kunstnerne, om at stille et helt musikbibliotek til rådighed. Så længe man er TDC-kunde, kan man gratis hente og høre al den musik, man orker, dog kun på den telefon eller PC, som man henter den på. Al musikken er kopibeskyttet.

TDC Play, som er udvidet til TDCs kabel-TV-kunder under navnet YouSee Play, har vakt international interesse som nyskabende.

Det koster TDC 40-50 millioner kroner over de første to år at tilbyde sine kunder gratis musiklytning. Første afregning skete i september 2008, men efter de første to år skal TDC betale for det faktiske forbrug kombineret med en månedlig minimumsbetaling pr. husstand med adgang til TDC Play.

Salget af CDer i Danmark faldt i 2008 med 1,3 millioner. Th.