Danske forskere satser stort på kræftkur

Ny dansk forskning satser stort på at finde frem til virus, der giver kræft, og dermed bane vej for en vaccine.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis alt går efter en gruppe danske forskeres plan, kan vi om 10 år blive vaccineret mod kræftformer som leukæmi, tarmkræft og brystkræft, der i dag koster mange mennesker livet verden over.

Sådan lyder ambitionerne i et nyt stort forskningsprojekt, som skal finde frem til en kræftvaccine ved at se nærmere på danskernes genetiske arvemasse.

- Målet er at finde frem til en virus, som er årsag til en eller flere af de store kræftformer, og simpelthen lave en vaccine, så man kan forebygge kræft, siger professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet.

Han står i spidsen for projektet, som får millionstøtte fra flere private virksomheder og Højteknologifonden. Men det et sats, siger Eske Willerslev.

- Ingen af os ved med sikkerhed, at der findes sådan en virus. Men vi ved i dag, at der er en kendt virus forbundet med 15 procent af alle kræftformer, siger Eske Willerslev.

Derfor er der en reel sandsynlighed for, at der er en ukendt virus forbundet med for eksempel leukæmi, vurderer han.

- Hvis vi har held i sprøjten, har vi en vaccine på bordet om 10 år, siger Eske Willerslev.

En vaccine mod kræft har stået højt på danske og internationale kræftforskeres dagsorden i mange år.

Der har været gennembrud på området med en forebyggende vaccine mod HPV-virus, som kan føre til livmoderhalskræft.

- HPV-vaccinen har vist sig at være stort set 100 procent effektiv. Hvis man finder noget tilsvarende, så er det revolutionerede. Det vil vende op og ned på det hele, siger Jørgen H. Olsen, forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.

En vaccine mod kræft er kun første skridt på vejen. Projektet er en del af et nyt dansk forskningscenter, som på lang sigt skal kortlægge danskernes genetiske arvemasse.

- Her er Danmark interessant på grund af de gode registre og biobanker. Det er der masser af muligheder i både for virksomheder og for sundhedsvæsnet, siger prorektor Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet.

/ritzau/