Danske Bank i nyt milliarddyk: Her er topchefens dyre redningsplan

Danmarks største bank har offentliggjort regnskabet for årets første ni måneder, men det er ikke tallene, der er i fokus fredag morgen. For bankens topchef Chris Vogelzang har samtidig præsenteret sin plan for bankens fremtid. Den kommer til at koste dyrt i 2020.

Danske Bank
Danske Bank kan fredag morgen præsentere et regnskab for årets første ni måneder, hvor landets største bank må se indtjeningen falde ganske markant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolaj Skydsgaard / Reuters / Ritzau Scanpix

Danske Bank er fortsat gevaldigt presset på indtjeningen. Det viser det regnskab, som Danmarks største bank netop har præsenteret fredag morgen. Omsætningen falder en smule, mens omkostningerne stiger en smule. Indtjeningen dykker derfor med 14 procent til 10 mia. kroner.

Samtidig har banken præsenteret sin plan for bankens fremtid, og den kommer i første ombæring til at være dyr for bundlinjen.

Planen har været længe ventet. Chris Vogelzang trådte ind ad døren i Holmens Kanal som ny topchef i juni måned, og blot en måned senere måtte banken nedjustere forventningerne til årets resultat med én milliard kroner. I samme ombæring meddelte banken, at man »senere på året vil vende tilbage med en opdatering vedrørende initiativer til forbedring af de finansielle resultater på længere sigt«.

De er nu kommet. Banken har opstillet en række målsætninger frem mod 2023. De er følgende:

  • Danske Bank skal gennemsnitligt ligge i top to på kundetilfredshed på alle områder.
  • Over 90 pct. af bankens medarbejdere skal være »engaged« (som målt i dens medarbejdertilfredshedsindeks).
  • Banken skal drive virksomhed på en bæredygtig, etisk og transparent måde og måle dens fremskridt på syv identificerede fokusområder (Sustainable Investing, Sustainable Financing, Governance, Diversity & Inclusion, Environmental Footprint, Entrepreneurship and Financial Literacy).
  • Banken skal nå en egenkapitalforrentning på 9-10 pct. og en omkostningsprocent i den lave ende af 50erne ved løbende at forbedre rentabilitetsniveauet, idet banken udnytter dens fulde potentiale. Uændret udbyttepolitik på 40-60 pct.

Massive investeringer koster

Chris Vogelzangs plan indebærer massive investeringer og vil have en stor effekt på resultatet for 2020, hvor banken forventer en egenkapitalforrentning på blot fem til seks pct. Til sammenligning var bankens egenkapitalforrentning efter skat 8,5 pct. i årets første ni måneder mod 10,1 pct. i samme periode året før.

Chris Vogelzang, Danske Banks nye topchef, kan fredag morgen præsentere regnskabet for årets første ni måneder. Det viser en indtjening, der er under pres. Ny forretningsplan skal vende skuden: »Vi præsenterer derfor i dag en række nye, ambitiøse målsætninger for 2023 og hovedelementerne i den plan, som skal gøre os i stand til at levere på dem,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Problemet for Danske Bank er det samme, som martrer de andre storbanker. Indtjeningen er ganske enkelt under gevaldigt pres. En kombination af de faldende og nu negative renter sammen med en lav efterspørgsel efter at låne penge fra både virksomheder og privatkunder lægger sammen med svag handelsaktivitet fra investorkunderne på et tryk nedad på indtægterne. Samtidig må særligt Danske Bank afsætte stadig større ressourcer af til at bekæmpe hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, hvilket øger bankens omkostninger. Det er en skidt cocktail for bundlinjen.

Derfor var det ventet, at der skulle skæres i omkostningerne for, at banken på ny kunne hæve indtjeningen. For der er ikke umiddelbart udsigt til, at de strukturelle forhold, der gør det svært at hæve omsætningen, forsvinder lige foreløbigt.

Flere banker har eksempelvis meldt ud, at også privatkunder nu vil opleve at skulle betale penge for at have midler stående på indlånskonti. Her har både Danske Bank og Nordea hidtil værgret sig for at indføre minusrenter. Men i stedet for at skære i omkostningerne har topchefen altså valgt at investere massivt for på sigt at bevæge omkostningsprocenten nedad. Målet om at nå ned i den lave ende af 50erne på denne front skal ses i lyset af, at den hidtil i år ligger på 58,5 pct.

Presset fortsætter

Netop den anden finansielle gigant i Norden, Nordea, kom i sidste uge også på banen med en spareplan, hvor den danske topchef Frank Vang-Jensen kunne forklare kunder, medarbejdere og aktionærer, at man frem til 2022 ville reducere omkostningerne med mellem 5,2 og 6 mia. kroner om året.

Dykker man ned i Danske Banks regnskabstal for årets første ni måneder, falder renteindtægterne med otte pct., mens de mange realkreditlånkonverteringer får gebyrindtægterne til at stige med tre pct. Danske Bank er dog alvorligt plaget af lav handelsaktivitet fra investorkunderne, og det sender handelsindtægterne ned med 22 pct.. De samlede indtægter falder med to procent til 32,8 mia. kroner.

Da omkostningerne samtidig stiger med to procent til 19,2 mia. kroner, og banken i modsætning til sidste år må notere nedskrivninger - på 813 mio. kroner - lander overskuddet altså på de 10 mia. kroner mod 11,7 mia. kroner i samme periode sidste år.

Den udvikling gør, at banken nu forventer et resultat efter skat for 2019 »i den lavere ende« af det spænd på 13-15 mia. kroner, som der blev meldt ud i forbindelse med sommerens nedjustering.