Danske Bank-udrensning efterlader historieløs ledelse

Danske Bank har gennem det seneste halvandet år været igennem noget nær en udrensning i den allerøverste ledelse. Med torsdagens oprydning i ledelsen er der nu blot ét medlem af Danske Bank-direktionen, som har mere end fem års erfaring fra toppen af landets største bank.

Efter tre måneder i spidsen for landets største bank har Chris Vogelzang sat sit eget hold. Arkiv: Mads Claus Rasmussen

Der er gang i svingdøren i Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København.

I en større rokade skilte landets største bank sig torsdag af med tre direktører, og dermed har i alt otte direktionsmedlemmer fratrådt deres stillinger siden 2018.