Carlsberg leverer varen på hjemmebane

Den danske bryggerigigant Carlsberg klarer sig bedre i Vesteuropa end ventet, mens Østeuropa halter. Særligt i Frankrig, de nordiske lande, Polen og i Balkan har Carlsberg klaret sig godt.

Carlsberg klarer sig bedst i Vest, mens Østeuropa som ventet trækker regnskabet ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Carlsbergs første kvartal er lidt en blandet landhandel med fremgang i Vesteuropa og modgang i Østeuropa.

Samlet set lander bryggerigigantens omsætning og nettooverskud højere end ventet, mens koncernens aktionærresultat viser et underskud på 90 mio. kr., hvor der på forhånd ifølge Ritzau Finans var ventet et underskud på 50 mio. kr.

I Vesteuropa voksede Carlsbergs volumener med 5 pct., mens Asien også havde fremgang med en vækst på 4 pct. Samlet set er bryggeriets volumener dog faldet med 1 pct. på grund af udviklingen i Østeuropa.

I et fladt vesteuropæisk marked har Carlsberg særligt haft fremgang i Frankrig, de nordiske lande, Polen og i Balkan, mens det danske bryggeri gik tilbage i Schweiz. Heller ikke i Storbritannien og Italien havde Carlsbergs sit bedste kvartal. Et tidligere påskesalg sammenlignet med 2014 er en af årsagerne til Carlsbergs medvind i Vesteuropa.

Til gengæld kan Carlsberg ikke overraskende melde om vanskeligheder i Østeuropa. Carlsberg sidder på en markedsandel på omkring 40 pct. i Rusland og er fortsat ramt af ustabilitet i regionen.

Carlsberg

I mio. kr. 1. kvt. 2015 1. kvt. 2014 Ændr.
i pct.
Omsætning 13,471 12,896 4%
Driftsresultat 661 453 46%
Nettoresultat 70 62 13%
Egenkapital 55,541 61,273 -9%

»På grund af vanskelige makroøkonomiske forhold i regionen faldt det russiske ølmarked med estimeret 9 pct., mens det ukrainske ølmarked faldt med estimeret 14 pct., skriver Carlsberg i regnskabet.

I selskabets mindste region, Asien, har Carlsberg i kvartalet tjent bedre end forudset. Her fremhæver det danske bryggeri særligt lande som Indien, Cambodja og Nepal. Også i Kina oplevede Carlsberg vækst trods det, at det samlede marked faldt.

»Gruppens performance i det traditionelt lille første kvartal levede op til vores forventninger. Vores kommercielle aktiviteter gav gode indledningsvise resultater, og vi opnåede stærk, overordnet markedsfremgang,« siger Carlsbergs administrerende direktør, Jørgen Buhl Rasmussen, i forbindelse med regnskabet.

I mio kr 2. kvt 2015 2. kvt 2014 Ændr. i pct.
Omsætning 13,471 12,896 4%
Driftsresultat 661 453 46%
Nettoresultat 70 62 13%
Egenkapital 55,541 61,273 -9%

Trods en bedring i rubelkursen fastholder Carlsberg forventningerne til hele året.