Bankernes europæiske formand: Det har vi lært af krisen

Nordea-topchef Christian Clausen forklarer gældskrisen, bank-bossernes bonusser og demonstrationerne på Wall Street.

Nordeas direktør Christian Clausen er også formand de europæiske bankers sammenslutning. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX SWEDEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Europas banker er af EUs stats- og regeringschefer udpeget som en del af gældskrisens løsning. Christian Clausen, Nordeas topchef og formand for den europæiske bankforening EBF, er overbevist om, at trods de mange spørgsmålstegn, man kan stille ved euro-redningsplanen, så er de overordnede rammer på plads, og Europa er – hvis politikerne leverer deres del af aftalen i form af en kraftig stramning og koordinering af finanspolitikken – på vej til at vende gældskrisen ryggen. Læs mere i Berlingske Business lørdag 29. oktober: Gældskrisen på vej mod løsning Nordea-topchefen giver her svar på fire konkrete spørgsmål om bankernes nye virkelighed i en branche, der med hans egne ord vil være forandret for evigt af gældskrisen. Du siger, at stater og banker står i en helt ny situation over for hinanden. Forklar hvad du mener? "Der er opstået en ny situation i verden, hvor stater nu reelt betragtes ligesom virksomheder. Som bank vil man stille spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at et land kan betale sine lån tilbage. Renten vil blive sat herefter. Indtil i sommer havde statsobligationer en risikovægt på nul. De blev betragtet som risikofri, og bankerne kunne investere så meget, de ville i statsobligationer, og de skulle faktisk gøre det ifølge loven. Illusionen om risikofrihed er helt væk nu. Derfor vil der blive rentespænd, så stater, der opfører sig ordentligt og forudsigeligt, vil blive finansieret langt billigere andre. Novo Nordisk får billigere lån end så mange andre, det samme gælder Tyskland, der får billigere lån end mange andre stater. Det er bare et spørgsmål om kreditrisiko, som man ikke lavede på stater tidligere, men som er blevet virkeligheden nu, og som jeg tror vil eksistere for evigt, for nu er illusionen om, at stater altid betaler deres gæld borte," siger Christian Clausen. Der har været kraftige protester rettet mod finanssektoren, blandt andet med "Occupy Wall Street"-bevægelsen. Vreden har blandt andet været rettet mod de høje niveauer for bonusser i finanssektoren, mens gældskrisen sender lande på kanten af bankerot. I hvilket omfang har det gjort indtryk på dig? "Det har gjort indtryk. Men nu er det jo ikke kun bankerne, demonstranterne protesterer imod. De protesterer jo lige så meget over for politikerne og staterne, som de ikke mener har taget dem alvorligt. "Occupy Wall Street" er en autonom bevægelse, men den har gjort indtryk. Der er ingen diskussion om, at de steder, hvor bonusniveauerne var høje, er de på vej ned. Og de vil sikkert komme længere ned. Så er der en masse banker, der ikke har bonus-områder, der var ude af trit med virkeligheden. Men det har der jo været. Jeg er ikke i tvivl om, at bonus-niveauet vil falde i nogle banker. Men andre banker, der i forvejen ikke har så meget af det, vil ikke blive påvirket så meget af det." Vil bonusniveauet falde i din bank, Nordea? "Allerede sidste år faldt det faktisk. Vi har klare regelsæt, der er sat grænser, og vi rapporterer det, så alle kan se det. Vi udskyder bonusser, så de ikke udbetales med det samme, og vi risikojusterer. Dermed overholder Nordea alle de krav, som G20 har stillet op. Om niveauet falder eller stiger: Jeg vil næsten ønske, at det stiger, for så vil det være et tegn på, at vi har tjent mange penge, og det, tror jeg, alle er interesserede i. Det er aktionærerne, men vores kunder er jo også interesserede i at have en stærk bankforbindelse. Men relativt i forhold til indtjeningen er det min vurdering, at bonusudviklingen vil være faldende over en bred front." Du betegner gældskrisen som et wake-up call for politikerne. Forklar hvorfor? "Bankerne fik et wake-up call i 2008 med finanskrisen. Jeg skal hilse at sige, at det her - gældskrisen - er politikernes wake-up call. Jeg tror ikke, at nogen politiker i Europa ønsker at havne i den situation, Grækenland er i lige nu. Der er heller ingen regering, der ønsker at havne i den situation, som Italien er i nu. Situationerne viser, at man får frataget handlefrihed som regering. Et wake-up call er den bedste måde at udøve selvdisciplin. Ingen ønsker at komme i den situation igen. Nu er der kommet en grænse for, hvor høj gælden for et land må være. Det har der ikke været før. Se på Japan. Her har man været oppe på 200 procent (af BNP, red.), uden at det har haft konsekvenser. Det kommer man ikke til at se igen, simpelthen fordi politikerne nu har set, hvad der kan ske, hvis man gør det," siger Christian Clausen. Læs mere i Berlingske Business lørdag 29. oktober: Gældskrisen på vej mod løsning TV: Blackrocks analyse af EU-planen Hør investeringschefen for verdens største kapitalfond analysere kvaliteten i EUs seneste redningsplan: Richard Urwin fra Blackrock vurderer situationen for Berlingske Business.

INFOshop: Analyse: Nordea har de bedste børsmæglere