Banker låner lidt billigere

Billedet er tydeligt. De stærke banker bliver stadig stærkere, mens de svageste bliver dårligere.

Bankernes finansieringsomkostninger er faldet, viser ny analyse. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
De gode danske banker har igen fået det lidt bedre. Det viser i hvert fald udviklingen i deres finansieringsomkostninger i en analyse, som seniorrådgiver Lars Krull ved Aalborg Universitet står bag. Han når frem til, at bankernes finansieringsomkostninger i gennemsnit er faldet med 0,15 procentpoint.

Det er i høj grad nogle af de mere pressede banker som f.eks. Vestjysk Bank, der har fået lidt lettere ved at trække vejret. Så hvis banken i den seneste tid igen har hævet renten på lån, kan det ikke begrundes i øgede låneomkostninger, hvilket ellers er en hyppigt anvendt årsag:

»Der er finansieringsmæssigt ikke belæg for, at udlånsrenterne skal op,« siger Lars Krull.

Det er også en signifikant tendens i undersøgelsen, som viser, at der stadig bliver større forskel på, hvor billigt bankerne kan finansiere sig. Kendetegnet før krisen var, at man stort set satte samme lave risiko på alt. Nu bliver udviklingen i stigende grad det modsatte, fordi det går op for markedet, at risikoen ved bankerne er højest forskellig:

»Faktorforskellen på det pengeinstitut, der finansierede sig billigst og det, der finansierede sig dyrest, var i 2007 en faktor 1,8. I 2012 udgjorde denne faktor 4,1. Ser vi på første halve år af 2013, udgør denne faktor 4,6,« siger Lars Krull, som dog gør opmærksom på, at der er en forskel indbygget i, hvor lange lån et pengeinstitut optager. En bank som f.eks. Danske Bank er kendt for på grund af sin størrelse at hente meget lange lån, som alt andet lige er lidt dyrere.

En anden central konklusion i undersøgelsen er, at det typisk er de banker, som finansierer sig dyrest, som går ned. Efter første halvår 2012 er det nu Alm. Brand Bank, som har de højeste finansieringsomkostninger foran Vestjysk Bank og FIH Erhvervsbank. Omvendt er Nykredit Bank og Sydbank billigst i Danmark.

Det puster yderligere til, at de dårligste banker over tid bliver endnu dårligere, forklarer Lars Krull.

»Det tyder på, at de gode banker langsomt, men sikkert fortsætter en positiv udvikling, hvorimod dem, som har det svært, kommer endnu længere bagud i forhold til de øvrige.«

Det skyldes også, at bankerne med de højeste finansieringsomkostninger også generelt har højere driftsomkostninger end deres stærkere konkurrenter, hvilket gør det ekstra relevant at fusionere med stærkere konkurrenter.

Det er heller ikke særlig godt, at de pengeinstitutter, som klarer sig dårligst, også typisk har den kortest løbende finansiering.

»Det er betænkeligt, at de institutter, som finansierer sig dyrest, i stort omfang er institutter, der næsten udelukkende baserer sin funding på indlån og andre korte finansieringsformer,« siger Lars Krull.