Bankdirektører slipper for værste mareridt i dyr kapitaljagt

Efter længere tids uvished står det nu klart, at landets bankbosser undgår at skulle rejse så mange milliarder som først antaget.

Foto: Christian Liliendahl. Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, er lettet over nye krav fra Finanstilsynet, der rammer banken mindre hårdt end ventet.
Læs mere
Fold sammen

Danske bankdirektører kan nu ånde lettet op, efter Finanstilsynet har offentliggjort en række krav, som bankerne for fremtiden skal leve op til.

Kravene har længe været frygtet i banksektoren, fordi de for langt de fleste mindre og mellemstore pengeinstitutter ville svare til en voldsom stigning i kapitalkravet. I første omgang var der lagt op til, at bankerne ville blive mødt af en stigning på 8 procentpoint, og det ville betyde, at bankerne skulle have 24 mia. kr. ekstra på kistebunden som en sikring mod fremtidige kriser.

Det store spørgsmål var ikke, om kravene ville ramme, men om hvor hårdt de ville ramme, og nu viser det sig så, at mange bankdirektører slipper forholdsvis med skrækken.

»Det er rimelige krav, og hvis man er et ordentligt og redeligt pengeinstitut, kommer man også til at opfylde dem. Jeg synes, at det er godt, at vi har fået en ordning, som både gør det danske banksystem langt stærkere og samtidig giver rimelige vilkår for at drive pengeinstitutter,« siger Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn.

Det såkaldte NEP-krav vil for pengeinstitutter med en balance under tre mia. euro ligge i intervallet 3,5-6 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

For banker med en balance over tre mia. euro er der ifølge Finanstilsynet behov for øget sikkerhed, og de vil derfor få NEP-tillæg, der er højere end for institutter med en balance under tre mia. euro.

Finanstilsynet og branchens egne beregninger viser, at langt de fleste pengeinstitutter vil kunne opfylde kravene ved at lægge kommende års overskud til side. Kun få pengeinstitutter forventes at få behov for at gå på kapitalmarkedet eller reducere deres balance. Pengeinstitutterne får dog mindst fem år frem til tidligst udgangen af 2022 til at leve op til de nye NEP-krav.

Hos brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter glæder direktør Jan Kondrup sig over, at der nu er skabt en afbalanceret model for de mindre og mellemstore pengeinstitutter, der er tilpasset pengeinstitutternes størrelse, forretningsmodel og metode til opgørelse af deres solvens.

»Aftalen betyder, at vores knap 60 medlemmer kan fastholde deres konkurrencekraft, samtidig med at der sikres en øget bremselængde, hvis et pengeinstitut på et senere tidspunkt skulle vise sig at blive udfordret,« siger Jan Kondrup.

Også Finans Danmark fremhæver det positive i, at man er nået frem til en model, hvor de mindre institutter ikke rammes af unødigt høje krav.

»Det har været vigtigt for os at nå frem til en balanceret løsning, hvor kravet tilpasses efter instituttets størrelse, da et højt krav kunne være skadeligt for de mindre institutters mulighed for at bidrage til vækst i lokalsamfundene,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.