Bagmandspolitiet har sigtet ti tidligere Danske Bank-chefer

En kreds af tidligere ledende medarbejdere hos Danske Bank har fået ransaget deres hjem og er blevet sigtet af Bagmandspolitiet som led i myndighedernes efterforskning af hvidvaskskandalen.

Den tidligere Danske Bank-topchef Thomas F. Borgen er en af flere tidligere chefer i landets største bank, der er blevet sigtet af Bagmandspolitiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bagmandspolitiet har sat ind over for en bred kreds af tidligere chefer i Danske Bank. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) har således foretaget ransagninger hjemme hos ti tidligere ledende medarbejdere i Danmarks største bank, herunder den tidligere topchef Thomas Borgen.

Alle ti er ifølge Berlingskes oplysninger også blevet sigtet i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning af den omfattende skandale.

Advokat Søren Bergenser, som bla. er ekspert i økonomisk kriminalitet, forklarer, at det er meget indgribende at få sit hjem ransaget af politiet, som først skal have en dommerkendelse, inden de går i aktion.

»Det er ubehageligt, og det er ikke noget, naboerne kan undgå at følge med i. Politiet prøver at tone det ned og ankommer normalt ikke med blå blink og udrykning, men alligevel,« siger han.

Søren Bergenser vurderer, at bagmandspolitiet formentlig er gået efter at finde private PCer  eller mobiler, som kan indeholde oplysninger, der er interessante for sagen: »Politiet går efter et eller andet elektronisk opbevaringsmiddel. De pågældende har formentlig ikke papirer liggende hjemme,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor det er nødvendigt at skride til så drastiske midler som ransagning, forklarer han:

»Bagmandspolitiet er jo inde i de der store komplekser af store samfundsmæssig betydning, og der er jo også en vis politisk spil omkring hvidvaskskandalen i Danske Bank, så jeg tror, der er et vist pres om, at alting skal vendes og drejes.«

Sigtelserne om overtrædelse af hvidvasklovgivningen har forbindelse til forløbet tilbage fra 2013-2015, hvor mistænkelige pengestrømme for hundredvis af milliarder flød gennem Danske Banks estiske filial. Der er nedlagt navneforbud i sagen, som for nuværende altså efterforskningsmæssigt fokuserer på ti personer, der alle i stærkt varierende grad havde ledende stillinger i banken i denne periode og var involveret i den fodslæbende nedlukning af de problematiske kunder i Estland.

Søren Bergenser understreger, at politiets undersøgelser ikke er ensbetydende med, at der er noget at komme efter:

»Vi har jo f.eks. set i OW Bunker-sagen, at ledelsesmedlemmer blev sigtet, og efter lange afhøringer og gennemgang tusindvis af siders materiale, så gik det ikke videre end sigtelsen.«

»Det ligger i sigtelserne, at de her personer får ret til en advokat og får en retssikkerhed. Det vil være overraskende, hvis alle de personer, der nu er sigtet, bliver tiltalt. Men man rejser sigtelserne for at kunne undersøge alle tænkelig forhold,« siger Søren Bergenser.

Bestyrelsen går fri for nu

Ifølge Berlingskes oplysninger er der ingen nuværende eller tidligere medlemmer af storbankens bestyrelse blandt de sigtede. Dermed har Bagmandspolitiet tilsyneladende hidtil trukket en efterforskningsmæssig linje mellem direktion og bestyrelse.

Thomas F. Borgen forlod i oktober sin stilling som topchef i Danske Bank i kølvandet på den omfattende hvidvaskskandale, som Berlingske har afdækket i mere end to år. Ifølge Danske Banks egen undersøgelse strømmede op mod 1.500 mistænkelige milliarder gennem bankens filial i Estland fra 2007 til 2015.

Statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Bagmandspolitiet ønsker ikke at kommentere Berlingskes oplysninger, men han fortalte i november til Berlingske, at man også efterforskede Danske Banks hvidvasksag med henblik på at gå efter de ansvarlige topfolk i banken.

»Vi efterforsker ud fra to hovedspor: Et, der handler om, hvorvidt banken som juridisk person kan gøres ansvarlig i forhold til et eventuelt bødeansvar. Og et, der handler om, hvorvidt vi kan gøre et strafferetligt ansvar gældende over for enkeltpersoner fra banken,« sagde Morten Niels Jakobsen dengang.

Flere undersøgelser

Strafferetlige eksperter har tidligere over for Berlingske forklaret, at Bagmandspolitiet i forbindelse med forsøget på at rette et strafferetligt ansvar mod enkeltpersoner blandt andet vil kigge på, om der var nogen i ledelsen, der har vidst, at der foregik noget ulovligt og har kigget væk – altså grov uagtsomhed.

Derudover har eventuelle lovovertrædelser har fundet sted, mens en anden end den nuværende, strengere lovgivning gjaldt. Bankfolkene kan derfor efter hvidvaskloven maksimalt idømmes seks måneders fængsel. Der er dog den tilføjelse, at der kan falde domme på helt op til seks års fængsel, hvis straffelovens hæleribestemmelse, der tidligere også omfattede hvidvaskforhold, kommer i spil. I disse tilfælde skal man dog under alle omstændigheder kunne bevise forsæt og ikke blot uagtsomhed.

Det er ikke kun det danske bagmandspoliti, der efterforsker sagen mod Danske Bank. Landets største bank bliver også undersøgt af myndigheder i Estland, Frankrig og USA. Banken er sigtet herhjemme og i Frankrig. I alt har Danske Bank sat ti milliarder kroner af til bøder og negative effekter af hvidvaskskandalen.

Selskab Kurs Ændr. %