Danske Banks tidligere chefjurist er sigtet

Den tidligere øverste chef for Danske Banks juridiske afdeling er blandt de ti sigtede i Bagmandspolitiets efterforskning af storbanken. De tidligere bankfolk har kørt det tunge advokatskyts i stilling.

Flemming Pristed
Den tidligere chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed, ses her under en høring om hvidvask i Landstingssalen. Han er nu sigtet af Bagmandspolitiet i dennes efterforskning af banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Flemming Pristed er blandt de ti sigtede i Bagmandspolitiets efterforskning af Danske Bank. Storbankens tidligere chefjurist bekræfter via sin advokat, Jens Christensen, at han er sigtet i sagen, der i marts førte til ransagninger foretaget af Bagmandspolitiet hos i alt ti tidligere ledende medarbejdere i Danske Bank.

»Jeg kan til orientering oplyse, at hverken jeg eller min klient på nuværende tidspunkt, hvor sagen er under efterforskning, har nogen kommentarer til sigtelsen eller til sagen i øvrigt,« skriver advokat Jens Christensen til Berlingske.

Samtidig bekræfter advokat Arvid Andersen, at også han repræsenterer en tidligere chef i Danske Bank, der er blevet sigtet. Her er der dog navneforbud.

Det er to af Danmarks tungeste forsvarsadvokater, som de to sigtede har valgt. Arvid Andersen er forsvarer for tidligere bankdirektør i den for længst krakkede Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen. Han blev sammen med bankens øvrige ledelse pure frikendt for erstatningskrav på trecifrede millionbeløb.

Jens Christensen undersøgte bl.a. Amagerbankens krak for Erhvervsministeriet. Han og en partner fra advokatfirmaet Koch/Christensen førte sagen mod advokaterne Johan Schlüter og Susanne Fryland, som gav lange fængselsdomme til dem begge – Schlüters dog betinget på grund af alder.

Flemming Pristed var i perioden juni 2013 til november 2018 chefjurist i Danske Bank, og han var en af de gennemgående figurer i hvidvasksagen, som Berlingske har afdækket gennem nu mere end to år.

Selskab Kurs Ændr. %

Tidligere modtaget tilsynskritik

Det var chefjuristen, der helt i begyndelsen udtalte sig på bankens vegne i forbindelse med Berlingskes første afsløringer i sagen. Her beklagede han sagen, men forsikrede, at der var tale om kendte forhold i banken, som for længst var bragt i orden.

Senere trådte Pristed i baggrunden som talsmand, efterhånden som sagen voksede, og chefjuristens egen rolle i sagen blev bragt i stadig mere kritisk lys. Det skete blandt andet, da Finanstilsynet i maj 2018 kom med sin første rapport om sagen, hvor der blev rejst kritik af Flemming Pristeds ageren.

Det fremgår eksempelvis af rapporten, at »lederen af Group Legal« sammen med en håndfuld andre chefer i 2014 tilsyneladende undlod at gøre sig overvejelser om, hvorvidt »banken kunne være forpligtet til at undersøge omfanget af mistænkelige transaktioner eller kundeforhold og foretage indberetninger til myndighederne«.

Desuden fik Pristed kritik af tilsynet for i det hele taget at reagere alt for langsomt på advarslerne dengang. Advarsler, der blandt andet kom fra en intern whistleblower i banken i december 2013.

Chefjuristen var også en helt central figur i banken, mens Finanstilsynet i 2017 og 2018 undersøgte bankledelsens håndtering af skandalen, og hans afdeling stod for en stor del af kontakten til tilsynet undervejs. Et samarbejde, der ifølge tilsynet langt fra var tilfredsstillende, og hvor blandt andre erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) efterfølgende har kritiseret tilsynet for at stole for meget på de oplysninger, der kom fra banken.

Den tidligere chefjurist meldte sin afgang fra Danske Bank få timer efter, at topchef Thomas Borgen blev fritstillet.

»Jeg har taget min andel af bankens større sager de seneste fem år og har vurderet, at det nu er tid til at komme videre med min karriere. Særligt den seneste Estland-sag har været krævende,« sagde han dengang til Berlingske.

Men han må altså i lighed med andre affinde sig med at skulle beskæftige sig med Estland lidt endnu, da han altså i lighed med sin tidligere boss både er blevet sigtet og har fået ransaget sit hjem.

Et vist politisk spil

Advokat Søren Bergenser, som blandt andet er ekspert i økonomisk kriminalitet, forklarer, at det er meget indgribende at få sit hjem ransaget af politiet, som først skal have en dommerkendelse, inden de går i aktion.

»Det er ubehageligt, og det er ikke noget, naboerne kan undgå at følge med i. Politiet prøver at tone det ned og ankommer normalt ikke med blå blink og udrykning, men alligevel,« siger han.

Søren Bergenser vurderer, at bagmandspolitiet formentlig er gået efter at finde private PCer eller mobiler, som kan indeholde oplysninger, der er interessante for sagen:

På spørgsmålet om, hvorfor det er nødvendigt at skride til så drastiske midler som ransagning, forklarer han:

»Bagmandspolitiet er jo inde i de der store komplekser af store samfundsmæssig betydning, og der er også et vist politisk spil omkring hvidvaskskandalen i Danske Bank, så jeg tror, der er et vist pres om, at alting skal vendes og drejes.«

Sigtelserne om overtrædelse af hvidvasklovgivningen har forbindelse til forløbet tilbage fra 2013-2015, hvor mistænkelige pengestrømme for hundredvis af milliarder flød gennem Danske Banks estiske filial. Der er nedlagt navneforbud i sagen, som for nuværende altså efterforskningsmæssigt fokuserer på ti personer, der alle i stærkt varierende grad havde ledende stillinger i banken i denne periode og var involveret i den fodslæbende nedlukning af de problematiske kunder i Estland.

Søren Bergenser understreger, at politiets undersøgelser ikke er ensbetydende med, at der er noget at komme efter:

»Vi har jo f.eks. set i OW Bunker-sagen, at ledelsesmedlemmer blev sigtet, og efter lange afhøringer og gennemgang af tusindvis af siders materiale gik det ikke videre end sigtelsen,« siger han og fortsætter:

»Det ligger i sigtelserne, at de her personer får ret til en advokat og får en retssikkerhed. Det vil være overraskende, hvis alle de personer, der nu er sigtet, bliver tiltalt. Men man rejser sigtelserne for at kunne undersøge alle tænkelige forhold,« siger Søren Bergenser.