Danske Banks chefjurist forlader banken

Endnu en højtprofileret chef forlader Danske Bank i kølvandet på bankens omfattende hvidvasksag. Nu er det chefjurist Flemming Pristed, som forlader banken.

Chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed, forklarer, at bankens seneste Estland-sag har været krævende. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Danske Banks chefjurist siden 2013, Flemming Pristed, er den næste i rækken af topfolk, der forlader banken i kølvandet på den omfattende hvidvasksag.

Det bekræfter Danske Bank over for Berlingske.

»Jeg har taget min andel af bankens større sager de seneste fem år og har vurderet, at det nu er tid til at komme videre med min karriere. Særligt den seneste Estland-sag har været krævende, og det er et naturligt tidspunkt for mig at stoppe, nu hvor banken skifter CEO, og bankens interne undersøgelse om Estland-sagen er blevet offentliggjort,« udtaler Flemming Pristed i en skriftlig kommentar.

Mandag morgen blev adm. direktør Thomas F. Borgen, fritstillet med øjeblikkelig virkning. Også chefen for bankens compliance- og anti-hvidvask-afdeling, Anders Meinert Jørgensen, har forladt banken. Det samme gælder bankdirektør Lars Mørch, der forlod Danske Bank i begyndelsen af april.

Hos Danske Bank tager bestyrelsesformand Ole Andersen den seneste opsigelse til efterretning.

»Som chefjurist har han stået i spidsen for en afgørende styrkelse af det juridiske område på tværs af hele koncernen i de seneste fem år. Der er ingen tvivl om, at det også har været en periode med mange svære sager med stor offentlig fokus, som Flemming har håndteret godt, men som også har været krævende,« udtaler Ole Andersen.

Flemming Pristed forventer at stoppe inden for en til to måneder. Direktionen har nu sat gang i en proces for at finde en ny chefjurist.

»Jeg skal ikke direkte over i et nyt job - men ser frem til nye udfordringer, efter at jeg har holdt lidt ferie,« lyder det fra Flemming Pristed.

​Også direktøren for Danske Banks baltiske forretninger, Ivar Pae, samt Tõnu Vanajuur, chef for business banking i Estland, har forladt banken i kølvandet på sagen, mens Henrik Ramlau-Hansen, bankens tidligere økonomidirektør, måtte trække sig som formand for Finantilsynet.

Rolle i kritisk lys

Hvidvasksagen nåede en foreløbig kulmination onsdag i forrige uge, da Danske Bank fremlagde sin længe ventede egen-undersøgelse af hvidvasksagen. Ved den lejlighed bebudede også Ole Andersen sin afgang på et ikke nærmere fastsat tidspunkt.

Flemming Pristed har været en af de gennemgående figurer i hvidvasksagen, som Berlingske har afdækket i mere end halvandet år.

Det var chefjuristen, der i marts sidste år udtalte sig på bankens vegne i forbindelse med Berlingskes første afsløringer i sagen. Her beklagede han sagen, men forsikrede, at der var tale om kendte forhold i banken, som forlængst var bragt i orden.

Senere trådte Pristed i baggrunden som talsmand, efterhånden som sagen voksede, og chefjuristens egen rolle i sagen blev bragt i stadig mere kritisk lys.

I maj i år udkom Finanstilsynets kritiske rapport om sagen, hvor der blandt andet blev uddelt hug til Pristeds ageren bl.a. i 2014, da man i bankens ledelse blev bekendt med risikoen for hvidvask i Estland.

Det fremgår eksempelvis af tilsynets rapport, at »lederen af Group Legal« sammen med en håndfuld andre chefer i 2014 tilsyneladende undlod at gøre sig overvejelser om, hvorvidt »banken kunne være forpligtet til at undersøge omfanget af mistænkelige transaktioner eller kundeforhold og foretage indberetninger til myndighederne.«

»De havde således ingen dokumenterede overvejelser om, hvordan banken bedst bidrog til at begrænse de følger, som dens medvirken til kunders mulige kriminalitet havde haft,« skrev tilsynet.

Reagerede for langsomt

Desuden fik Pristed kritik af tilsynet for i det hele taget at reagere alt for langsomt på advarslerne dengang. Advarsler, der blandt andet kom fra en intern whistleblower i banken i december 2013.

Tilsynet kritiserede, at Flemming Pristed sammen med bankens hvidvaskansvarlige og bankens finansdirektør, der var den ansvarlige for området i direktionen, ikke iværksatte »tilstrækkelige aktiviteter med hensyn til AML (antihvidvask, red.) i Estland, hverken før eller efter whistleblower-henvendelsen i december 2013.«

Chefjuristen var også en helt central figur i banken, mens Finanstilsynet i 2017 og 2018 undersøgte bankledelsens håndtering af skandalen, og hans afdeling stod for en stor del af kontakten til tilsynet undervejs. Et samarbejde, der ifølge tilsynet langt fra var tilfredsstillende:

»Finanstilsynet har måttet konstatere behov for at spørge ind til de 16 samme emner flere gange for at få fyldestgørende svar og spørge om bankens kendskab til yderligere sager som følge af mangelfuld orientering«, fremgik det af tilsynets rapport, der også konstaterede:

»I enkelte tilfælde har banken ikke givet relevant information, som Finanstilsynet har bedt om.«