Overblik: Her er hovedpunkterne i Danske Banks hvidvask-undersøgelse

Onsdag offentliggør Danske Bank konklusionerne fra sin egen undersøgelse af hvidvaskssagen. Her er seks vigtige ting, du skal vide.

Foto: Asger Ladefoged. Her ses Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen til pressemøde om Danske Banks håndtering af hvidvasksagen. Kort forinden mødet trak topchef Thomas Borgen sig fra posten.
Læs mere
Fold sammen

Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial har udviklet sig eksplosivt siden 2017.

I dag når sagen dens foreløbige kulmination med Danske Banks offentliggørelse af bankens egen undersøgelsen af sagen.

Berlingske har i mere end et år afdækket, hvordan suspekte pengestrømme for milliarder fossede gennem Danske Banks estiske filial, samt at bankens ledelse har modtaget flere advarsler.

Her er seks vigtige ting, du skal vide:

1
Thomas Borgen forlader posten

Siden 2013 har Thomas Borgen været topchef for Danske Bank, men han har onsdag forladt posten som en direkte konsekvens af sagen om hvidvask i bankens estiske afdeling, som Thomas Borgen tidligere har haft direkte ansvar for.

»Det er åbenlyst, at Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar i sagen om mulig hvidvask i Estland. Det beklager jeg dybt. Selvom den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder,« sagde Thomas Borgen i selskabsmeddelelse fra Danske Bank onsdag morgen.

Seneste har Berlingske afdækket, at Thomas Borgen allerede i 2014 modtog advarsler om mulig hvidvask.

2
Undersøgelse frikender topledelsen

Et ukendt antal tidligere og nuværende medarbejdere i Danske Bank, både i filialen i Estland og på koncernniveau, har ikke levet op til deres juridiske forpligtelser, fremgår det af Danske Banks længe ventede rapport.

Men undersøgelsen konkluderer dog, at hverken bestyrelsen, bestyrelsesformanden eller den administrerende direktør har misligholdt deres juridiske forpligtelser over for banken. Mens topledelsen går fri for ansvar, får hvidvask-skandalen altså konsekvenser længere nede i rækkerne.

Tilbage i april fik sagen konsekvenser for Lars Mørch, medlem af direktionen i Danske Bank blandt andet med ansvar for den baltiske forretning, da han forlod banken.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet, fortsat er i gang med at efterforske sagen.

3
Kender ikke omfanget af hvidvask

På trods af at Danske Bank har brugt 200 mio. kr. på at undersøge sagen, kender banken ikke til omfanget af mulig hvidvask i den estiske filial. På den baggrund har bestyrelsen besluttet at donere et estimeret beløb på 1,5 mia. kr. til en uafhængig fond med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland. Donationen på 1,5 mia. kr. vil blive udgiftsført i tredje kvartal 2018.

Onsdag formiddag kan erhvervsmediet Finans dog fortælle, at der er tale om »formodet hvidvask for mindst 100 mia. euro - altså 745 mia. kr.«

4
Fejl på fejl

Der er gennem en årrække blevet begået en lang række dybt alvorlige fejl og mangler i Danske Banks håndtering af hvidvask i bankens estiske filial, konkluderer rapporten.

»Det er skuffende og uacceptabelt, og vi beklager over for alle vores interessenter – ikke mindst vores kunder, investorer, medarbejdere og samfundet generelt. Vi anerkender, at vi har en opgave i at genvinde deres tillid,« siger Ole Andersen, bestyrelsesformand i Danske Bank.

Det fastlås, at der har været en række alvorlige mangler i bankens styring og kontrolsystemer, der gjorde det »muligt at misbruge Danske Banks filial i Estland til mistænkelige transaktioner«. Det fastlås endvidere, at kun en del af de mistænkelige kunder og transaktioner er blevet indberettet til myndighederne, som de skulle have været. Og det fastslås, at der har været »ledelsessvigt i flere koncernfunktioner«.

Desuden lyder det, at man på »koncernniveau« var for længe om at forstå problemerne og rette op på manglerne«.

5
Tidlige advarsler om kriminalitet i »sin rene form«

Allerede da Danske Bank overtog den finske bank Sampo Bank i 2007, var der reel mulighed for at fastslå, at den såkaldte non-resident portefølje (kunder uden for Estland, red.) indebar mistænkelig aktivitet, som ikke var blevet opdaget ved foretagelse af hvidvaskforebyggende procedurer i Sampo Bank i Estland. Sådan lyder det i Danske Banks egen undersøgelse.

I 2007 udsendte det estiske finanstilsyn desuden en kritisk inspektionsrapport. Og endnu mere interessant er det, at på »omkring samme tidspunkt modtog Danske Bank på koncernniveau konkret information fra den russiske centralbank via Finanstilsynet«

I informationen til koncernen fremgik det, at der kunne være tale om mulig skatte- og toldunddragelse samt mulig »kriminel aktivitet i sin rene form herunder hvidvaskning af penge« anslåt til »milliarder rubler hver måned«.

»Danske Bank forpassede imidlertid denne første klare mulighed,« konstateres det i undersøgelsen.

6
Mulig kriminalitet og politianmeldelser

I Danske Banks undersøgelse fremgår det, at både tidligere og nuværende medarbejdere i den estiske filial er blevet undersøgt i forbindelse med sagen.

Der står, at »undersøgelsen har fundet, at 42 medarbejdere og agenter har været involveret i mistænkelig aktivitet«. Med agenter menes personer, som modtog kommission for at formidle kunder til filialen.

Forholdene er indberettet til den estiske hvidvaskmyndighed, mens otte tidligere ansatte i afdelingen er blevet anmeldt til estisk politi med henblik på at få klarhed over sagen.

»Det forhold, at der er indgivet rapporter om mistænkelig aktivitet og politianmeldelser, giver ikke grundlag for med rimelig grad af sikkerhed at konkludere, i hvilket omfang kriminel aktivitet i form af intern medvirken rent faktisk har fundet sted,« lyder det i rapporten.