Thomas Borgen har fået ransaget sit hjem: Detroniseret Danske Bank-boss sigtet af Bagmandspolitiet

Bagmandspolitiet har ransaget den tidligere Danske Banks-topchefs private hjem, skriver Børsen. Advokat bekræfter, at Thomas Borgen er blevet sigtet.

Thomas Borgen, tidligere topchef i Danske Bank, har fået ransaget sit hjem af politiet og er blevet sigtet i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Danske Banks forhenværende topchef Thomas Borgen er blevet sigtet i sagen om hvidvask i bankens estiske filial.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, oplyser til erhvervsmediet, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet, har rangsaget Thomas Borgens hus den 12. marts.

»Og jeg kan også bekræfte, at de har valgt at sigte Thomas Borgen som led i deres efterforskning af sagen,« siger Peter Schradieck til Børsen.

Mindst to tidligere chefer fra Danske Bank skulle ifølge Børsens oplysninger være blevet sigtet i samme sag om overtrædelse af hvidvasklovgivningen.

Ansvarlige i kikkerten

Statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Bagmandspolitiet fortalte i november til Berlingske, at det efterforskede Danske Banks hvidvasksag med henblik på at gå efter de ansvarlige topfolk i banken.

»Vi efterforsker ud fra to hovedspor: Et, der handler om, hvorvidt banken som juridisk person kan gøres ansvarlig i forhold til et eventuelt bødeansvar. Og et, der handler om, hvorvidt vi kan gøre et strafferetligt ansvar gældende over for enkeltpersoner fra banken,« sagde Morten Niels Jakobsen.

Med sigtelserne af de tidligere Danske Bank-chefer er det nu op til Bagmandspolitiet at vurdere, om nogen fra ledelsen vidste, at der foregik ulovligheder, og om de handlede groft uagsomt ved at sætte kikkerten for det blinde øje.

Selv om politikerne på Christiansborg flere gange har strammet grebet om bankerne, må Bagmandspolitiet forholde sig til den lovgivning, der gjaldt dengang, da handlingen fandt sted.

Flere strafferetlige eksperter har tidligere over for Berlingske forklaret, at bankcheferne efter hvidvaskloven maksimalt kan idømmes seks måneders fængsel. Dog kan der falde domme på op til seks års fængsel, hvis straffelovens hæleribestemmelse, der tidligere også omfattede hvidvaskforhold, kommer i spil. Den sidstnævnte straf kræver bevis for fortsætlige handlinger og ikke blot uagtsomhed.

Det bliver dog vel modtaget på Christiansborg, at myndighedernes efterforskning af den enorme finansskandale skrider fremad.

»Vi skal kunne stole på, at systemet også fanger de store fisk. Folk har været frustreret over at se historiens største hvidvaskskandale for flere hundrede milliarder ikke få umiddelbare konsekvenser. Derfor er det godt, at sagen bliver undersøgt til bunds,« siger SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Selskab Kurs Ændr. %

Farvel til Borgen

Thomas F. Borgen forlod i oktober sin stilling som topchef i Danske Bank i kølvandet på den omfattende hvidvaskskandale, som Berlingske har afdækket i mere end to år. Ifølge Danske Banks egen undersøgelse strømmede op mod 1.500 mistænkelige milliarder gennem bankens filial i Estland fra 2007 til 2015.

»Det er åbenlyst, at Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar i sagen om mulig hvidvask i Estland. Det beklager jeg dybt. Selv om den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder,« lød det fra Thomas F. Borgen, da banken offentliggjorde sin interne undersøgelse af hvidvask.

Siden 1. oktober 2018 har Jesper Nielsen været midlertidig direktør i Danske Bank, og banken har endnu ikke formået at finde en permanent afløser for Thomas Borgen.

Hvidvasksag sætter sine spor

Danske Bank bliver i øjeblikket undersøgt af myndigheder i Danmark, Estland, Frankrig og USA. Banken er sigtet herhjemme og i Frankrig. I alt har Danske Bank sat ti milliarder kroner af til bøder og negative effekter af hvidvask-skandalen.

At sagen om hvidvask for milliarder har haft konsekvenser for Danmars største bank, fremgik det af bankens seneste regnskab, der blev offentliggjort 1. februar. I årets første kvartal dykkede Danske Banks overskud med 39 procent sammenlignet med året før. Det skyldtes bl.a., at banken har foretaget betydelige investeringer i en række tiltag, der skal bekæmpe hvidvask.

»Estlandsagen kræver stadig betydelig ledelsesfokus, herunder arbejdet med de igangværende undersøgelser og at genoprette den tillid, vi har tabt,« lød det fra Jesper Nielsen, der konkluderede, at Danske Bank finansielt fik en svær start på 2019.

I årets første kvartal forlod 8.500 NemKonto-kunder Danske Bank, hvilket svarer til 0,6 pct. af bankens NemKonto-kundebase i Danmark. Banken har dermed mistet 18.400 NemKonto-kunder i Danmark på et halvt år.