Bagmandspolitiet går efter Danske Bank-chefer i hvidvasksag

Den mulige straffesag mod Danske Bank i hvidvasksagen retter sig ikke kun mod muligheden for en bødestraf til banken. Bagmandspolitiet efterforsker også sagen med henblik på at gå efter de ansvarlige topfolk i banken.

Statsadvokat og chef for Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen fortæller, at myndighederne ikke blot undersøger mulighederne for at gå efter Danske Bank som selskab i hvidvasksagen, men også forfølger mulighederne for at straffe enkelte personer i banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Bagmandspolitiets efterforskning af en af historiens største hvidvasksager sigter ikke kun mod at kunne give Danske Bank en mulig kæmpebøde. Politiet undersøger også muligheden for at gå direkte efter de ansvarlige, nu forhenværende topfolk i landets største bank.

Det siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Bagmandspolitiet – der officielt hedder Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

»Vi efterforsker ud fra to hovedspor: Et, der handler om, hvorvidt banken som juridisk person kan gøres ansvarlig i forhold til et eventuelt bødeansvar. Og et, der handler om, hvorvidt vi kan gøre et strafferetligt ansvar gældende over for enkeltpersoner fra banken,« siger Morten Niels Jakobsen.

Topfolk på stribe er væk

Ifølge hvidvaskeksperten Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør i Revisorjura.dk, vil Danske Bank-sagens proportioner og usædvanlige karakter ganske naturligt medføre et behov fra myndighedernes side for at undersøge alt.

»Man skal ganske enkelt have vendt hver en sten. Derfor giver det her skridt også god mening. Det vil være naturligt, at man vil kigge på ledelsen i Danmark, men enhver i banken, der har haft noget forsætligt med sagen at gøre, kan komme i søgelyset,« siger han.

En lang række involverede topfolk fra Danske Bank har allerede forladt banken. Både topchef Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen er fortid i Danske Bank, og i alt har 11 chefer og direktører med ansvar for skandalen forladt banken. Samtidig er en række tidligere Danske Bank-ansatte blevet meldt til politiet i Estland.

I august offentliggjorde Bagmandspolitiet, at man havde startet en efterforskning af hvidvasksagen i Danske Bank. Det er uklart, hvor langt efterforskningen er endnu, men et nyligt folketingssvar giver et fingerpeg:

»Det er centralt for en efterforskning af denne karakter, at den efterforskende myndighed har alt relevant materiale til rådighed. SØIK har bl.a. i den forbindelse fra Finanstilsynet indhentet det materiale, der ligger til grund for tilsynets afgørelse af 3. maj 2018, samt det materiale, som Danske Bank har udleveret til Finanstilsynet i forbindelse med Danske Banks advokatredegørelse,« fremgår det af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Enhedslistens økonomi- og erhvervsordfører, Pelle Dragsted.

Læner sig ikke tilbage

Det fremstår, som om det skriftlige materiale i efterforskningen – indtil videre – udelukkende er baseret på det materiale, som Danske Bank selv har valgt at udlevere til Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets undersøgelse af sagen samt Danske Banks egen advokatundersøgelse.

Men det afviser statsadvokat Morten Niels Jakobsen:

»Det er en forkert opfattelse. Ja, der er elementer af ting, som tilsynet har indhentet, og som indgår i vores efterforskning. Der er elementer, som også kommer andre steder fra. Vi læner os naturligvis ikke bare tilbage og kigger på det materiale, som Danske Bank har udleveret. Vi vil selvfølgelig have relevant materiale til rådighed, når vi skal træffe en beslutning i denne sag.«

Hvordan sikrer I, at I har alt relevant materiale til rådighed?

»Vi har forskellige måder som politi at få adgang til oplysninger. I denne sag har vi blandt andet oprettet et fælles efterforskningshold med vores estiske kolleger. Men jeg kan ikke gå i detaljer i forhold til konkrete skridt i efterforskningen. Men når vi på et tidspunkt skal træffe en beslutning i denne sag, kan jeg garantere, at det kommer til at ske på et meget bredt fundament og et endog overordentligt forsvarligt grundlag,« siger Morten Niels Jakobsen.

Selskab Kurs Ændr. %

Professor: Nødvendig afklaring

Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at juraen på mange måder ikke adskiller sig på de to områder, hvad enten man skal holde en juridisk person, altså virksomheden, eller en fysisk person ansvarlig. Langt hen ad vejen er det de samme betingelser, men det kan i nogle tilfælde være lettere at straffe virksomheden end den enkelte direktør eller medarbejder.

»Det mest sandsynlige scenario er, at man kan og vil gå efter at placere et strafferetligt ansvar hos den juridiske person, altså banken, men jeg vil ikke udelukke, at der kan være et ansvar hos fysiske personer i banken. Det er SØIK nødt til at få afklaret.«

Han forklarer, at det dog kan være vanskeligere at bevise, at den fysiske person har handlet strafbart – forstået på den måde, at der er noget at bebrejde den enkelte person. Derudover påpeger han, at myndighederne godt kan straffe virksomheden, selv om man ikke kan sige, hvem af enkeltpersonerne i virksomheden, der har gjort noget forkert.

I princippet vil myndighederne ifølge Thomas Elholm gå efter at placere et ansvar, hvor end det kan placeres i organisationen.

»Men ledelsens ansvar kan være anderledes end de underordnedes. Der kan eksempelvis være et ansvar for undladelse – altså at man har undladt at foretage sig det, man skulle. Men det må afhænge af de paragraffer, som myndighederne eventuelt vil rejse deres sag ud fra,« siger professoren.

Enormt arbejde foran statsadvokaten

Uanset hvad er det et særdeles omfattende arbejde, som SØIK har været og skal i gang med.

»Det er en kæmpe stak af oplysninger over mange år. Det er et meget stort arbejde at få linket de forskellige oplysninger til de rigtige personer – især hvis man skal forsøge at gøre enkeltpersoner ansvarlige,« konstaterer Thomas Elholm.

Strafferetlige eksperter har tidligere over for Berlingske forklaret, at hvis der skal rettes et strafferetligt ansvar mod enkeltpersoner, vil det være ledelsen, man går efter, fra Bagmandspolitiets side. Her vil man blandt andet kigge på, om der var nogen i ledelsen, der har vidst, at der foregik noget ulovligt og har kigget væk – altså grov uagtsomhed.

Bagmandspolitiet må derudover forholde sig til det faktum, at eventuelle lovovertrædelser har fundet sted, mens en anden end den nuværende lovgivning gjaldt. Derfor kan enkeltpersoner i ledelsen hos Danske Bank højest dømmes efter en ældre lovgivning. De skærpelser, der er blevet foretaget sidste år og i år, kan således ikke anvendes.

Det betyder, at bankfolkene efter hvidvaskloven maksimalt kan idømmes seks måneders fængsel. Der er dog den tilføjelse, at der kan falde domme på helt op til seks års fængsel, hvis straffelovens hæleribestemmelse, der tidligere også omfattede hvidvaskforhold, kommer i spil. I disse tilfælde skal man dog under alle omstændigheder kunne bevise forsæt og ikke blot uagtsomhed.