PSN snart oppe at køre igen

Efter hackerangreb og længerevarende nede-periode er Sony nu klar med dato for, hvornår systemet er oppe at køre igen.

Playstations netværk har været nede i et par uger, men forventes at være oppe at køre igen 31. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM KYUNG-HOON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PlayStation Network skulle egentlig have gjort comeback efter hackerangrebet i forrige uge, men det skete alligevel ikke. I stedet understregede Sony, at man arbejder på at gøre systemet sikkert før relancering. Nu har man tilmed sat en dato på, hvornår PSN kommer tilbage, og det bliver 31. maj. Hvis det passer, kommer den totale nede-periode til at have varet over seks uger. Det melder GameSpot. Læs også: Sony peger på mystisk hackernetværk Hackere har i alt ramt over 100 millioner brugerkonti både hos PSN og Sony Online Entertainment. Det er bekræftet, at personlig information er kommet på afveje, og man har fortsat endnu ikke afvist, at kreditkortoplysninger skulle være havnet i de forkerte hænder. Norske banker har indtil videre afkræftet at have fået meldinger om kortsvindel. Læs også: Hackerangreb mod Sony var vådt krudt Ingen har officielt taget skylden for angrebet, imens sagen fortsat efterforskes af blandt andre FBI og Homeland Security i USA. Sony har tidligere lovet gratis spil og 30 dages gratis PlayStation Plus som et slags plaster på såret til deres mange kunder. Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag! Denne artikel stammer fra Berlingske Media's norske søstersite, Gamer.no
Oversat af Stina Resting