Klimaforandringer truer Grønlands skatkammer

Nationalmuseerne i Danmark og Grønland har igangsat projekter, som skal være med til at udpege og redde de områder der er truet af klimaændringer. Områderne har nemlig arkæologisk interesse, og skatte er endnu ikke udgravet derfra.

Arkivfoto: Jørgen Kristensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hårnåle og redskaber af træ og knogler fra de første mennesker i Grønland risikerer i fremtiden at blive ædt op af havet, ødelagt af svampe eller gennemboret af rødderne fra pilekrat, blandt andet fordi gennemsnitstemperaturen er steget to til tre grader.

For at sikre de mange arkæologiske fund, der endnu ikke er blevet udgravet, har nationalmuseerne i Danmark og Grønland taget initiativ til et nyt projekt, som blandt andet skal ende ud i et interaktivt kort, der giver overblik over, hvilke steder der er mest truet af klimaændringerne i fremtiden. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se et galleri af de truede områder.

»For bedst muligt at kunne varetage de mere end 6.000 arkæologiske sites i Grønland er det vigtigt at kortlægge truslerne og udpege de steder, hvor det står værst til. Det endelig mål er et værktøj, som kan give en idé om, hvor der skal sættes ind først,« siger Jørgen Hollesen, der er seniorforsker i geografi hos det danske Nationalmuseum

Læs også på Videnskab.dk: Overraskede forskere: Kæmpe del af Indlandsisen er sat i bevægelse

Det er blandt andet de mange køkkenmøddinger fra de tidlige grønlandske folk, som forskere, arkæologer og Grønlands Nationalmuseum er interesserede i at bevare, fordi de giver en indsigt i, hvordan levevilkårene har været gennem flere årtusinder.

»Formålet med projektet er at finde ud af, hvilke trusler der er tilstede. I de her nordlige dele af Grønland er vi for eksempel endnu ikke stødt på trænedbrydende svampe. Svampene findes formentlig i de sydlige områder, og spørgsmålet er, om de gradvist vil rykke længere nordpå i trit med klimaændringerne. Dette er bare en af de trusler, som skal vurderes,« siger Henning Matthiesen, der er seniorforsker ved det danske Nationalmuseum.

Læs også på Videnskab.dk: Grønland er langt fra et offer for klimaforandringer

For at finde ud af, hvilke forhold, der er de farligste for de oldgamle arkæologiske skatte, har forskerne taget prøver fra flere køkkenmøddinger i Grønland, for derefter at måle iltforbruget på de forskellige fund.

»Vi ser på iltforbruget hos et stykke træ for eksempel. Det er sådan, at når bakterier og svampe nedbryder træ, så bruger de ilt, og hvis vi kan måle, hvor hurtigt ilten forsvinder, så har vi et mål for, hvor hurtigt træet forsvinder,« siger Henning Matthiesen.

Meningen med iltmålingerne er, at forskerne vil have et overblik over, hvordan for eksempel træ, knogler og metal nedbrydes under forskellige temperaturer og vandindhold.

De mange målinger vil senere blive lagt ind i et Geografisk Informationssystem og kombineret med kort over fremtidige jordtemperaturer, vandindhold, plantedække samt risiko for kysterosion. På den måde vil forskere i fremtiden kunne trykke sig ind på bestemte områder i det interaktive kort og se, hvilke trusler der er de værste, de enkelte steder.

Læs også på Videnskab.dk: Fortidens isbjerge har flået havbunden op

Ifølge Jørgen Hollesen og Henning Matthiesen har Grønland hårdt brug for et værktøj til at få et bedre overblik over, hvor de arkæologiske områder er, og hvordan deres tilstand er. Der er allerede oprettet en database, hvor der er informationer om nogle af områderne, men det er ikke sat i system.

Jørgen Hollesen tilføjer, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved klimaændringerne.

»Det er ikke et spørgsmål, om hvorvidt der er klimaændringer eller ej. For konsekvenserne ses tydeligt allerede nu - og derfor er der brug for handling nu,« slutter Jørgen Hollesen.