Skal vi lukke Kattegat med en 100 km lang dæmning?

Vitale dele af vores nation er fysisk truet, og som ansvarlige mennesker bør vi i dag gøre os kraftige overvejelser om, hvordan vi vil beskytte fremtidens danskere mod et voksende hav.

Efter stormen Bodil i december 2013 mistede flere hundrede familier omkring Roskilde Fjord deres hjem, da fjordvandet steg med omkring to meter og væltede langt ind i landet. Her er Frederikssund oversvømmet. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan du forestille dig en dæmning, der rækker fra Hirtshals til Kristiansand i det sydligste Norge? Eller fra Frederikshavn til Göteborg?

En 120 km lang barriere tværs over Skagerrak. Eller en knap 100 km lang dæmning med sluser hen over det nordlige Kattegat.

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder på Danmarks Klimacenter, tænkes science fiction-agtige tanker som disse nu højt i nordiske klimaforskerkredse. Og de materialiserer sig af to årsager: Danmarks lange og lave kystegne. Samt risiko for betydeligt højere havstigninger, end man ellers har gået og regnet med.

Det første er indlysende. Danmarks kyster har en længde på over 7.000 kilometer, og langt det meste befinder sig øst for den ret tyndtbefolkede jyske vestkyst. Det vil sige nær de indenlandske farvande, hvor også alle nationens større byer, minus Esbjerg, befinder sig.

Men så er der den anden årsag. I de senere år har man i Danmark kalkuleret med en havvandsstigning i dette århundrede på omkring en halv meter. Med en nedre grænse på 34 cm og en øvre på op mod en meter.

Men nu har forskere tilknyttet bl.a. Niels Bohr Institutet foretaget nye beregninger, og de viser, at det ligger inden for mulighedernes grænse, at vandet omkring Danmarks to største byer, Aarhus og København, vil stige med hele 1,60 meter inden år 2100. Altså så højt som til skuldrene af en granvoksen mand.

Prøv at tænke på stormen Bodil i december 2013. Omkring Roskilde Fjord mistede flere hundrede familier deres hjem, da fjordvandet steg med omkring to meter og væltede langt ind i landet. På adskillige sjællandske kyststationer, herunder Roskilde, Hornbæk og København målte man den højeste vandstand, der nogensinde er officielt målt. I hovedstaden var vandet i Øresund bare få centimeter fra at strømme ind over tæt beboede områder nær havn og kyst.

Læg 1,60 meter til, og vi vil få den totale katastrofe. Titusindvis af boliger, virksomheder, institutioner og kilometervis af veje, jernbaner og anden infrastruktur vil blive oversvømmet til umådelig skade for nationaløkonomien.

Der er ca. 120 km fra Hirtshals til Kristianssand.

1,60 meter højere havvand end i dag er ikke et niveau, som vi i Danmark kalkulerer med, når vi taler klimatilpasning og kystsikring. Her er det snarere 60 eller 80 cm, som kystkommunerne satser på.

Og sats er det helt rigtige ord. For reelt aner ingen, om havet omkring Danmark vil stige med 40, 80 eller 160 cm i de kommende otte årtier. Forskerne understreger nemlig, at det ikke er mere usandsynligt (eller sandsynligt), at havet vil stige med halvanden meter end »kun« med en halv.

For vi ved på ingen måde præcist, hvor meget is der vil smelte i Grønland og Antarktis i fremtiden. Vi ved bare, at store mængder uundgåeligt vil smelte. Og at isen vil fortsætte med at gøre det ind i det 22. og formentlig også 23. og 24. århundrede. Hvis havet er steget med halvanden meter i år 2100, må vi regne med, at det kan være steget til mere end det dobbelte i år 2200. Ja, måske ligefrem til det tredobbelte. Danmark og næsten alle andre kystnationer får kamp til stregen af havet.

Fastlandsisen nær Nord- og Sydpolen holder ikke op med at smelte, selv om det nærmest mod alle odds skulle lykkes for mennesker at stabilisere det globale termometer og holde temperaturstigningen på under to grader i forhold til niveauet ved industrialderens begyndelse.

I kraft af den overvejende menneskeskabte temperaturstigning er dynamiske og i vidt omfang ustoppelige smelteprocesser blevet sat i gang. Sidste år viste et forskningsresultat fra NASA således, at en større del af den vestantarktiske ismasse har indledt en smelteproces, der er uafvendelig. Og som alene vil bidrage med 1,2 meter til den globale havvandsstigning.

Det er forbavsende, så lidt diskussionen om global opvarmning – og dens konsekvenser for Danmark – har fyldt i den netop overståede valgkamp. Og med det relativt klimaskeptiske Dansk Folkeparti i en helt afgørende landspolitisk rolle kommer den næppe heller til at fylde meget på den beslutningsdygtige side af Folketinget i de nærmeste år.

Ikke desto mindre er vitale dele vores nation fysisk truet, og som ansvarlige mennesker bør vi i dag gøre os kraftige overvejelser om, hvordan vi vil beskytte fremtidens danskere mod et voksende hav. Det behøver naturligvis ikke at være i form af nok urealistiske megabarrierer over et vidtstrakt og dybt hav. Men storskalaløsninger er næppe til at komme uden om. Heller ikke i nutidens politiske planlægning.

(Afstande mellem Hirthals og Kristianssand samt Frederikshavn og Göteborg rettet. Red.)