Klimaændringer kan fjerne torsk fra menukortet

En af torskens vigtigste næringskilder, silden, er truet af klimaforandringer, men vi ved utroligt lidt om, hvad det kommer til at betyde. Det vil en dansk forsker nu udregne.

Forskningsprojektet er sat til at vare halvandet år, og ved afslutningen på projektet vil Mikael van Deurs vide, om torskenes årlige ædegilde har betydning for hele deres udvikling eller ej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsk i Øresund får deres føde i forskellige indpakninger. De spiser eksempelvis de evigt tilgængelige krabber, der kravler rundt på havbunden året rundt. Krabberne er vel havets svar på riskiks eller knækbrød – man overlever, men det bliver lidt kedeligt i længden.

Derfor er det også godt, at torskene har sildene. Én gang om året forvandler de torskenes diæt til et festmåltid af fed fisk ad libitum. Hvis krabberne er havets riskiks, er sildene en ’all-you-can-eat’-buffet af T-bone-steaks med kartofler og smørsovs. Der er basis for at få lidt sul på sidebenene.

Dette festmåltid er dog truet af blandt andet klimaforandringer, og hvad kommer det til at betyde for torskene? Det skal en dansk forsker nu lave en matematisk model, der kan beregne, skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvordan man laver sådan en.

»Det er vigtigt at kunne finde ud af, hvad der sker med torsk og andre af vores spisefisk i fremtiden, hvis én af deres primære kilder til føde pludselig forsvinder på grund af overfiskeri eller kommer tidligere eller senere på året på grund af klimaforandringer. I værste fald kan det jo komme til at betyde, at vi slet ikke kan få eksempelvis torsk i fremtiden,« fortæller ph.d. Mikael van Deurs, der skal lave sin forskning i effekten af ædegilder på torskens udvikling som postdoc ved Lund Universitet.

Forskningen, der også kan bruges til at forstå andre økosystemer med lignende ædegilder, er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Læs også hos Videnskab.dk: Er det sundt at spise fisk fra dåse?

Mikael van Deurs forskning er delt op i en praktisk del og en teoretisk del. I begge dele bruger han torsken som repræsentant for andre arter og økosystemer, hvor kortvarige ædegilder også spiller en stor rolle.

Den teoretiske del består i at udvikle en model over torskens livshistorie. Det vil sige en model, der tager forskellige begivenheder i torskens liv i betragtning og derefter udregner, hvad der så kommer til at ske bagefter.

Eksempelvis kan Mikael van Deurs fjerne det årlige ædegilde i fed sild og derefter se, hvad der så efterfølgende kommer til at ske i torskens liv.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad drikker fisk?

»Jeg kan jo ikke så godt fjerne alle sild i Øresund, så modeller er den eneste mulighed for at beregne, hvad der kommer til at ske,« siger Mikael van Deurs.

Mikael van Deurs har allerede en idé.

»Jeg forestiller mig, at det ville gå ud over torskenes reproduktion. Efter ædegildet har de deres gydesæson, og hvis torskene ikke har fået den fornødne fede fisk, kan man forestille sig, at de ikke vil have energi til gydning. Det er også muligt, at torskene ville blive mindre, da de måske vil investere mindre i vækst for at bruge alle deres ressourcer i reproduktion. Det spørgsmål vil modellen kunne svare på,« forklarer Mikael van Deurs.

Læs også hos Videnskab.dk: Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?