I begyndelsen var klikket

Måske talte fortidsmennesker, som afrikanske buskmænd gør i dag. Det mener forskere, der finder belæg for deres påstand i genetiske undersøgelser. Andre forskere er dog dybt uenige.

Amerikanske forskere prøver med en kontroversiel teori at forklare, hvordan de allerførste moderne mennesker talte, da de for alvor begyndte at sætte ord på deres tanker for mange tusinde år siden.

Forskerne mener, at de har fundet svaret på det store spørgsmål blandt oprindelige befolkninger i sydafrikanske lande som Namibia og Botswana, der taler såkaldt kliksprog.

Der er måske kun omkring 120.000 talere af kliksprog tilbage. Deres sprog kan meget vel være måden, der blev talt, da moderne mennesker for omkring 50.000 år siden begyndte at få så meget styr på taleorganer og tanker, at de skiftede grynt ud med ord.

Forskerne ved allerede, at de første moderne mennesker opstod et sted i Afrika for senere at sprede sig til resten af verden. På den baggrund kalder en af forskerne bag den nye teori, Alec Knight fra Stanford University, det rimeligt at antage, at kliksprog er alle sprogs moder.

»Det virker sandsynligt, at den population, der er de oprindelige forfædre til alle levende mennesker, levede på savannen og talte kliksprog,« siger han i tidsskriftet Science.

Kliksprog er en lang række forskellige sprog kendtegnet ved nogle særlige klikkende lyde, der dybest set er konsonanter, der bliver udtrykt meget kraftigt. Nogle af dem bliver udtalt på samme måde, som når Onkel Joakim i et Anders And-blad misbilligende siger »tsk, tsk« om sin næbbede nevø.

Lyden af tørt græs
Forskerne er usikre på, hvorfor kliklydene overhovedet blev taget i brug, men de kan have været en fordel i forbindelse med jagt.

Alec Knight mener, at klik virker mindre larmende i bushen end ord, fordi de minder om lyden af tørt græs, der bevæger sig i vinden. Derfor skræmmer de ikke vilde dyr så meget.

Da flere af de kliktalende befolkninger stadig lever som jæger i bushens tørre græs, har de beholdt klikordene, mener forskerne.

De har fundet belæg for deres teori i genetiske undersøgelser fra forskellige kliktalende grupper. Den ene i Tanzania og de andre i det sydlige Afrika.

DNA-undersøgelserne viser, at de tanzanianske kliktalere kaldet hadzabere ikke er tæt beslægtede med de andre. Men da de alle taler kliksprog, må de stamme fra de samme kliktalende forfædre. Disse forfædre levede ifølge forskerne i hvert fald et halvt hundredtusinde år siden, eftersom de første hadzabere valgte at forlade de andre kliktalere i det sydlige Afrika for omkring 50.000 år siden.

Spekulativ
Teorien om, at de første moderne mennesker benyttede kliklyde, bliver modtaget med blandede følelser i den videnskabelige verden. Nogle mener ligefrem, at den er tæt på at være volapyk. Ifølge kritikerne er den alt for spekulativ, eftersom det kun er muligt med sikkerhed at rekonstruere sprog cirka 10.000 år tilbage i tiden.

Det forklarer sprogforsker Søren Wichmann, der deler sin tid mellem Københavns Universitet og det tyske Max Planck Instituts afdeling for evolutionær antropologi.

Personligt tvivler han på teorien, der efter hans mening bekræfter det billede, som mange gerne vil skabe af såkaldte primitive eller oprindelige folk.

»Teorien passer godt ind i forestillingen om, at khoisan-folk (det er blandt dem, kliksprog bliver talt, red.) i en eller anden forstand er tættere på oprindelsen. Det er en måde at gøre khoisan til noget ganske særligt,« siger han.

»Jeg tror faktisk, at ønsket om at gøre khoisan til noget specielt skinner igennem i teorien,« siger Søren Wichmann, der dog ikke har et alternativt bud på, hvordan fortidsmenneskerne så kommunikerede.

Han undrer sig også over påstanden om, at kliksprog er fordelagtige under jagt, fordi de lyder som græsset i vinden.

»Jeg synes, kliklyde virker meget larmende,« mener han.

Hurtig udvikling
Mens han har problemer med teorien om, at der blev talt kliksprog for omkring 50.000 år siden, så har han ikke problemer med antagelsen om, at det første mere avancerede sprog kan være opstået dengang i Afrika.

»Antagelsen om, at sprog er opstået i Afrika og derefter har spredt sig er rimelig. Efter det er opstået, har det sikkert spredt sig lynhurtigt. Mennesker har taget det til sig, som de tager ny teknologi til sig,« siger han.

Siden da er det gået slag i slag. Sprog er født, sprog er gået tabt, og i dag er der omkring 6.000 klart forskellige sprog i verden. Ifølge Søren Wichmann er det i øvrigt lidt overraskende, at der ikke tales flere sprog.

»Sprog udvikles ret hurtigt. Hvis man sammenligner dansk og engelsk, er de temmelig forskellige. Det var de ikke for 1.000 år siden. Der skal altså ikke mere end 1.000 år til, før to sprog ikke ligner hinanden længere,« siger han:

»Når det går så hurtigt, kan man godt undre sig over, at der ikke er flere sprog. Det skyldes, at kun ganske få sprog er isolerede. De kommer hele tiden i kontakt med andre sprog, der påvirker og smitter af på hinanden.«