Hasta la AltaVista!

Yahoo lukker internetpioner som led i giganternes sommerrengøring, som netop har kostet Google Reader livet.

I dag kender de færreste søgetjenesten AltaVista. I de tidlige internetdage var det søgemaskine nummer 1. Den findes - i seks dage mere - også på dansk. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stykke internethistorie forsvinder, når amerikanske Yahoo om en uge lukker en af de allerførste og meget populære søgemaskiner, AltaVista.

AltaVista var en af de første søgemaskiner, som ordnede store mængder af indhold på Internet på en letoverskuelig måde. Det var længe, før Google kom til i 1998. Nu lukker den nuværende ejer, Yahoo, AltaVista 8. juli, og brugerne sendes videre til Yahoos egen søgeside.

Automatisk oversættelse

Yahoo overtog AltaVista, som stammer fra 1995, i 2003, hvor tjenesten fulgte med i købet af annoncefirmaet Overture. AltaVista havde overblik over 20 millioner netsteder og udviklede sin egen søgerobot, som snusede omkring og fandt nye sider, der blev føjet til søgningerne i et tempo, der langt overgik konkurrenterne.

AltaVista holdt sig på toppen af søgemaskinerne frem til 2001, hvor Google tog over. Det var også hos AltaVista, at man fandt den første rigtigt populære automatiske oversættelsestjeneste, Babelfish, som ganske gratis og i et snuptag kunne maskinoversætte enhver internetside fra mange sprog, så man i det mindste fik en nogen lunde fornemmelse af dens indhold.

AltaVista blev startet af amerikanerne Paul Flaherty og Louis Monier og briten Michael Burrows, som dengang arbejdede sammen hos Digital Equipment Corporation (DEC). DEC blev købt af PC-producenten Compaq i 1998, og herefter gik det nedad.

Giganternes sommerrengøring

Lukningen af AltaVista kommer som led i Yahoos sommerrengøring, som den nye topchef, Marissa Mayer, har sat i gang. 11 andre Yahoo-tjenester bliver tilsvarende nedgang hen over sommeren.

Der er også sommerrengøring i gang hos andre teknologigiganter. Google har således 1. juli lukket sin Reader-tjeneste, et program, som automatisk samler overskrifter sammen fra de netsteder, som man ønsker at følge, så man kan se, om der er sket noget nyt uden at behøve at besøge hvert enkelt netsted. Reader er en såkaldt RSS-liste.