Efter Atlantis: Nu skal vi til Mars

Afslutningen på NASA’s 30-årige rumfærgeprogram markerer begyndelsen på et nyt kapitel i rumfartens historie. Nu skal mennesket sendes ud i nye afkroge af solsystemet.

I fremtiden skal kapsler påmonteret store raketter løfte astronauter ud i rummet. Metoden er ifølge NASA ti gange sikrere end rumfærgen, når astronauterne sendes tilbage igennem atmosfæren. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når rumfærgen Atlantis 20. juli for sidste gang lander på jorden og sætter det endelige punktum i det amerikanske rumfærgeprograms 30-årige historie, vender NASA tilbage til sin gamle drøm: Drømmen om at sende mennesket langt ud i solsystemet til andre planeter og asteroider.

Det var også drømmen i 70erne, hvor man havde vilde planer om at sende mennesker til Mars. Men i stedet valgte man helt bogstaveligt en mere jordnær tilgang til rumforskningen og byggede en flåde af rumfærger. Ideen var på en billig og sikker måde at sende astronauter og udstyr ud i rummet med korte intervaller i en bane tæt på Jorden. 

Projektet blev langt dyrere end NASA først havde forudset. Beregninger har vist, at hver opsendelse i gennemsnit har kostet de amerikanske skatteydere 7,5 mia. kr.

Ud over den enorme opgave det var at sende en tung færge ud i rummet, i stedet for de kapsler man var vandt til, viste det sig, at opgaven med at få den store kolos sikkert tilbage igennem jordens voldelige atmosfære var en mindst lige så stor udfordring.

Fatale ulykker og svimlende budgetter

De fatale ulykker med rumfærgerne Challenger i 1986 og Colombia i 2003 var to vidt forskellige katastrofer men viste alligevel, at NASA’s rumfærgeprogram var en risikabel affære, uanset hvor mange forholdsregler der blev taget.

I 2005 aflyste præsident George Bush rumfærgeprogrammet - ikke mindst for at spare penge. Nu skulle NASA i stedet rette blikket langt ud i rummet og sende mennesket til Månen, Mars og fremmede asteroider i langt billigere og sikre rumkapsler.

Transporten af astronauter og udbygningen af den Internationale Rumstation skal nu i stedet varetages af private virksomheder med konventionelle raketter og partnere som Rusland og det Europæiske Rumagentur ESA. En udvikling som allerede er i fuld gang. Firmaet Space X har allerede skrevet kontrakt med NASA om at sende ubemandede fartøjer med forsyninger til ISS. Og senere sender NASA også opgaven med transport af astronauter i privat udbud.

- Med Bush’ beslutning i 2005 tog NASA opdagerkasketten på igen. Hvor rumfærgerne har holdt sig tæt ved jorden, skal der nu sendes raketter langt ud i rummet til asteroider mellem Jupiter og Mars og også til selve Mars, forklarer astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet, der følger USA’s rumprogram tæt.

Planer om månebase droppet

Først var planen også, at mennesket igen skulle sendes til månen. Målet var blandt andet, at der skulle bygges en månebase inden udgangen af 2025. Men præsident Barack Obama droppede ideen. Planerne var for dyre og tågede.

- Obama droppede også de meget skarpe og urealistiske deadlines, Bush satte for, hvornår mennesket skulle på månen. I stedet går Obama efter en lidt billigere og længere tidshorisont. Men resultatet bliver, at vi inden for en overskuelig årrække på 15 år vil se mennesker på asteroider og senere på Mars, fortæller Michael Linden-Vørnle til Berlingske.

Ren symbolik?

Kritiske røster har peget på, at NASA for langt mindre midler kunne sende robotter i rummet i stedet for astronauter. Er det ren symbolik at sende mennesker i rummet?

- Nej, der er flere elementer i det svar. Man skal huske på, at selvom vi har knaldhurtige robotter, kan et menneske være langt mere effektivt. Hvis man havde sendt en erfaren geolog til Mars, kunne vedkommende have gjort de samme opdagelser på måneder, som det tog robotter syv år at gøre, vurderer Michael Linden-Vørnle.

Efter planen sendes Atlantis på sin endelige mission 8. juli klokken 17.26. Formålet med den 135. og sidste rumfærgemission er at levere forsyninger og reservedele til ISS. Atlantis skal også, når den er tilkoblet, give rumstationen et kosmisk spark bagi med sine raketter, så rumstationen bliver i den rette bane om jorden.

NASA er ifølge CNN ’tæt på’ at offentliggøre sine planer for, præcist hvordan de teknisk vil løse deres nye opgavebeskrivelse med at sende astronauter længere ud i solsystemet.