Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Lars Løkke er valgets match-winner

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

00:38

Mette Frederiksen i sjælden flot gestus

Landets kommende statsminister Mette Frederiksen viste format ved i sin tale til de socialdemokratiske græsrødder  at hylde sin politiske modstander i sejrens stund og bad sine partifæller med klapsalver at anerkende Lars Løkkes tjeneste og engagement som minister for landet og for hans indsats for udsatte drenge i Løkke-fonden.

Lad det blive standarden for magtskifter fremover i dansk politik! At man anerkender politiske modstanderes engagement for nationen. For Danmark. Tak Mette! Pludselig er vi flere, der ikke har stemt på dig, som står bag dig, hvis du – hvad alt tyder på – at du står i spidsen for vores land. For Danmark. Lykke til!


00:37

Hvem vandt hvad og hvorfor?

Hvis man skulle være i tvivl om, hvorledes politikere kan få vendt næsten alt til noget positivt, så kunne man lytte til Mette Frederiksens (S) sejrstale, hvori hun sagde et par bemærkelsesværdige ting.  F.eks. at valget havde været »det første klimavalg«.

Det syntes man næppe i Alternativet. Hun fortalte også om de mange vælgere, der havde sagt til hende, at de nu igen stemte Socialdemokratisk.  I forbifarten glemte hun så, at hendes parti rent faktisk var gået tilbage i stemmeandel.


00.16

​Lars Løkke er valgets match-winner

Lars Løkke Rasmussen har i denne valgkamp sagt mange overraskende ting, og kommentatorerne har ikke været venlige ved ham.
Men trods disruption-valgstrategien et mildest talt rodet indtryk af Venstres bagland, og af Venstres valgmaskine som lidt af et one-man-show, så står Lars Løkke tilbage som dette valgs match-winner.
Valgresultatet viser den største mandatmæssige  fremgang til venstre, og at Lars Løkke åbenbart har givet uventet meget mening blandt vælgerne.


00.14

Københavnerne straffede DF for hovedstadspolitik

DF har været forbilledligt klare i deres hovedstadspolitik. Statslige arbejdspladser skal fortsat sendes ud af hovedstaden og udligningsreformen skal sende yderligere milliarder af kr. ud af hovedstaden. Vælgerne i hovedstadsområdet var ikke enige. DF har med forbehold for tillægsmandater formentlig kun fået valgt Pia Kjærsgaard, gruppeformand Peter Skaarup og Morten Messerschmidt. Alle øvrige DF’ere er stemt ud.


00.04

Nu har de borgerlige tid til at se indad – og blive borgerlige igen

Selvom Liberal Alliance har en katastrofe-aften, fik både Venstre og Konservative flotte valg – samlet gik regeringspartierne frem. Men det ændrer ikke ved, at borgerligheden er i dyb krise.

Under 10 procent af danskerne endte med at stemme på partier, der gik til valg på egentlig borgerlig politik (K og LA). Regeringen tabte et valg på gulvet, selvom dansk økonomi er i topform – det er højst usædvanligt i politik. Lars Løkke indledte valgkampen med at dele velfærdsmilliarder ud til højre og venstre og foreslå at danne en teknokrat-regering sammen med Socialdemokratiet. Man har i det hele taget efterladt indtrykket af et borgerligt Danmark helt uden retning, uden et projekt, uden visioner.

Nu har de borgerlige politikere god tid til at se indad. Det er nok meget sundt, og måske kan de endda finde frem til den borgerlige kerne: Den positive tro på frihed, fremskridt og vækst.


23.49

Mon ikke det var det for Stram Kurs?

Det er i nederlaget man ser en leders sande karakter.
Og Rasmus Paludan bekendte da også fuld kulør ved at bruge sin tale til »partiet« på - helt bizarro - at skyde på sin bror, der har anbefalet offentligheden ikke at stemme på Stram Kurs.
Mon ikke det er slut for Paludan i dansk politik med dette her?


23.34

Den grønne bølge skvulpede ikke

Med 97 procent af stemmerne optalt, synes det klart, at valget i 2019 ikke blev noget klimavalg. De to partier, der havde klimaet som mærkesag - Enhedslisten og Alternativet - ikke gik frem, men tilbage. Efter en måneds formodning om, at klimaet ville komme højt på vælgernes dagsorden, må man konstatere, at det ikke skete. Det ser ud som om klimaet fylder noget mere i mediernes dagsorden end befolkningens.


23.32

Socialdemokraterne kan alene takke støttepartierne for sejren - nu venter arbejdet

Socialdemokraterne, der i målingerne har været tæt på 30 procent, har lige akkurat holdt positionen fra sidste valg med en procentvis lille tilbagegang, der pga stemmespild på højrefløjen resulterer i et enkelt ekstra mandat. At de er favoritter til at danne regering skyldes alene venstrefløjens og RV’s fremgang. Det bliver spændende at se, hvordan det resultat fremlægges af Frederiksen om lidt ..


23.30

Regeringen gik frem ved valget

Et lidt overset valgresultat midt i meldingerne om den røde valgsejr og udenrigsministerens mulige tabte mandat: Regeringen er gået frem ved dette folketingsvalg med seks mandater netto. Den forrige SR-regering i 2015 gik tilbage med seks mandater. Tæller man SF med, som sad i regering frem til 2014, så gik SRSF tilbage med hele 15 mandater. Det går op og ned i dansk politik, men den borgerlige VLAK-regering klarede sig samlet set bedre end forgængerne.


23.18

Vi fik intet højreskred her i Danmark

Rundt omkring i Europa har voldsomme højreskred bekymret og begejstret – alt efter smag. Mange havde ventet en tilsvarende bevægelse i Danmark, særligt da både Nye Borgerlige og Stram Kurs blev opstillingsberettigede.

Men vi har ikke fået noget højreskred – tværtimod. Stram Kurs kommer efter alt at dømme slet ikke ind (Paludan får heller ikke et kredsmandat), Nye Borgerlige kommer ind med kun skindet på næsen og fire mandater. og Dansk Folkeparti går hele 21 mandater tilbage til kun 16. Desuden står Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti til at få minimal parlamentarisk indflydelse.


23.12

Liberal Alliances kvindeproblem

Liberal Alliance kan ikke undskylde deres valgnederlag med, at de taler pænt eller er et liberalt parti. De har siden de gik i regering manglet deres formand, Anders Samuelsen, som har haft travlt med at være udenrigsminister, de har stået i spidsen for et ekstremt upopulært medie-forlig, de har ikke kunnet levere de skattelettelser, de gik til valg på, men måske mest af alt så er, det et macho mandeparti, der mangler en appel til halvdelen af befolkningen, og det er der ikke meget vælgermaksimering i.


22.54

Hvad er prisen for Lars Løkke?

Hvor længe vil Lars Løkke Rasmussen blive siddende som formand for Venstre? Internt i Venstre—helt op blandt ministre og folketingsmedlemmer—frygter mange, at partiformanden vil bruge dronningerunder til at prøve at sælge hvad som helst for at kunne sikre sig selv en fremtid som f.eks. ny dansk EU-kommissær.

Logikken er klar: Som fhv. statsminister får han eftervederlag i to år—men så vil der endnu være tre år til, at den gamle, ganske lukrative ministerpension begynder at blive udbetalt.  Uden udsigt til et nyt, vellønnet job, ville Lars Løkke Rasmussen uden en partiformandspost dermed stå til tre år med almindeligt folketingsvederlag.  Noget der er ganske betydeligt mindre end de indkomster, han har haft i mere end 20 år som amtsborgmester, minister og partileder.  Mange spørger sig i aften: Hvor meget vil den slags betyde for dynamikken de næste uger og måneder?


22.44

En befrielse

Hvis man tilhører de, der har været træt af poppolitik, så er der grund til at føle en vis befrielse.

Ikke bare var EP valget en klar melding til EU positive partier, nu følges det op af en styrkelse af de partier, der melder positivt og klart ud om EUs rolle.

Valget er en sejr for Klimaet, for os, der vil et land, der kan tage imod mennesker udefra uden angst og fjendskab, og for konstruktive forandringer af vores velfærd. Sidst men ikke mindst også fremgang for liberale stemmer, som forhåbentlig også får noget at skulle ha sagt i forhold til en klog erhvervspolitik.

Holder dette, er det svært at bevare pessimistismen.


22.40

Valgkampens ofre

Der er vindere og tabere ved alle folketingsvalg - når det gælder meningsmålingerne.

Blandt vinderne er, at målingerne som helhed ser ud til at klaret sig hæderligt - om end med en undervurdering af nogle og det modsatte af andre.

Blandt taberne må ikke mindst være den hårdnakkede, men udokumenterede myte om, at mere højrenationale vælgere er konsekvent undervurderede i målingerne. Enten fordi vælgerne ikke tør tale sandt, eller fordi firmaerne ikke gør arbejdet ordentligt.  Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og måske Stram Kurs, ser ud til at klare sig dårligere end forudsagt af målingerne.


22.34

Den Konservative fønix

Det hæderkronede gamle Konservative Folkeparti, der har gået så meget grusomt igennem, ser ud til at have fået et fortjent godt valg. Ved at få målrettet partiets budskaber og lade være med at stritte i alle retninger genvandt man terræn i gamle højborge. Ikke fortids højder men mere end i de bedrøvelige år under Lars Barfoed. Fremfor alt må selvtilliden være genetableret.

Udfordringen bliver nu at finde sine oppositionsfødder og holde alle arme og ben i bussen uden pludselig at ville være alt for alle.


22.34

SF står til et fantastisk valg - Hønge-effekt eller ej

LA får tæsk på et niveau, der ikke egner sig til prime time tv for hele familien.
Det sker i kontekst, hvor Venstre er trukket mod midten, hvilket ellers skulle give LA en fri bane at spille på.


22.31

SF står til et fantastisk valg - Hønge-effekt eller ej

Da Karsten Hønge blev valgt ind i Europa-Parlamentet og straks valgte at blæse højt og flot på sine mange vælgere ved at vende ryggen til Bruxelles og i stedet satse på Folketinget, førte det til en massiv shitstorm. Det fik mange til at spekulere over konsekvenserne for SF’s valgresultat. Nu viser det sig så, at SF sandsynligvis får et fantastisk valg – de står til 7,5 procent af stemmerne – men det betyder på ingen måde, at man så kan konkludere, at Hønges svinestreg ingenting har betydet for vælgerne. Måske kunne SF have fået et endnu bedre valg? Det er umuligt at sige.


22.24

Ellemann: Løkke skal blive som formand

En af V-tronprætendenterne Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, at der er behov for at skifte V-formanden ud, da han får spørgsmålet af journalisterne. Han understreger at Løkkes erfaring netop er vigtig i de forhandlinger, som han forestiller sig kommer. Det gør de næppe, hvis rød blok finder ud af magtdelingen selv. Ellemann har ikke travlt med at få Løkke væk fra formandsstolen. Han kan vente.


22.23

Rent flertal for en SV-regering

Den største »blok« i det nye folketing ser ud til at blive Lars Løkke Rasmussens drøm om en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet. Hvis prognoserne her kl. 22.21 holder, får de to partier 91 mandater tilsammen. Især takket være Venstres stærke fremgang.
Tallene viser, at dette valg er lidt af et comeback for de midtersøgende partier, der er parat til at bære regeringsansvar. Gamle regeringspartier som Radikale og Konservative går også frem.


22.19

Løkke - valgets store sejrherre?

Tingene kan ændre sig endnu i optælllingen, men ifølge DRs prognose nu, dreer bygger på 57 procent optalte stemmer, er Venstre nu det parti, der står til den største mandatfremgang af alle. 9 styk.

Dermed kan det godt være, at Mette Frederiksen bliver ny statsminister. Men det kan også være, at Lars Løkke Rasmussen bliver valgets store sejrherre. Det vil i givet fald være en ret vild udvikling. Og man stiller sig det spørgsmål, hvad han da vil sige, når han træder frem for sine partifæller.


22.12

Liberal Alliance bombet tilbage

Liberal Alliances folketingsgruppe har på valgdagen fået at mærke, hvad det koster, hvis man først bygger en profil op på principper og værdier og derefter sætter det hele på spil for at komme i regering.  Partiet står til en nærdødsoplevelse, hvor man i vælgertilslutning er banket næsten et årti tilbage til ruinerne af Ny Alliance.

Det var alt sammen både forudsigeligt og forudsagt: Små partier lider som regel hårdt ved at gå med som lillebroder i en koalitionsregering. Man bliver svære at skelne fra de andre.  Man kommer til at lægge stemmer til ting, der strider med ens grundlag.  Men med øjnene rettet mod ministerposter prøvede man at forsvare sig med at kunne øve indflydelse på den ene eller anden ting—som en Mette Frederiksen-regering nu kan omgøre.

Nu ser det paradoksalt ud til, at dem, der har mistet mandaterne, er dem, der ikke fik ministerposterne men forsøgte at holde fanen højt, mens de gamblede det hele, får lov at fortsætte.


22.00

Jensen svarer uklart om Løkkes fremtid

På spørgsmålet fra journalisterne om »Lars Løkke kan fortsætte som Venstre formand«, svarer partiets næstformand Kristian Jensen ikke »ja det kan han sagtens«. I stedet forholdt han sig til Venstres sandsynlige fremgang og svarede ikke klart på spørgsmålet. Det tyder på, at noget er i gære i regeringspartiet om arvefølgen. Jensen garanterer ikke sin formands fremtid, og han har øvet sig på ikke at svare klart på spørgsmålet. Det får han rig lejlighed til at give prøver på i de kommende dage.


21.55

Hvem skal forhandle for Venstre?

Venstre står nu i den besynderlige situation, at den, der formelt skal deltage i en dronningerunde og eventuelle regeringsforhandlinger på vegne af partiet, er den to gange vragede statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

På den måde minder det lidt om Socialdemokraternes situation i 2001: En vraget leder med sin politiske karriere bag sig skal forhandle—på vegne af en række folketingsmedlemmer, der skal udgøre partiets fremtid.  Heriblandt en næstformand og medlem af »formandskabet« (Kristian Jensen) og mindst to håbefulde alternativer (Jakob Ellemann, Inger Støjberg).  Altså en partiformand, der under valgkampen har jongleret med alternative bogstavkombinationer, helt uden at inddrage sit eget bagland.  Hvor længe kan partiet og dets folketingsgruppes medlemmer holde til, at deres interesser potentielt er meget forskellige?


21.48

LA tæt på udryddelse

Fire-fem mandater og otte mandaters tilbagegang viser prognoserne til LA. Åreladningen betyder at partiets nærmeste fremtid må handle om ren overlevelse. Spørgsmålet er, om der overhovet findes en arvtager til Anders Samuelsen, der må bære hovedansvaret for det ringeste valg i partiets korte historie. Èt dårligt valg til, og så kan LA nedlægge sig selv.

 


21.38

Thulesen Dahls holder »sølvbryllupstale« midt i nederlagsstunden

Danmark har oplevet en uge med DF som dårlige tabere med piveri og absurde konspiratoriske anklager mod DR for at organisere et venstreorienteret publikum. På valgaftenen ser man en formand tage nederlaget som en mand med smil, overskud og sang tale til sine slagne partifæller. Valgets vindere lykønskes og imens holdt Thulesen en lang og højtstemt »sølvbryllupstale« om at tage tingene som de kommer i medgang og modgang. En noget anden mere klædelig stil end det man har set fra evigt indebrændte Pia Kjærsgaard i ugens løb.


21.37

Nyt fra Tønder

Det første foreløbige kredsresultat er klar. Fra Tønder. LA og DF får store smæk. Nye Borgerlige får et flot valg med 4,5%.


21.35

Nye Borgerliges hemmelige partistifter på scenen under Vermunds sejrstale

Nye Borgerlige står til at klare spærregrænsen. Langt de fleste mener at vide, at Nye Borgerlige har to partistiftere: Pernille Vermund og Peter Seier Christensen. Ja, det er såmænd også det, som Wikipedia fortæller.

Men der var faktisk en tredje partistifter. Han hedder Svend Pedersen og har en noget broget fortid. Måske er det derfor, han er blevet skrevet ud af partihistorien. Men under Vermunds sejrstale til partiets valgfest blev han alligevel hevet op på scenen, så medlemmerne kunne klappe ad ham. Vermund havde åbenbart droppet hæmningerne, hvilket hun selv kommenterede, da hun tog sig selv i at bande en hel del under talen.

Det er altid spændende at se, hvordan helt nye partier kommer til at klare sig på Christiansborg. I Nye Borgerliges tilfælde bliver det dog ekstra spændende, da flere spidskandidater og måske kommende folketingsmedlemmer ligesom den hemmelige partistifter har brogede forhistorier – for eksempel Jeppe Juhl og Mette Thiesen.


21.14

Paludan på vippen

I både DRs og TV2s exitpolls ligger Paludan lige under spærregrænsen. Men lige præcis med Stram Kurs, må der formodes at være et rimelig stort mørketal.

Ved exitpolls skal folk fortælle, hvad de har stemt. Og alt andet lige er det nok mere tabubelagt at sige, at man har stemt Stram Kurs end Socialdemokratiet.

Stram Kurs kan altså fortsat have kurs mod Folketinget.


21:07

Venstre er atter størst i Sydjylland, og det hjælper Løkke

Når man studerer de første sønderjyske valgresultater, så er tendensen klar: DF halveres og mister stemmer i hobetal, men fra et meget højt niveau. DF er dog stadig tredjestørste parti i Sydjylland.
Til gengæld er Venstre tilbage som største parti i regionen med en pæn fremgang. Det skal man ikke undervurdere betydningen af. Det gamle bondeparti er storebror igen i Sydjylland, og Thulesen Dahl er atter henvist til lillebror-rollen. Selvforståelsen i Venstre er genoprettet! Det hjælper også Løkke i det interne spil, der venter.


20.46

DF skulle være gået i regering med Venstre

Det var vel frygten for at blive spændt for regeringsansvarets åg, der fik Kristian Thulesen Dahl og hans boyband af strateger, til at vige tilbage for at gå i regering med Venstre. Prisen blev for høj, man risikerede en kæmpe kindhest af vælgerne efter fire år i regeringskontorene. I stedet fedtspillede man, flettede fingre med S og saboterede borgerlig politik for at genere LAs mest mulig. Begge exitpolls viser, hvad vælgerne mener om det. DF er under 10 procent og bliver mere end halveret. Hvorfor påtog man sig ikke ansvaret i 2015? Hvad var man bange for? Hvad kan blive værre end det der tegner til at blive aftenens katastrofale valgresultat for DF?


20:39

Det ligner et nyt systemskifte

Det blev kaldt et politisk systemskifte, da Anders Fogh Rasmussen i 2001 kunne blive statsminister på et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Dengang fik Dansk Folkeparti 12,0 pct. af stemmerne.

I 2019 ser vi noget, der ligner et nyt systemskifte. De første exitpolls tyder på, at DF lander under 10 pct., og et markant rødt flertal tegner sig.

Dog er der en afgørende forskel: I 2001 stod VKO-blokken langt mere samlet, end tilfældet er i dag blandt de partier, som peger på Mette Frederiksen som ny statsminister.


20:38

Løkkes sats gav pote - V går frem viser Exitpolls

Exitpolls på begge kanaler viser det samme. V går frem med tre mandater, og regeringspartiet er over 20 procent. Bliver det resultatet, så kan Lars Løkke sidde lidt endnu. Han satsede butikken på at foreslå SV/SRVK-regering og har leveret fremgang igen, og bragt sit parti i en position som det formentlig eneste parti i blå blok, som S kan forhandle med i fremtiden. Det er sigende, at klapsalverne udeblev hos S, da begge exitpolls viste tilbagegang for den kommende statsministersparti. Men Løkke lever - i al fald lidt endnu.


20:35

De to exit polls fra DR og TV2 er meget enige.

Og det stopper ikke her. For begge exit polls er meget enige med snittet af målinger.
Vi ved, at exit polls er mere præcise end målinger. Så hvis ikke begge tager fejl denne gang, så har vi fået en indikation af, at målingerne har været ret præcise denne gang.
Men fejl i målinger viser sig typisk også i exit poll.


20.26

Lars Løkke må have gjort noget rigtigt

De første exitpolls tyder på, at Venstre går frem i forhold til sidste valg. Det tyder på, at Lars Løkke Rasmussen har gjort et eller andet rigtigt; også med sine omstridte meldinger om at bygge bro over midten i stedet for at satse på et nyt blåt flertal.

Det er værd at lægge mærke til, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, ikke længere afviser at lade sig interviewe om Løkkes drøm om en samlingsregering. Finansministerens klare opbakning kom meget sent, men et kvarter før valgstederne lukkede, sagde Kristian Jensen til TV 2:

»Det er bedre at lave en regering på midten end at bygge en regering, som er afhængig af yderfløjene«.

Vi ser her en ny retning for Venstre cementeres.


20.24

Riskær på 9,5 procent!

De små valgsteder vælter ind, og der kan man finde spektakulære valgresultater. Det er det, der gør valgaftener morsom underholdning, midt i al alvoren. For eksempel får finansmanden Klaus Riskær Pedersen et topresultat på vadehavsøen Mandø på hele 9,5 procent af stemmerne! Havde det været i hele landet, så havde Riskær ligget over både de radikale, SF og Enhedslisten og bide DF i haserne. Men sådan god er verden ikke. På landsplan er Riskærs parti tættere på nul end spærregrænsen. Han må håbe på, at Mandø bliver selvstændig nation før, at det begynder at smage af vadehavsfugl!


20.23

Venstre kan ånde lettet op efter exitpoll

Hvis DR’s exitpoll holder, så er Venstre det eneste af de tre store socialdemokratier, der går frem.

20,9% står partiet til mod 19,5% i 2015. Det er et pænt resultat, som partiet under omstændighederne kan være ganske tilfreds med. Og heller ikke helt ufortjent.

Venstre har på mange måder ført en rigtig flot valgkamp, men ingen kunne vide, hvordan Løkkes overraskende melding for kun et døgn siden ville påvirke dynamikken. Det ser lovende ud. Ikke mindst for Lars Løkke, der vil kunne fortsætte som formand med et sådant resultat.


20.16

Hvilket parti bliver Mette Frederiksens stærkeste interne modstander?

Både DR og TV2 har offentliggjort exit polls, og de er naturligvis ikke helt ens. En af de interessante ting at holde øje med i aften er forholdet mellem De Radikale, SF og Enhedslisten, for de ligger tæt på hinanden i meningsmålingerne, hvilket betyder at de kæmper om at blive Mette Frederiksens stærkeste interne modstander i rød blok. Der er forskel på de to tv-stationers exit polls, så der er endnu ingen entydig vinder i dén konkurrence.


20.08

Dansk Folkeparti under 10 procent og S under valgresultatet

Så er valgstederne lukket, og vi har fået de første exitpolls. Dansk Folkeparti er under 10 procent, og Socialdemokratiet under valgresultatet fra sidst – begge dele vil få stor betydning, hvis valgresultatet ender på samme måde. Det vil give begge partier et ordentligt psykologisk knæk, som kan få helt konkret betydning for deres ageren i næste valgperiode, og for Socialdemokratiet vil det besværliggøre de i forvejen meget vanskelige forhandlinger med de kompromisløse støttepartier i rød blok.


19.13

Radikale Venstre foreslår at afskaffe Grundloven

I sin grundlovstale i Mårslet fik Morten Østergaard sagt, at Pernille Vermund vist »... har foreslået, at man ikke må købe jord, hvis man er muslim«.

Pernille Vermund, som stod ved siden af, kunne så afbrydende fortælle ham, at det ikke passer. »Det har du da,« svarede han afvisende.

Det måtte jeg lige grave lidt i.

Det viser sig, at Morten Østergaard lavede en total fristil over Nye Borgerliges forslag om, at der ikke skal sælges offentlig jord til moskebyggeri finansieret af muslimske stater og rigmænd. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er trods alt noget lidt andet.

Overskriften på dette indlæg passer i øvrigt heller ikke. Radikale har blot foreslået at ændre Grundloven på et par områder. Det er også noget lidt andet.


19.04

Retro 70er-valgaften med bogstavleg

Det er helt rørende, at se »mens vi venter«-TV på TV2, hvor Hans Engell begejstret leger med klodser og bogstavkombinationer for at opnå de magiske 90 mandater, som der jo skal til for at få politik vedtaget og helst have bag sig for at kunne danne en regering. I snart 40 år har bogstavlegens klodser som bekendt været erstattet af de velkendte blokke, men med deres opløsning, så kommer kassen med bogstaverne atter op fra kælderens mørke, og den gode gamle bogstavleg fra 70'ernes DR-valgaftener begynde. Nu også på TV2! Det er til at blive helt nostalgisk over.


19.00

Sosserne frygter Thorning-spøgelset

Mettes magiske tal i aften er 26,4 – altså lige over forgængeren Helle Thorning-Schmidts valgresultat fra 2015, hvor Socialdemokratiet fik 26,3 pct. Hvis Socialdemokratiet ikke når helt derop, vil aftenens sandsynlige valgfest hurtigt blive afløst af kollektive panikanfald, selv hvis Mette Frederiksen skulle stå til at kunne danne en ny S-regering ved midnat.

Uden mindst 26,4 pct. – eller mere end de nuværende 46 mandater – vil Socialdemokratiet nemlig straks blive kastet ud i endnu vanskeligere forhandlinger, end det allerede tegner til, med de mulige støttepartier, der tilmed ser ud til at gå frem i København og Aarhus. Socialdemokraterne frygter for en vælgerlussing i storbyerne.

Husk bare hvor galt det gik for Helle Thorning-Schmidt helt tilbage i 2011, hvor hun reelt tabte valget, alligevel erklærede, at »vi gjorde det«, for dernæst at blive knust af den radikale leder Margrethe Vestager i i Det Sorte Tårn. Alt under 26,4 pct. vil derfor fremkalde akut post-traumatisk stress hos de ledende sosser.


18.54

Forventningsafstemning med V

Alt er relativt og resultater sammenlignes med vores forventninger. Det gælder også i valg.

Lad os begynde med V. V har skruet massivt op for forventningsafstemningskampagnen over de seneste dage. Lars Løkke Rasmussen taler nu om, at han håber på et »styrket Venstre«. Det er ikke umuligt, for de ligger meget tæt omkring deres resultat fra 2015.

Det betyder samtidig, at de ligger omkring 20 procent, som også er et markant rundt tal, som vi ved, at folk særligt orienterer sig mod.


18.54

Ryger flertallet mellem R og DF?

Det FOA-flertal, som mange socialdemokrater havde håbet kunne frigøre partiet for de radikales hals og håndsret, er forduftet med DF's kollaps. Betyder det, at Mette Frederiksen er prisgivet de radikale og skal igennem et sort tårn igen efter valget? Det kommer faktisk an på, hvordan resten af blå blok klarer sig, for hvis der ikke er flertal mellem regeringen og DF og R, så har de radikale ikke andre steder at gå hen. Ja, De læste rigtigt - et flertal mellem R og DF og partierne derimellem er en forudsætning for, at de radikale kan sætte S stolen for døren. R-DF aksen er faktisk en af de mest betydningsfulde i nyere Danmarkshistorie og har stået bag bla. dagpengeforringelser og afskaffelse af efterlønnen.


18.46

Forventningsafstemning

Hvad der er godt og dårligt i denne verden er relativt. Det betyder, at vi sammenligner, det vi oplever, med nogle forventninger. I forhold til valgresultater er forventninger skabt i en kompliceret proces, som partierne også selv forsøger at påvirke.

Det er derfor værd at se på, hvad vi teoretisk kan forvente vil være nogle af de dominerende forventninger for udvalgte partier. Det er forventninger, som alt efter resultatet formentlig vil skvulpe ind i de kommende regeringsforhandlinger.


18:40

Valgdeltagelsen

Alle forudsigelser om valgdeltagelsen er det rene humbug. Al erfaring viser, at alle spådomme om valgdeltagelsen er useriøse. Senest eksempel er valget til EU-parlamentet. Sandheden er, at der ikke eksisterer nogen sikker viden om, hvilke faktorer, der påvirker valgdeltagelsen. Valgdeltagelsen tidligere i dag kan ikke bruges til noget som helst.

Det er fridag – i modsætning til de normale valgdage – og vejret er strand vejr. Her faldt jeg selv i fælden, der er overhovedet ingen evidens for, at vejret påvirker valgdeltagelsen.


18.34

Et snit af snit

Gennemsnit af målingerne har fået deres store gennembrud ved dette valg med Djøfindekset, Erik Gahners snit, Berlingske Barometer og mange flere.
At vælge mellem et snit er som at vælge mellem sine børn. Derfor kommer her et snit af snit af de tre føromtalte:

A 26,5
V 19,6
O 10,6
Ø 8,6
F 7,8
B 7,7
C 5,5
Å 3,1
D 3,1
I 3,1
P 2,1
K 1,6
E 0,5

Ovenstående er de forventninger, som vi bør læse exit polls med, når de kommer 20:00.


17.55

Den endelige dom om Løkkes samlingsregering

Når vi skal fælde den endelige dom over Lars Løkke Rasmussens forslag om en samlingsregering, er prøven denne: Har forslaget flyttet stemmer fra rød blok til den borgerlige lejr?

Siden 2001 har kampen stået om »Blå Bjarne« - den sagnomspundne socialdemokrat, som gik over til Dansk Folkeparti for at få en hårdere udlændingepolitik. Venstre og DF har også ved dette valg forsøgt at advare mod, at De Radikale vil tvinge en S-regering ud i en mere lempelig udlændingepolitik, men det klassiske våben har ikke set ud til at virke. Blå Bjarne er tilbage hos Socialdemokratiet - i hvert fald hvis man skal tro meningsmålingerne.

Derfor kunne der være en ræson i Løkkes forsøg på at fremstille sig selv som en genfødt midtens mand. Men virkede det: Kunne det trække nogle midtervælgere tilbage? Det får vi snart at se.


16.39

Om få timer kan dette være den vigtigste historie i Danmark

Efter klokken 20 har vi de første pejlinger. Klokken 23 kan det stå klart, hvem der får muligheden for at danne ny regering i Danmark.

De fleste regner med, at det bliver Mette Frederiksen.

Det betyder, at denne historie, som Berlingskes Thomas Søgaard Rohde har publiceret her i eftermiddag, pludselig er den vigtigste i hele Danmark: Her gennemgår han de ultimative krav, Mette Frederiksen vil stå over for i forhandlingerne med især Enhedslisten, Radikale og SF.

Et godt bud er, at den socialdemokratiske formand skal løse cirklens kvadratur for ikke at komme til at stå i samme sump af løftebrud som Helle Thorning-Schmidt i 2011.


16.20

Et bud på den maksimale valgdeltagelse

Matematisk set kan 100% af de 4,2 mio vælgere naturligvis deltage.

Men forskningen viser, at den øverste realistiske grænse nok er lidt lavere.

Et studie af Kasper Møller Hansen og kollegaer viser, at der var 9 procent af vælgerne, der hverken deltog ved det forrige EP-valg, det seneste kommunalvalg og det det seneste FT-valg.

Et bud er derfor, at en øvre grænse for valgdeltagelsen er omkring 91%.


16.02

Den kloge bankøkonom Louise Aggerstrøm minder os om måske den vigtigste huskeregel, når vi skal se valgdækning i aften

Som en ekstra regel kan jeg tilføje, at vi kan regne med, at det er korrekt, hvis folk taler om procentpoint, fordi virkelig meget af dækningen handler om simple forskelle i to procentsatser. Omvendt mener de kloge mennesker ofte ikke »procent«, når de faktisk siger det på tv.


15.01

Partiernes størrelse betyder rigtig meget – ikke mindst psykologisk

Meningsmålingerne er så meget i rød bloks favør, at der ikke rigtig er spænding om blokkenes størrelse over for hinanden – ja, selv Løkke har jo opgivet at få blåt flertal. Til gengæld er der en hel del partier, der ligger lige omkring spærregrænsen, og det bliver naturligvis meget spændende at se, om de kommer ind. Derudover spiller partiernes størrelse i forhold til hinanden også en stor rolle – ikke mindst psykologisk.

Partistørrelsen har naturligvis betydning i forhold til fordelingen af gruppeværelser på Christiansborg, og det føles meget tungt for et parti at pakke alle sine ting sammen og flytte til et mindre og måske dårligere placeret gruppeværelse, mens det er en ren fest at overtage et større og federe lokale fra et andet parti – især hvis dette parti måske omvendt er gået ned i størrelse. Den slags burde måske være ligegyldigt, ligesom størrelse jo ikke er lig med magt – bare spørg De Radikale. Men alligevel må man ikke underkende betydningen af det præcise mandattal, som hvert parti skal leve med indtil næste valg. I denne periode har det for eksempel i meget høj grad påvirket de indbyrdes forhold i blå blok, at Dansk Folkeparti var blokkens største.


12.14

Dansk Folkeparti giver en gratis frokost

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har på falderebet lanceret en politisk gamechanger af format: Dansk smørrebrød skal være 100% fradragsberettiget. Det vil sige, at enhver virksomhed vil kunne trække hele udgifter til smørrebrødsfrokoster fra i skat. Dansk Folkeparti har tidligere været overordentlig meget på kant med det journalistiske Danmark, både på grund af Radio24syv-flytning og massive DR-besparelser, men her i sidste øjeblik ser det ud til, at partiet har gjort en seriøs indsats for at række ud efter et af de segmenter i samfundet, som er allermest entusiastiske nydere af smørrebrødsfrokoster: storkøbenhavnske journalister. Undertegnede har stemt, men ville ellers så afgjort have været fristet.


11.25

Det infantile valg

Ovre på Politiken kan man finde et af de mest fascinerende udtyk for den Rousseauske dyrkelse af børn, som valgkampen endnu har budt på, idet en forælder, der forstemmende nok også er Ph.D., manende fortæller andre forældre, at de skal give børnene deres stemme. Altså, helt bogstaveligt lade børnene stemme for sig. Selv i disse Thunberg-tider er det ret vildt, at der findes folk som i ramme alvor mener, at der er en særlig del af befolkningen, som har en unikt priviligeret indsigt i verden - naturligvis ikke kun på grund af, men også på grund af deres iboende uskyldighed, der giver dem en særlig moralsk indsigt.

Her er et newsflash: børn har ikke mere indsigt i noget som helst end alle andre. Som regel lidt mindre, da de - alt andet lige - har mindre viden og livserfaring. At en gruppe statisitisk set kommer til at leve længere end andre grupper, er ikke et argument for større indsigt i noget. I så fald burde valghandlingen være forbeholdt nyfødte.


09.14

Mette Frederiksen lover ikke for meget - ja, faktisk lover hun ingenting

Når den sidste vælger i aften har sat sit kryds, er mandaterne sandsynligvis faldet ud på en måde, hvor Mette Frederiksen - dog med stort besvær - kan danne regering. Og hvad lover hun så, at vi får med en ny socialdemokratisk regering? En annonce i dagens Berlingske giver os svaret: ingenting. Mette Frederiksen er så bange for at ende i den samme løftebrudssump som sin forgænger, at hun insisterer på at bruge uforpligtende og reelt meningstomme ord som »satse på«, »ønske« og »sætte først«. Så vælgerne kan i hvert fald ikke komme bagefter og sige, at de ikke fik det, de var blevet lovet.

Annonce fra Socialdemokratiet i dagens udgave af Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Socialdemokratiet.


09.06

Valget har lært os, at der er enorm accept af dansk populisme også på venstrefløjen

Valgkampen har lært os følgende om dansk politik:

1) At godt 4 ud af 10 danskere stemmer på populistiske partier, og at vi står til at få den første centrum-populistiske regering i en markant styrkelse og accept, også til venstre for midten, af dansk populisme

2) Hvor ukonkret og floskuløs Socialdemokratiet har kunnet få lov at være gennem hele valgkampen

3) Hvor velfærdsdogmatisk og uprogressiv den danske centrum-venstrefløj uden om Socialdemokratiet er og uanalytisk i deres opbakning til et politisk projekt, som bryder i voldsom grad med politisk tradition på centrum-venstrefløjen. Eneste undtagelse er liste Å, som dog ikke vinder på det

4) Hvor ideologisk kriseramt det borgerlige Danmark er efter to årtiers afhængighed af DF

5) Hvor ukritiske og lykkelige danskerne er for at aflevere penge til det offentlige. Også når de ved, at det parti, der med al sandsynlighed kommer til at bruge deres penge, for eksempel har som målsætning at tvangsfjerne op mod en hel årgang af deres børn.


07.21

Først i døden fandt blå blok sin vitalitet

Vi kender det fra det forlængst døde ægteskab, hvor både mand og kone er totalt ligeglade med sig selv og hinanden. Alt er i forfald. Men så kommer skilsmissen, og så er det som om, at begge fødes på ny.

Det var præcis det, der skete i går. Lars Løkke erklærede VLAK-ægteskabet for dødt - og vupti - alle medlemmer genfandt deres saft og kraft. Selv Anders Samuelsen virkede frisk.

Resultatet blev en partilederrunde, hvor Mette Frederiksen måtte tage det ene hug efter det andet på økonomi, på skatter og på vækst. Det blev understreget mere effektivt end på noget andet tidspunkt i valgkampen, hvor fundamentale disse tre ting er for den velfærd, som alle taler om.

Vitailteten er vendt tilbage til blå blok! Lidt sent kan man sige.


23.07

Stemmespild er ikke det værste der kan ske for blå blok

I blå blok har man længe med ængstelse iagttaget de mange småpartier på højrefløjen der hænger med en vis del lige omkring spærregrænsen. Her aftenen før valget er der spænding om hvorvidt både Kristendemokraterne, Stram Kurs og Nye Borgerlige kommer ind. Ja, selv Liberal Alliance løber en (lille) risiko for, ikke at blive repræsenteret i Folketinget. I blå blok risikerer man at lide samme skæbne som venstrefløjen gjorde i 1987 hvor omkring 130.000 stemmer blev spildt, fordi de blev spredt på Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk Arbejderparti, Marxistisk-Leninistisk Parti, Det Humanistiske Parti og De Grønne.

Spørgsmålet er imidlertid om ikke det på sigt kan være meget godt for det borgerlige Danmark, hvis de mange småpartier ikke bliver repræsenterede. Kommer de alle ind vil blå blok være atomiseret i en række bitte små partier, hvis eneste vej til vækst vil være at kanalisere hinanden. Som småvækste i skovbunden skal de kæmpe nådesløst om mediernes sollys. De vil konstant overbyde hinanden med vilde udmeldinger for at få opmærksomhed. Den slags gider midtervælgerne ikke. Oprydningsarbejdet efter Løkke og restruktureringen af det borgerlige Danmark bliver en drøj proces. Den bliver ikke nemmere af, at have en flok skrigende småpartier med på bagsædet.


22.27

Højreblokpolitik er død

Der er en ting, der må stå uklart for de lederskribenter og borgerlige kommentatorer, der angriber Løkkes ræsonnement: Det varer mange år før der kommer en rent borgerlig regering igen.  De sidste nye partier er simpelthen for ekstreme. Og LA. & DF har opført sig for skørt. Dermed er blokpolitikken til højre død. Formodentlig i 10 år.

Skulle man så indtil da sidde og glo på - og overlade Socialdemokraterne til - Enhedslisten & Alternativet?

No way.