Problemer med tribune i Brøndby: FCK-fans får færre billetter til derby

Den 14. april er der derby i Superligaen. Et opgør, mange fans ser frem til.

Men denne gang vil der blive solgt færre billetter til FCKs fans, da der er problemer med Nordtribunen på Brøndby Stadion.

Det oplyser klubben efter Rambøll, der også fandt problemer på Sydsiden, har undersøgt udeholdets tribune.

»Rambøll har nu konkluderet, at samme udfordringer desværre også gør sig gældende for Nordtribunen, hvilket betyder, at Nordtribunen ligeledes skal renoveres før dens fulde kapacitet igen kan udnyttes.«

»Det betyder, at kapaciteten i udebaneafsnittet af sikkerhedsmæssige årsager reduceres med 29%, da der ligesom på Sydsiden skal installeres sæder på hele udebaneafsnittet. Konkret betyder det, at kapaciteten på udebaneafsnittet til det kommende Derby den 14. april vil være på 1493 billetter,« skriver Brøndby på klubbens hjemmeside.

Opdateres...