Skulle bare slå græs: Endte på hospitalet

Det kan gå helt galt, når man slår græs. 

Det måtte den norske pressechef for skiforbundet, Steinar Bjerkmann, sande, efter han røg på hospitalet på grund af en ulykke med sin nye græsslåmaskine.

»Jeg har for nylig fået en ny plæneklipper med opsamling af græs bagpå. Så da det skulle tømmes, gik det galt ad helvedes til, da jeg kørte over en skrænt på tre, fire meter,« siger Steinar Bjerkmann til Dagbladet.

Her fortæller, at han fik græsslåmaskinen, der vejer omkring 200 kilo over sig et par gange, men heldigvis undgik han, at den ramte hovedet. 

»Jeg er glad for, at jeg ikke havnede på stenene, men i stedet på på nogle bjælke. Efter ulykken prøvede jeg at rejse mig op, men det gik ikke. Jeg kunne ikke stå på højrefoden,« tilføjer han og fortæller om de dramatiske sekunder: 

»Jeg husker, at det går galt, og jeg tænker, om knivbladene stopper - noget, de skal gøre og heldigvis gjorde. Derefter er det lidt svært for mig at huske det, der var lidt stjerner, og man sætter pris på, hvor heldig man har været. De indre organer er blevet tjekket, og der var ikke noget brud i foden. Jeg har været svineheldig,« forklarer han.