Raikkonen i pole-position

Kimi Raikkonen er i pole-position efter lørdagens kvalifikation på Nürburgring. Hamilton kørte galt og er usikker til søndagens Formel 1- løb i Tyskland.

Ferraris Kimi Raikkonen er i pole-position ved søndagens europæiske Grand Prix på Nürburgring i Tyskland. Finske Raikkonen var hurtigst i lørdagens kvalifikation og starter foran Fernando Alonso fra McLaren-Mercedes, holdkammerat Felipe Massa og BMW Saubers Nick Heidfeld.

Mens Kimi Raikkonen indkasserede sin 13. pole-position i karrieren, gik det værre for unge Lewis Hamilton fra McLaren-Mercedes-teamet. 22-årige Hamilton, der sensationelt ligger forrest i den samlede stilling, kørte galt under kvalifikationskørslen. Hamilton kom ikke seriøst til skade, men er stadig usikker til søndagens løb. /ritzau/