Protestaktion i Paris

Som om der ikke har været tilstrækkeligt kaos på denne Tour, planlægger flere hold en samlet aktion, når der i dag lukkes og slukkes i Paris.

De endelige planer blev lagt sent i aftes, men tidligere på dagen havde T-Mobile sportsdirektør Rolf Aldag antydet, at rytterne vil stå af cyklerne en meter før målstregen på Champs Elysees. Det er de fem tilbageværende franske teams og de to tyske, som står bag happeningen, der skal ses som endnu en protest mod doping i cykelsporten. Den første fandt sted på dagen, hvor Michael Rasmussen blev smidt ud. Da var også Cofidis holdet med i løjerne, men holdet har trukket sig, da det kom fra, at Christian Moreni var dopet. Ellers ventes en fredelig dag, hvor den gule trøje drikke champagne, og hvor sprinterne får lov til at afgøre etapen.